Skandinavisk samarbejde om klimatilpasning på tværs af grænser


Kommuner, regioner, universiteter og statslige myndigheder i Sverige, Norge og Danmark samarbejder om klimatilpasning i projekt Hav møder Land.


Af Marianne Bom, journalist
Beslutningstagere, planlæggere, forskere og forvaltere af naturressourer får direkte udbytte af samarbejdet i det fælles skandinaviske projekt Hav Møder Land. Det lover projektet i sin præsentation.

 

I Hav møder Land samarbejder24 kommuner, regioner, universiteter og statslige myndigheder i Sverige, Norge og Danmark om klima, vand og samfundsplanlægning omkring Kattegat og Skagerrak.

 

“Hav Møder Land skal bidrage til en langsigtet, holdbar udnyttelse af de værdier, som repræsenteres af Kattegats og Skagerraks kyst- og havområder,” fremgår det af projektets beskrivelse.

 

Projektet vil koble forvaltning med forskning
Hav møder Land vil gøre op med “en verden, hvor kortene slutter ved grænsen, hvor viden ligger gemt i låste skuffer, og hvor klimaet måske snart hæver vandstanden og forstyrrer økosystemerne”.

 

Projektet løber frem til august 2013 og opstiller en lang række mål. Blandt andet:
• At udvikle klimamodeller og prognoseværktøjer på tværs af landene
• At udvikle en fælles platform for opbygning af viden og information
• At udarbejde en stærk kobling mellem forvaltning og forskning, baseret på økosystemtilgang og adaptive forvaltning
• At udvikle et fælles syn på miljøproblemer og et fælles værdigrundlag som støtte for udviklingen på lokalt og regional niveau.

 

Projektet er opdelt i tre temaer med hver sin arbejdsgruppe: Klimaet, vandforvaltning og planlægning af hav- og kystzoner. Fra Danmark deltager Aarhus Universitet.

 

Læs mere om Hav møder Land her

 

Læs mere om klimatilpasning ved havet her

 

Se listen over deltagere i Hav møder Land her 
Kontaktperson på Aarhus Universitet