Her får du styr på fakta om klimaforandringer


Center for Klimaforskning i Norge og britiske UKCIP præsenterer på let overskuelig måde fakta om klimaforandringerne på to hjemmesider.


Af Marianne Bom, journalist
Hvor meget er den globale temperatur steget de seneste 100 år? Hvor meget er den arktiske is skrumpet siden 1960? Hvilke drivhusgasser er det egentlig, der påvirker temperaturen, når de bliver sluppet fri i atmosfæren?

 

Den type faktuelle spørgsmål gør Center for Klimaforskning i Norge og britiske UKCIP det nu nemt at finde svar på en måde, så alle interesserede kan følge med.Se svarene længere nede.

 

Center for Klimaforskning er en uafhængig forskningsinstitution tilknyttet Universitetet i Oslo. På sin hjemmeside bringer centret artiklen ”Dette ved vi” med en statusopdatering på vigtige punkter om klimaforandringer.

 

UKCIP er placeret på Oxford Universitet og har til opgave at koordinere videnskabelig forskning i klimaforandringer og hjælpe diverse aktører med at tilpasse sig til forandringerne.
På sin hjemmeside bringer UKCIP grafiske fremstillinger af klimarelaterede fakta fra amerikanske The National Climatic Data Center (NCDC).

 

Her er svarene 
Her er svar på de tre spørgsmål først i artiklen:

Her er svar på de tre spørgsmål først i artiklen:
  • Den globale temperatur: Den globale temperatur er steget med ca. 0,7 grader Celsius de seneste 100-150 år (kilde: Center for Klimaforskning).
  • Isen: Siden 1960 er arealet af arktisk havis halveret fra ca. otte millioner kvadratkilometer i september måned til godt fire millioner kvadratkilometer (Kilde: UKCIP).
  • Drivhusgasserne: De vigtige gasser, som påvirker klimaet er: kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og vanddamp (Kilde: Center for Klimaforskning).

Læs om fremtidens klima her

 

Eksterne links