Der er nu kun en lille chance for at den globale opvarmning holdes under 2 grader i forhold til førindustriel tid og det kan ikke udelukkes at vi har en 4 grader verden om 50 år. Det er derfor nødvendigt at gentænke hvordan vi skal klimatilpasse os.
Af Bent Andersen, KFT
Det er skarpt trukket op budskaberne i et temanummer fra januar 2011 af det anerkendte tidsskrift Philosophical Transactions A udgivet af The Royal Society i England. I 11 artikler skrevet af internationale forskere belyses sandsynligheden for, konsekvenserne af og hvordan vi skal håndtere en sådan opvarmning. Tidsskriftet har fundet at temanummeret er så væsentligt at syv af artikler kan downloades gratis (se link i boksen til venstre).
De 11 artikler er blevet til på baggrund af konferencen ”Four degrees and beyond” i september 2009, hvor deltagerne blev stillet følgende spørgsmål:
- hvor sandsynlig er en opvarmning på fire grader eller mere
- hvad vil konsekvenserne af en sådan opvarmning blive for økosystemer og samfund
- hvordan tilpasser vi os til så store ændringer og
- hvordan kan risikoen for store klimaændringer blive så lav som mulig?
Hvor sandsynlig er en opvarmning på fire grader
Anderson og Bows ser på emissionerne af drivhusgasser. Deres analyse viser at der kun er en lille til ingen chance for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Hertil kommer at de effekter der er forbundet med en to grader verden er blevet opjusteret så 2 grader ikke længere er grænsen til farlige klimaændringer, men grænsen mellem farlige og ekstremt farlige klimaændringer.
Betts med flere ser på hvornår den globale opvarmning kan nå op på 4 grader. De tager udgangspunkt i det meget høje udslipsscenarie A1FI, da det på nuværende tidspunkt må anses som lige så plausibelt som andre scenarier uden væsentlige reduktioner i udslippet af drivhusgasser, hvorfor det ikke kan udelukkes.
På baggrund af en række nye modelkørsler med A1FI-scenariet, en sammenligning med FN’s klimapanels (IPCC) klimaprojektioner fra 2007 og vurdering af det biologiske kulstofkredsløbs betydning for klimaprojektionerne estimerer de at A1FI-emissionsscenariet i løbet af 2070’erne vil føre til en global opvarmning på 4 grader i forhold til det før-industrielle niveau.
Hvis kulstofkredsløbet påvirkes mere i negativ retning af opvarmningen, hvad der er mindre sandsynligt men stadigt er muligt kan de 4 grader opvarmning nås i begyndelsen af 2060’erne. Når kulstofkredsløbet har så stor betydning skyldes det at det endnu er meget usikkert hvordan det vil udvikle sig i. Eksempelvis kan 40 procent af usikkerheden mellem de modeller FN’s Klimapanel anvender henføres til forskelle i beskrivelsen af kulstofkredsløbet.
Gentænkning af klimatilpasning i en 4 grader varmere verden
Smith med flere ser på hvordan man kan tilpasse sig til 4 grader global opvarmning. I en sådan verden vil beslutninger om klimatilpasning der tager lang tid at gennemføre eller som har konsekvenser der rækker ud over flere årtier være underlagt større usikkerhed og kompleksitet.
Tilpasning til en 4 graders global opvarmning vil ikke bare være en fremskrivning af en tilpasning til 2 grader, men være en mere omfattende, fortløbende og transformerende proces. Der vil være fare for at usikkerheden og lange tidshorisonter kombineret med forskellige barrierer for klimatilpasning vil lamme beslutningstagere.
Forfatterne viser imidlertid hvordan usikkerheden ved og kompleksiteten af beslutningerne kan mindskes ved at opdele dem i seks grupper ud fra levetiden af beslutningerne, hvilken slags usikkerhed vi har at gøre med og hvordan vi har tilpasset os. Til hver gruppe hører en bestemt type beslutningsstruktur, der strækker sig fra business as usual til risikospredning.
Med udgangspunkt i Thames Barrier, der beskytter London mod oversvømmelser, viser forfatterne hvordan man kan gøre beslutningen om hvornår der skal bygges en ny og større spærring mindre kompleks ved at lave et beslutningsforløb, hvor man kan lave mindre omfattende tiltag der mindsker oversvømmelsesrisikoen i takt med en stigende vandstand. Når man så nærmer sig grænsen for det nuværende systems tilpasningsevne må man tage den store beslutning om at flytte spærringen, men til den tid vil man have en bedre viden om hvor hurtigt havniveauet stiger. Kunsten er at dele beslutningsforløbet op i mindre dele hvor tilpasningselementerne kan bygges oven på hinanden.
Forskningsbehov
I introduktionen til temanummeret peger redaktørerne (New med flere) på otte områder hvor der er behov for yderligere viden for at kunne håndtere problemstillingen omkring en 4 grader varmere verden.
I forhold til klimatilpasning er der behov for forskning i fleksible, faseopdelte tilgange til klimatilpasning der er robuste over for væsentlige usikkerheder. Der er behov for at designe institutionelle rammer der tillader integrerede klimatilpasningsstrategier, såvel som både modificerende og transformerende tilpasning på tværs af sektorer og på tværs af geografiske skalaer.
Kilder:
Mark New, Diana Liverman, Heike Schroder and Kevin Anderson:
Four degrees and beyond: the potential for a global temperature increase of four degrees and its implications
Phil. Trans. R. Soc. A January 13, 2011 369:6-19; doi:10.1098/rsta.2010.0303
Kevin Anderson and Alice Bows:
Beyond ‘dangerous’ climate change: emission scenarios for a new world. Phil. Trans. R. Soc. A January 13, 2011 369:20-44; doi:10.1098/rsta.2010.0290
Richard A. Betts, Matthew Collins, Deborah L. Hemming, Chris D. Jones, Jason A. Lowe and Michael G. Sanderson:
When could global warming reach 4°C?
Phil. Trans. R. Soc. A January 13, 2011 369:67-84; doi:10.1098/rsta.2010.0292
Mark Stafford Smith, Lisa Horrocks, Alex Harvey and Clive Hamilton:
Rethinking adaptation for a 4°C world
Phil. Trans. R. Soc. A January 13, 2011 369:196-216; doi:10.1098/rsta.2010.0277