DANVA er interesseorganisation for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevand. Da DANVA  mod slutningen af 00’erne begyndte at se sig om efter nye lokaler med bedre faciliteter til stadig flere møde- og kursusaktiviteter, lå det derfor lige for at bygge et bæredygtigt domicil, hvor vandet og håndteringen af det kunne blive en naturlig del af bygningen.

Resultatet blev Vandhuset i Skanderborg, der, udover en lang række installationer til lokal afledning af regnvand, er opført som en energiklasse 1-bygning med jordvarmeanlæg kombineret med solvarmeanlæg og solceller. Domicilet fungerer ikke blot som arbejdsplads for de ca. 30 medarbejdere i DANVAs sekretariat, men også som demonstrationsprojekt for de mange møde- og kursusdeltagere, der besøger det nye domicil hvert år.

Lidt dyrere at udnytte vandet lokalt
Vandhuset, der er på 2.600 m2, havde en samlet byggesum på 38 mio. kr. Hvor stor en del af det beløb, der specifikt er brugt på regnvandsløsningerne, er ikke pindet ud i kroner og ører, men Thomas Bo Sørensen, der er konsulent og ingeniør hos DANVA, vurderer, at etableringen af LAR-løsningerne i det nye domicil er blevet noget dyrere, end det normalt ville blive for et lignende byggeri, fordi Vandhusets LAR-løsninger både har en praktisk funktion og et demonstrationsformål. Meromkostningen ligger i, at der er etableret flere forskellige LAR-løsninger i mindre format, og samtidig er alle løsningerne gjort synlige, så man kan følge vandets vej. Den disposition har betydning for omkostningerne, fordi der skal bruges flere penge på udsmykning og vedligeholdelse, end hvis løsningerne var gemt af vejen. Dertil skal naturligvis lægges de timer, som DANVAs egne medarbejdere har brugt på at involvere sig i byggeprojektet. Timeforbruget er ikke opgjort, men ifølge Thomas Bo Sørensen fra DANVAs sekretariat, er der brugt mange interne timer på at følge byggeprojektet på helt tæt hold.

Vigtigt med velsmurt samarbejde
Et byggeprojekt i Vandhusets størrelsesorden kræver, at der er et velfungerende samarbejde mellem bygherre og dennes rådgivere, arkitekt og entreprenør, så der er konsensus om de mange beslutninger, der skal tages undervejs – lige fra etablering af LAR-løsningerne til placering af kaffemaskiner og av-udstyr. Et godt eksempel er, at der i projekteringen af byggeriet var lagt op til regnvandskloakering. De første 5-6 brønde var allerede sat. Arbejdet blev imidlertid stoppet i tide, da DANVAs nye hus jo netop skulle være et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at lade regnvandet nedsive i stedet for at belaste kommunens kloaksystem. Samarbejdspartnerne på opførelsen af domicilet var arkitektgruppen aart, rådgivningsvirksomheden COWI og entreprenørvirksomheden A. Enggaard.

Beslutningen om at bygge et nyt domicil blev taget af bestyrelsen, så DANVAs ledelse har naturligvis været meget involveret i hele processen. Dertil blev tre af medarbejderne fra sekretariatet tæt knyttet til projektet.


Regnsøen opsamler og synliggør regnvandet, inden det ledes til nedsivning i en faskine.

Krævende proces
Selve opførelsen af Vandhuset strakte sig fra det første spadestik, som blev taget i august 2009, til de nye lokaler kunne tages i brug den 1.september 2010. Forud gik der et par år med at få finansieringen af det nye domicil på plads og med at gennemføre to udbudsrunder, fordi finanskrisen ændrede forudsætningerne midt i det hele. Thomas Bo Sørensen mener ikke, at processen har været hverken mere eller mindre kompliceret, end man kunne forvente på forhånd. Til gengæld har den været overraskende krævende med hensyn til, hvor mange interne timer der er blevet investeret og hvor tidligt i processen, der skal tages beslutninger om selv de mindste detaljer.

”Vand kan jo ikke løbe opad”
Vandhuset fremstår på mange måder som et topmoderne og bæredygtigt byggeri. For eksempel sker opsamling og udledning af regnvand fra taget gennem en specieldesignet konstruktion, der spyer vandet ud som et mindre vandfald på husets facade. Herfra opsamles vandet i en række vandbede af pladsstøbt beton og ledes videre ad vandrender til et vådområde, hvor vandet kan sive ned. Det er dog ikke Thomas Bo Sørensens vurdering, at der er tale om teknisk kompliceret byggeri, selvom der har været meget fokus på energirigtige og klimatilpassede løsninger. Det gælder også for husets LAR-løsninger, der jo dybest set består af render og forskellige typer af bassiner og overflader, der tillader at vandet kan nedsive. Han forklarer, at der undervejs kun var været små tekniske justeringer, for eksempelda man opdagede, at der et sted var fejl i kotehøjden. ”Og vand kan jo ikke løbe opad”, som Thomas Bo Sørensen siger. Problemet blev dog hurtigt udbedret.

Inspirerende klimatilpasning
Regnvandshåndteringen omkring Vandhuset demonstrerer flere løsninger, der kan tjene som inspiration til klimatilpasset byggeri:

• Stilrent tilbageholdelsesbassin foran huset
• Vandbede, som bliver beplantet med vandtålende planter
• Permeabel belægning, hvor regnvandet kan sive igennem belægningen
• Vandrende, der leder vandet synligt og strømmende videre til regnsøen
• P-plads med sidefald ned mod søen
• Regnsø, hvor alt vand fra LAR-elementerne løber til
• Faskine, der nedsiver vandet fra regnsøen og regnvandsriste
• Opstuvning på parkeringsplads
• Grønt tag på affalds- og redskabsskuret, der opsuger og/eller bremser regnvandet, inden det løber videre til kloakken.