Kerteminde kommune har i to år haft stormflodsscenarier liggende på kommunens hjemmeside. Scenarierne består af et kort over kommunen og en menu, hvor brugerne kan vælge en vandstand på mellem 10 cm og 3 meter over dagligt vande. På kortet kan man derefter se hvilke områder, der vil blive oversvømmet.

Blå områder er direkte truet af oversvømmelse fra havet ved den valgte vandstand. Disse områder ligger lavere end vandstanden, og det er muligt for vandet at løbe ind fra havet. Gule områder er indirekte truet af oversvømmelse. Det er områder, der ikke har direkte forbindelse med havet, men som kan blive oversvømmet ved f.eks. digebrud eller ved at vandet løber gennem større rør-forbindelser.


Udsnit af kort fra Kerteminde kommunes stormflodsscenarier. Kortet viser dele af det centrale Kerteminde by ved vandstand på 1,5 meter. De blå områder er direkte truet af oversvømmelser mens de gule viser områder, der ligger lavere end 1,5 meter uden at have direkte forbindelse til havet. Klik på kortet for at se det i et større format.

Kortene giver overblik
Beredskabschef Søren Nørgaard Pedersen forklarer, hvorfor kommunen har lavet scenarierne:
- "Vi satte projektet i gang, fordi vi gerne ville have et bedre overblik over, hvad der kan ske, når havet stiger. Samtidig mente vi, at det var bedst også at stille det til rådighed for borgerne, så de selv kan se, hvad deres situation er".

Stormflodsscenarierne er siden blevet brugt af både beredskab og anlægsafdelingen. Beredskabet har brugt dem til at lave en indsatsplan. Søren Nørgaard Pedersen forklarer:
- "Indsatsplanen beskriver, hvad vi skal gøre, når DMI varsler højvande. Planen er lavet ud fra stormflodsscenarierne, der giver os mulighed for at se, hvilke områder, der kan blive ramt, og hvad vi kan gøre ved det. Hvis der varsles en vandstand over 1,3 meter lægger vi en detajlplan for, hvad der skal gøres. Vi beskytter f.eks. kommunale bygninger og infrastruktur med midlertidige diger. Efter ligebehandlingsprincippet må kommunerne ikke beskytte enkelte private ejendomme, men vi kan lægge sække ud, som folk selv kan fylde med sand, hvis de vil. Vi kan beskytte nogle vigtige områder op til en vandsstand på omkring 1,7 meter, hvis der ikke er store bølgeslag. Kommer vandsstanden yderligere op, vil vi ikke kunne forhindre skader".

I november 2006 nåede vandstanden op på mellem 165 og 170 cm, og det medførte dengang store oversvømmelser.


Hvis der varsles vandstande på mere en 130 cm over dagligt vande kan beredskabet i Kerteminde etablere midlertidige diger på udsatte steder. Stormflodsscenarierne bruges til at udpege relevante steder.

Mindre tiltag øger beskyttelsen
Anlægsafdelingen har brugt stormflodsscenarierne til at beslutte, hvilke tiltag man ville gøre i nær fremtid for at øge beskyttelsen mod oversvømmelser. Man besluttede bl.a. straks at bygge et mindre jorddige for at beskytte de bagvedliggende huse.

Ingeniør Poul Henning Knudsen fra Trafik og Anlæg siger:
- "Det første dige vi byggede i 2007/08 var op til 50 cm højt, ca. 120 m langt og kostede 125.000 kr. Det beskytter primært et plejecenter med tilhørende plejeboliger, et lægecenter og også 20 - 25 parcelhuse og rækkehusboliger. Området beskyttes mod oversvømmelse ved vandstande op til ca. 170 cm over daglig vande. Derudover har vi 2 - 3 projekter på vej, hvor vi bl.a. hæver nogle vejtilslutninger med op til 15 cm. Det er noget så simpelt som at føre kantstenen igennem forbi sidevejen og udføre tilslutningen som en overkørsel. Desuden sætter vi kontraklapper på bestemte kloakledninger for at forhindre tilbageløb af vandet ved højvande. Budgettet for disse tiltag er ca. ½ million kr".


Kerteminde Kommune har brugt stormflodsscenarierne til at beslutte en række mindre tiltag for at beskytte byen mod oversvømmelse fra havet. Det første man gjorde var, at bygge et lille dige på ½ meters højde for ca. 125.000 kr. Det syner ikke af meget, men det beskytter et plejecenter med tilhørende plejeboliger, et lægecenter og også 20 - 25 parcelhuse og rækkehusboliger

De prioriterede tiltag er udvalgt på baggrund af en rapport fra Cowi med et katalog over tiltag, der begrænser konsekvenserne af oversvømmelser i Kerteminde. Cowi anbefaler, at der gennemføres en sikring op til 180 cm, svarende til en nuværende 70-års hændelse og at sikkerhedsniveauet gradvist hæves i takt med vandstandsstigning. Ifølge rapporten vil en vandstand på 180 cm over dagligt vande i år 2100 optræde hvert andet år på grund af det stigende havniveau.

Nyttigt redskab
Både Poul Henning Knudsen og Søren Nørgaard Pedersen har gode erfaringer med stormflodsscenarierne. Søren Nørgaard Pedersen siger:
- "Scenarierne virker efter hensigten. Vi har indtryk af, at borgerne er glade for det. Efter højvandssituationer er der er del, der ringer og stiller spørgsmål. Folk er glade for det overblik, de giver, og at de selv kan se om det er nødvendigt for dem at beskytte sig. Der er også nogle, der nyder godt af den beskyttelse vi laver for de kommunale anlæg".

Poul Henning Knudsen:
- "Stormflodsscenarierne har været et nyttigt redskab, når vi skulle udpege, hvor vi kunne lave tiltag, der giver øget beskyttelse for små penge. Vi har ikke beskyttet os mod havstigningen frem til 2100, men den er der jo også stadig et stykke tid til. Nu kan vi gå frem stille og roligt efter en prioriteret liste og lave tiltag, når vi alligevel skal have lavet anlægsarbejder de relevante steder. Det er også med til at holde omkostningerne nede".

Passer kortet med virkeligheden?
Søren Nørgaard Pedersen:
- "Det er vores indtryk, at scenarierne passer godt med virkeligheden. Umiddelbart efter højvandet i november 2006 registrerede vi, hvor vandet var gået til. Det passer godt med, hvad scenarierne viser. Men det er klart, at scenarierne bygger på en forenklet model. Der vil være afvigelser fra virkelige hændelser. F.eks. viser de ikke, hvad der sker, hvis der samtidig sker opstemninger af regnvand i åer. Men det er ikke et problem hos os".

Kortet kan vel også vise for "store" oversvømmelser i forhold til virkelige hændelser, hvis vandet fra havet skal gennem smalle passager og derfor er længe om at oversvømme et større område?
- "Ja, det kender vi godt. Vi har et sted, hvor vandet skal passere en bro og bagved den kan løbe ud i en fjord på 8 km2. Dér tager det lang tid for vandet at komme igennem, så ved en kortvarig stormflodshændelse vil oversvømmelsen ofte ikke blive så stor, som kortet viser. Men det synes jeg ikke er noget problem. Det ville snarere være et problem, hvis kortet viste et for lille område, så folk følte en falsk tryghed. Nu er de advaret om, hvor galt det kan gå, og de kan selv tage stilling til, om de vil gøre noget".

Nogle kunne måske frygte, at sådanne kort kunne påvirke huspriser i nedadgående retning. Er det noget I har oplevet?
- "Nej, det har jeg ikke kendskab til. Det kan da godt være, at folk, der lige står og skal sælge et hus, helst vil glemme denne problemstilling. Men når problemet reelt er der, er det på lang sigt bedre, at folk ved besked, så de kan overveje om de vil beskytte sig", siger Søren Nørgaard Pedersen.