I løbet af de første 16 dage af august måned 2006 blev landet ramt af kraftige regnbyger, og mange steder fik man næsten lige så meget nedbør, som der normalt falder en hel sommer.

Ifølge DMI fik Klarup, der ligger sydøst for Aalborg, hele 245 millimeter regn. ”Husk: Én millimeter svarer til én liter eller ét kilo vand pr. kvadratmeter. En gennemsnitlig villagrund på 1.000 kvadratmeter har altså fået 250 ton vand de seneste 3½ uge!", skrev DMI dengang på deres hjemmeside.

Den kraftige regn betød, at fælleskloakeringen blev overbelastet flere steder i Aalborg Kommunes lavtliggende boligområder. Regnen kulminerede den 15. august, hvor Aalborg blev ramt af en 140-års regnhændelse. Den dag måtte mange magtesløse boligejere nøjes med at se til, mens deres lokalområder blev forvandlet til regulære vådområder og et stort antal kældre, og flere huse i stueplan blev oversvømmet med en blanding af regn- og spildevand.

Mange gevinster ved separatkloakering
For at minimere risikoen for lignende situationer i fremtiden har Aalborg Kommunes Kloakforsyning udarbejdet sin Vision 2100, der bygger på princippet om, at spildevandet fremover skal håndteres centralt på kommunens to rensningsanlæg, mens regnvandet skal håndteres decentralt.

Det kan lade sig gøre ved at udskifte fælleskloakering med separatkloakering. ”Separat? Det er klart!”, lyder Kloakforsyningens fyndige motto. Ved at adskille spilde- og regnvand i to separate ledningssystemer vil beboerne i særligt de lavtliggende områder kunne undgå oversvømmede kældre og stueplan i tilfælde af ekstrem regn. Og skulle uheldet alligevel være ude, så vil det være regnvand, og ikke det uhygiejniske opspædte spildevand fra køkkener og toiletter, der stiger op i kældrene.

Adskillelsen vil også betyde at opspædt spildevandet ikke risikerer at ende i miljøet, men føres videre i et lukket system til rensningsanlæggene, mens regnvandet kan ledes til forsinkelsesbassiner og vandløb.

- Ved at adskille systemerne og lave nogle meget små regnvandssystemer, så er der større mulighed for at håndtere nogle overskuelige vandmængder i stedet for store og voldsomme ansamlinger. I sidste ende vil det blandt andet betyde en bedre bade- og drikkevandskvalitet for borgerne og et renere miljø for både dyre- og planteliv, siger Bo Laden fra Kloakforsyningen i Aalborg Kommune.


Illustration fra Aalborg Kommunes pjece til borgerne ”Separatkloakering på din vej?”

Store besparelser
Separatkloakering er imidlertid slet ikke noget nyt fænomen i Aalborg Kommune. Siden 1960’erne har kommunen anlagt separatkloakering i stedet for fælleskloakering i forbindelse med nye udstykninger. Derfor er ca. 62 % af kloaksystemet i dag separatkloakeret.

Det nye er, at Kloakforsyningen nu går ind i de gamle etablerede områder og tager fat på de systemer, der er ved at være nedslidte efter mange års brug. Selv om det er en lidt dyrere løsning at lægge to rør ned i jorden i stedet for ét, så er Bo Laden ikke i tvivl om, at det er en investering, der kan betale sig.

- Vores beregninger viser, at det er ca. 10 % dyrere og svarer til en merudgift på omkring 4 millioner årligt. Til gengæld sparer vi store omkostninger på energi og mandskab, når der kommer mindre spildevand til rensningsanlæggene, som skal behandles . Det betyder, at når visionen er gennemført i 2100, så vil vi spare 35 millioner kr. om året i drift. Lineært henover de næste 100 år sparer vi 17-18 millioner i gennemsnit om året ved at investere 4 millioner. Så jo, det er en god investering. Det behøver man ikke være bankmand for at regne ud, siger Bo Laden.

Borgerne har også et ansvar
En vigtig brik i at føre Kloakforsyningens vision ud i livet er at få borgerne til at se det fornuftige i at skifte det gamle system ud med separatkloakering. Også fordi det kommer til at koste den enkelte husejer i omegnen af 30.000 kr. at grave op på egen grund og føre de to nye rør til skel, hvor de kan kobles på de kommunale systemer.

Bo Laden fortæller, at han sommetider hører kritik, der går på, at kommunen bare pålægger borgerne en ekstraregning og får dem til at betale unødvendigt for noget kloakforsyningen kan håndtere i et fællessystem. Alligevel vurderer han, at borgerne overvejende er positive over for at separere kloaksystemet, fordi det er en investering i miljø, klima og bedre hygiejneforhold, samtidig med at der skabes en fremtidssikret og helhedsorienteret løsning.

- Vi vil også gerne holde borgerne lidt mere oppe på, at de har et ansvar for den regn, der falder på deres grunde. Vi dimensionerer jo de offentlige kloaksystemer efter en given regnmængde, ikke efter at de skal kunne håndtere alle regnmængder. Derfor vil der ved de voldsomme regnskyl altid være en mængde vand tilbage, som de offentlige kloaksystemer ikke er i stand til at håndtere, siger Bo Laden.

- Jeg tror, at det er nyt for mange borgere at tænke på den måde, og nogle kan nok godt blive forskrækkede over, at de ikke bare kan lede vandet væk hurtigst muligt. Pointen er jo bare, at hvis vi gør det i fællesskab, så kan man undgå de der voldsomme oversvømmelser nederst i systemerne, for så fordeler man regnen meget bedre, siger han.


Vandet kommer! Den 15. august 2006 måtte beboerne i Lucernevejskvarteret i Klarup tage alternative midler i brug for at holde vandet ude af husene. Ved at separatkloakere området vil risikoen for at den slags situationer indtræffer i fremtiden være kraftigt minimeret.  Foto: Peter V. Nielsen

Langsigtet planlægning
I første omgang er Aalborg Kommune nu gået i gang med at gennemføre en separatkloakering af  Lucernevejskvarteret i Klarup, der var et af de hårdest ramte områder i august 2006. Projektet afsluttes i 2012, mens de resterende fælleskloakerede områder vil blive ændret til separatkloakerede områder løbende over de næste 90 år.

- Det kan synes som en meget lang tidshorisont, men jeg tror, det er vigtigt, at man sætter sig nogle langsigtede mål og visioner, som tager afsæt i de systemer og problemstillinger, man har lige nu. I Aalborg Kommune har vi besluttet os for at separatkloakering er den rigtige løsning, men det behøver det slet ikke at være andre steder i landet. Det kommer helt an på de lokale forhold i det konkrete område, siger Bo Laden.