I løbet af de
første 16 dage af august måned 2006 blev landet ramt af kraftige
regnbyger, og mange steder fik man næsten lige så meget nedbør, som
der normalt falder en hel sommer.
Ifølge DMI fik Klarup, der ligger sydøst for Aalborg, hele 245
millimeter regn. ”Husk: Én millimeter svarer til én liter eller ét
kilo vand pr. kvadratmeter. En gennemsnitlig villagrund på 1.000
kvadratmeter har altså fået 250 ton vand de seneste 3½ uge!", skrev
DMI dengang på deres hjemmeside.
Den kraftige regn betød, at fælleskloakeringen blev overbelastet
flere steder i Aalborg Kommunes lavtliggende boligområder. Regnen
kulminerede den 15. august, hvor Aalborg blev ramt af en 140-års
regnhændelse. Den dag måtte mange magtesløse boligejere nøjes med
at se til, mens deres lokalområder blev forvandlet til regulære
vådområder og et stort antal kældre, og flere huse i stueplan blev
oversvømmet med en blanding af regn- og spildevand.
Mange gevinster ved separatkloakering
For at minimere risikoen for lignende situationer i fremtiden har
Aalborg Kommunes Kloakforsyning udarbejdet sin Vision 2100, der
bygger på princippet om, at spildevandet fremover skal håndteres
centralt på kommunens to rensningsanlæg, mens regnvandet skal
håndteres decentralt.
Det kan lade sig gøre ved at udskifte fælleskloakering med
separatkloakering. ”Separat? Det er klart!”, lyder
Kloakforsyningens fyndige motto. Ved at adskille spilde- og
regnvand i to separate ledningssystemer vil beboerne i særligt de
lavtliggende områder kunne undgå oversvømmede kældre og stueplan i
tilfælde af ekstrem regn. Og skulle uheldet alligevel være ude, så
vil det være regnvand, og ikke det uhygiejniske opspædte spildevand
fra køkkener og toiletter, der stiger op i kældrene.
Adskillelsen vil også betyde at opspædt spildevandet ikke risikerer
at ende i miljøet, men føres videre i et lukket system til
rensningsanlæggene, mens regnvandet kan ledes til
forsinkelsesbassiner og vandløb.
- Ved at adskille systemerne og lave nogle meget små
regnvandssystemer, så er der større mulighed for at håndtere nogle
overskuelige vandmængder i stedet for store og voldsomme
ansamlinger. I sidste ende vil det blandt andet betyde en bedre
bade- og drikkevandskvalitet for borgerne og et renere miljø for
både dyre- og planteliv, siger Bo Laden fra Kloakforsyningen i
Aalborg Kommune.
Illustration fra Aalborg Kommunes pjece til borgerne
”Separatkloakering på din vej?”
Store besparelser
Separatkloakering er imidlertid slet ikke noget nyt fænomen i
Aalborg Kommune. Siden 1960’erne har kommunen anlagt
separatkloakering i stedet for fælleskloakering i forbindelse med
nye udstykninger. Derfor er ca. 62 % af kloaksystemet i dag
separatkloakeret.
Det nye er, at Kloakforsyningen nu går ind i de gamle etablerede
områder og tager fat på de systemer, der er ved at være nedslidte
efter mange års brug. Selv om det er en lidt dyrere løsning at
lægge to rør ned i jorden i stedet for ét, så er Bo Laden ikke i
tvivl om, at det er en investering, der kan betale sig.
- Vores beregninger viser, at det er ca. 10 % dyrere og svarer til
en merudgift på omkring 4 millioner årligt. Til gengæld sparer vi
store omkostninger på energi og mandskab, når der kommer mindre
spildevand til rensningsanlæggene, som skal behandles . Det
betyder, at når visionen er gennemført i 2100, så vil vi spare 35
millioner kr. om året i drift. Lineært henover de næste 100 år
sparer vi 17-18 millioner i gennemsnit om året ved at investere 4
millioner. Så jo, det er en god investering. Det behøver man ikke
være bankmand for at regne ud, siger Bo Laden.
Borgerne har også et ansvar
En vigtig brik i at føre Kloakforsyningens vision ud i livet er at
få borgerne til at se det fornuftige i at skifte det gamle system
ud med separatkloakering. Også fordi det kommer til at koste den
enkelte husejer i omegnen af 30.000 kr. at grave op på egen grund
og føre de to nye rør til skel, hvor de kan kobles på de kommunale
systemer.
Bo Laden fortæller, at han sommetider hører kritik, der går på, at
kommunen bare pålægger borgerne en ekstraregning og får dem til at
betale unødvendigt for noget kloakforsyningen kan håndtere i et
fællessystem. Alligevel vurderer han, at borgerne overvejende er
positive over for at separere kloaksystemet, fordi det er en
investering i miljø, klima og bedre hygiejneforhold, samtidig med
at der skabes en fremtidssikret og helhedsorienteret løsning.
- Vi vil også gerne holde borgerne lidt mere oppe på, at de har et
ansvar for den regn, der falder på deres grunde. Vi dimensionerer
jo de offentlige kloaksystemer efter en given regnmængde, ikke
efter at de skal kunne håndtere alle regnmængder. Derfor vil der
ved de voldsomme regnskyl altid være en mængde vand tilbage, som de
offentlige kloaksystemer ikke er i stand til at håndtere, siger Bo
Laden.
- Jeg tror, at det er nyt for mange borgere at tænke på den måde,
og nogle kan nok godt blive forskrækkede over, at de ikke bare kan
lede vandet væk hurtigst muligt. Pointen er jo bare, at hvis vi gør
det i fællesskab, så kan man undgå de der voldsomme oversvømmelser
nederst i systemerne, for så fordeler man regnen meget bedre, siger
han.
Vandet kommer! Den 15. august 2006 måtte beboerne i
Lucernevejskvarteret i Klarup tage alternative midler i brug for at
holde vandet ude af husene. Ved at separatkloakere området vil
risikoen for at den slags situationer indtræffer i fremtiden være
kraftigt minimeret. Foto: Peter V. Nielsen
Langsigtet planlægning
I første omgang er Aalborg Kommune nu gået i gang med at gennemføre
en separatkloakering af Lucernevejskvarteret i Klarup, der var et
af de hårdest ramte områder i august 2006. Projektet afsluttes i
2012, mens de resterende fælleskloakerede områder vil blive ændret
til separatkloakerede områder løbende over de næste 90 år.
- Det kan synes som en meget lang tidshorisont, men jeg tror, det
er vigtigt, at man sætter sig nogle langsigtede mål og visioner,
som tager afsæt i de systemer og problemstillinger, man har lige
nu. I Aalborg Kommune har vi besluttet os for at separatkloakering
er den rigtige løsning, men det behøver det slet ikke at være andre
steder i landet. Det kommer helt an på de lokale forhold i det
konkrete område, siger Bo Laden.