Af Carsten Nygaard, Kloakforsyningen, Herning Kommune

Kommuner og forsyninger arbejder ganske vist med at tage toppen af behovet gennem anvendelse af lokale løsninger med nedsivning, genbrug eller forsinkelse, men behovet for øgede ledningskapaciteter vil være generelt. Det betyder, at vi mange steder ikke kan klare os med de eksisterende ledningsdimensioner.

I Herning har vi en målsætning om, at fællessystemer skal erstattes med separatsystemer i forbindelse med kloakfornyelse, hvis det er teknisk og økonomisk forsvarligt. 45 % af forsyningsområdet er i dag fælleskloakeret. Typisk drejer det sig om ældre udstykninger og de centrale byområder. Ikke mindst i bymidten er det forbundet med store gener og omkostninger at gennemføre en separering, ikke mindst for grundejere og erhvervsdrivende.

I Aalborg har man valgt at separatkloakere overalt. I København har man valgt at bibeholde fællessystemet. I Herning har vi valgt en pragmatisk løsning, som vi kalder semiseparering. En semiseparering går ud på at etablere en separat regnvandskloak i forbindelse med kloakfornyelse og tilslutte vej- og pladsafvandinger samt tagnedløb fra de ejendomme, som har facade mod vejarealet. På denne måde kan man i bymidten bortlede 70 – 80 % af regnvandet som separat regnvand, mens de resterende 20 – 30 % fortsat løber i fælleskloakken.

Ved sådan at aflaste fælleskloakken for fremtidens øgede regnmængder, bliver der heller ikke behov for større ledningsdimensioner. Derfor kan vi renovere disse dybtliggende kloakker uden opgravning og dermed uden væsentlige gener for byens brugere.

For grundejeren betyder semiseparering, at det private kloaksystem ikke behøver omlægges, før det er saneringsmodent. Der gennemføres så til den tid en fuld separering.

Vi udarbejdede i 2004 en plan for semisepareringen af centrale dele af Herning. Området udgør 55 ha og fornyelsesomkostningerne ca. 34 mio. kr. Primo 2009 er 25 % udført eller under udførelse.

I øjeblikket gennemføres en semiseparering af Kikkenborg, et boligområde fra slutningen af 1940´erne. Boligområdet er på 25 ha og omfatter 150 ejendomme. Området er generet af overfladevand og overbelastede kloakker.



I det aktuelle område koster semiseparering næsten det samme som en omlægning af fælleskloakken. Det gør sig generelt gældende for områder, hvor ledningernes fysiske tilstand er acceptabel og problemet er manglende kapacitet. Af tabel 1 fremgår det, at mérudgiften til semiseparering i det aktuelle tilfælde er ca. 14 %, mens den er 177 % ved fuld separering.

Tabel 1. Overslag over anlægsudgiften ved de forskellige kloakeringsprincipper.

	Fællessystem*	Seperatsystem	Semiseperatsystem**
Kloakforsyning	9,9 mio. kr.	18,5 mio. kr.	10,5 mio. kr.
Private kloakker		9,0 mio. kr.	0,8 mio. kr.
I alt	9,9 mio. kr.	27,5 mio. kr.	11,3 mio. kr.

* 70% af eksisterende fællessystem udskiftes til større dimensioner.
** Ny semiseparat regnvandsledning, fællesledningen saneres kun de nødvendige steder.

Ser man på de miljømæssige gevinster, så opnår man i det aktuelle område 50 % af stofreduktionen ved en semiseparering i forhold til fuld separering. Af tabel 2 fremgår det, at effekten af et separatsystem er 26 %, mens en semiseparering alene tegner sig for 13 %.

Tabel 2. Stofbelastning (BOD) af recipient ved de forskellige kloakeringsprincipper.

	Fællessystem	Seperatsystem	Semiseperatsystem
Renseanlæg	960 kg	120 kg	600 kg
Regnvandsudløb		1.050 kg	630 kg
Overløb	620 kg		150 kg
I alt	1.580 kg	1.170 kg	1.380 kg

Semiseparering ser vi som et godt skridt på vejen mod fuld separering. Ved semiseparering bevares værdien af ledningssystemer, som fysisk er OK, men hvor kapaciteten er blevet for lille. Det gælder både de offentlige og de private kloakker.

Systemet er fleksibelt. Den private grundejer har lang frist til at separere på egen grund. Det vil medvirke til større borgeraccept og positivt medspil.

Som vi ser det, er den eneste begrænsning et evt. krav om reduceret udledning. Hvis recipientens tilstand medfører større krav om reduktion af udledte stoffer og næringssalte end semisepareringen kan tilvejebringe, så kan det blive nødvendigt at gennemføre en fuld separering med det samme.

Kilde: DANVA's Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren. Casen kan findes i udvidet udgave ved at følge linket til inspirationsguiden til højre.