Forudsigelser af fremtidens klima viser, at vi vil få mere ekstremt vejr. Dette kan få væsentlige konsekvenser for naturen og samfundet, hvis vi ikke er forberedte godt nok. Der vil blive bud efter flere fagfolk, som har viden om, hvordan vi kan forebygge, håndtere og tilpasse os de nye tilstande. Derfor udbydes der flere og flere både praktiske og akademiske uddannelser, hvor der undervises i forskellige facetter af klimatilpasning.

Have- og parkingeniør
KU-Life udbyder uddannelsen som Have- og parkingeniør, som er en professionsbachelor. Uddannelsen tager 4 år og inkluderer to praktikophold.

Uddannelsen som Have- og parkingeniør er en konkret, erhvervsrettet uddannelse, som kan bidrage til at tilpasse bymiljøer et ændret klima. Her forberedes de studerende til at være med til at sikre et samfund, hvor både menneske og natur kan trives – også under mere ekstreme vejrforhold i fremtidens klima. Under uddannelsen arbejder de studerende kreativt og løsningsorienteret ud fra en faglig indføring i emner som jord, vand og planter, og deres sammenspil med klimaet før, nu og i fremtiden.




Foto: Susanne Ogstrup fra besøg i Augustenborgs Botanical Roof Garden. Øverst: Grøn Regnvandsopsamling. Nederst Grønne tage. Begge billeder illustrer elementer, som ved hjælp af naturen kan afhjælpe byen fra oversvømmelser, hedebølger og lave luftkvalitet og er gode eksempler på hva Have- og parkingeniørerne kunne arbejde med.

Thomas G. Thaarup læser til Skov- og landskabsingeniør, men ville have læst til Have- og parkingeniør hvis uddannelsen havde eksisteret, da han startede sin uddannelse. Thomas tiltales især af Have- og parkingeniøruddannelsen, fordi den fokuserer meget på det urbane i kombinationen med natur og miljø i et både praktisk og akademisk studie.

- Jeg lærer selv bedst ved at koble teori med praksis, hvor jeg både studerer litteraturen og kommer ud og ser situationerne i praksis.  Og det vil de kommende Have- og parkingeniører komme til at gøre, siger Thomas.

I forbindelse med klimaforandringer overser politikere og teknikere ofte, at naturen kan være en del af løsningen. Men for at sådanne løsninger kan bruges, kræver det et højt fagligt planlægningsmæssigt og naturvidenskabeligt niveau, samtidig med at du kan tænke innovativt. Susanne Ogstrup, som er studieleder på den nye Have- og parkingeniør uddannelse siger:

- Vanetænkningen skal lægges på hylden. Erhvervslivet har netop efterspurgt disse kvalifikationer, idet de "gamle" uddannelser ikke har netop denne kombination af innovation/ingeniørmæssig tilgang og den byplanmæssige og naturvidenskabelige viden.

De første Have- og parkingeniører vil være uddannet i 2015. De vil ikke være specialister, men de vil have den overordnede forståelse af sammenhængen mellem natur og samfund, og det vil være nødvendigt for omstillingen af samfundet til et forandret klima, mener Thomas.

Katastrofe- og risikomanager
Den 3½ år lange professionsbacheloruddannelse som Katastrofe- og risikomanager udbydes af Professionshøjskolen Metropol i København med start i august 2010. Som Katastrofe- og risikomanager uddannes man i håndtering af risiko og katastrofer med vægt på handling, risikovurdering og beredskab.

Ejgil Boye Mortensen, der er stabschef i Beredskabsstyrelsens decentrale afdeling i Thisted, er ikke overbevist om at uddannelsen er omfattende nok. For selvom uddannelsen giver en grundlæggende indføring i beredskab, så er arbejdet under aktioner så varierende fra gang til gang, at de nødvendige kompetencer primært må opnås gennem praktiske og personlige erfaringer mere end ved en grundlæggende uddannelse. 


Kilde: Ejgil Boye. Den danske beredskabs arbejde under udsendelsen til Polen i foråret 2010, som var ramt af kraftige oversvømmelser.

Ifølge Ejgil Boye vil den nye uddannelse alligevel være et godt tilbud for en mellemleder på vej frem i systemet. Uddannelsen vil også have potentiale i rekrutteringsprocessen i Beredskabsstyrelsen, som adgangsgrundlag for fremtidens nye ledere. Som det er i dag findes der ikke en egentlig uddannelse som kvalificerer til arbejdet i Beredskabsstyrelsen. 

- Vi får folk ind fra gaden. Det kan være en skolelærer eller ingeniør, og når vi har vurderet, at det akademiske niveau er tilstrækkeligt i første omgang, så putter vi selv en hel masse oveni. Hvis vi kunne få det foræret fra den nye uddannelse, vil det være rigtigt godt, siger Ejgil Boye Mortensen.

”Master of Disaster”
Uddannelsen som Master of Disaster er en overbygningsuddannelse på Københavns Universitet, som udbydes i samarbejde med Lunds Universitet. Uddannelsen kan enten gennemføres på 1 år som fuldtidsstudie, eller man kan sprede uddannelsen over maksimalt 3 år og arbejde ved siden af.

Uddannelsen er baseret på en bred opfattelse af katastrofebegrebet. Med vægt på katastrofe og genopbygning lærer de studerende både at håndtere katastrofer på et strategisk og operationelt plan, samt at analysere og vurdere risici både før, under og efter katastroferne. Uddannelsen har primært et globalt sigte.

Ekspert i "Climate Change"
Københavns Universitet forventes næste år at oprette en ny uddannelse for kandidatstuderende, Climate Change: Impacts, Mitigation and Adaptation (CCIMA). Uddannelsen er en specialeuddannelse (Master of science, MSc) og tager to år, med et afsluttende speciale. 

CCIMA bliver en tværfaglig uddannelse, hvor studerende kan opnå kompetencer og ekspertviden inden for videnskaben om klima. Uddannelsen skal klæde studerende på til at kunne forstå, forudsige og forebygge klimaforandringerne samt at tilpasse samfundet til dem.

Uddannelsen afventer den endelige akkreditering og de første studerende forventes optaget i 2011.

Alle kan blive klogere
Klimatilpasning bliver ofte inddraget i form af kurser og fag, som retter sig mod både helt nye studerende og mere erfarne kandidater i erhvervslivet.  Allerede efter folkeskolen kan man for eksempel tage en uddannelse som taggartner på enten Roskilde Tekniske skole eller Jordbrugets UddannelsesCenter Århus. På kurset lærer eleverne at anlægge grønne tage, som har mange klimarelevante effekter og fordele.


Foto: Kjeld Larsen og Søn a/s Anlægsgartnere. Taggartner som arbejder på et grønt tag, som er anlagt med klimatilpassede urter og mosser. 

Endelig kan arkitekter, byplanlæggere og andre, der beskæftiger sig med byers udvikling deltage i det intensive efteruddannelsesforløb Green Urban Transformers (GUTS) på Arkitektskolen Århus. Her lærer man at agere strategisk i en grøn udvikling, hvor der bl.a. skal arbejdes med byers grønne struktur i forhold til klimatilpasning.