Danmark har en målsætning om at fordoble det samlede skovareal til ca. 20 % eller 950.000 ha inden udgangen af dette århundrede. Det betyder, at mere CO2 vil blive bundet og dermed forhindret i at slippe ud i atmosfæren, at grundvandet forskånes for rester af gødningsstoffer fra landbrugsdrift og ikke mindst et mere varieret landskab med en høj grad af biodiversitet. Derfor er man mange steder rundt om i landet i fuld gang med at rejse nye skove, der samtidig er tilpasset et klima med varmere vintre, mere nedbør og kraftige storme. For eksempel vil Skævinge Skov og Gørløse Skov i Nordsjælland i fremtiden udgøre ca. 1000 ha. nyt klimatilpasset skovareal.

- Projektets primære formål er at beskytte de eksisterende grundvandskilder og skabe potentiale for nye. Ved at opkøbe landbrugsjord og rejse skov i stedet vil vi sikre, at der ikke i fremtiden siver pesticider og hjælpestoffer fra gødning ned til grundvandet. På alle de arealer, vi opkøber, er der derfor forbud mod brug af gødning og pesticider, fortæller Niels Worm, der er skovfoged i Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland og projektleder for de to skovrejsninger.


Kort overprojektområderne vist med lilla  skravering

Samarbejde sikrer skovrejsning
Bag projektet står Skov- og Naturstyrelsen, Københavns Energi (KE) og Hillerød Kommune. KE finansierer opkøbene af ejendommene gennem brugerafgifter på ca. 50 øre pr. m3 drikkevand, Hillerød Kommune donerer enkelte arealer og har blandt andet forpligtet sig til at etablere stiforbindelser og friluftsfaciliteter, mens Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland varetager opkøbene af ejendommene, efterhånden som de bliver sat til salg. Ejendommene erhverves i fri handel, og der kan derfor gå adskillige år, før der bliver tale om én samlet  skov.

Når ejendommene er købt tager Skov- og Naturstyrelsen sig også af tilplantningen og pasningen af de nye skove fremover. I foråret 2010 er der indtil videre opkøbt ca. 140 ha ud af de 1000 hektar. Dertil kommer, at flere private lodsejere er begyndt at indse fordelene ved rejse skov på deres egne jorder. Blandt andet ydes der et pænt statsligt tilskud efter ordningen om Tilskud til privat skovrejsning, ligesom der er mulighed for at opretholde landbrugsstøtten på de tilplantede arealer.

- Det er en lang proces. Vi har ikke ekspropriationsmuligheder, så vi skal forhandle med hver enkelt lodsejer på helt almindelige markedsvilkår for at få arealerne hjem. På den måde vil projektområdet de første år være et kludetæppe af arealer, som vi så senere må forbinde til ét samlet skovområde, siger Niels Worm.

Udover projektet med rejsningen af Skævinge skov og Gørløse skov er der flere tilsvarende projekter skåret over samme model i gang i det nord-  og midtsjællandske landskab, nemlig fra Roskilde mod Køge og omkring Ringsted.


Skovrejsningsprojektet i Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland handler ikke kun om at plante træer. Ved at afskære drænsystemer genetableres vådområder, der både skaber natur og binder CO2. Det er ikke længe siden der lå en mark her.

Poppel og el er hurtige startere
Noget af det første Niels Worm og hans kollegaer gør, når der skal rejses ny skov er at foretage en lokalitetsplanlægning, der blandt andet indeholder en analyse af jordbundsforholdene, så man ved hvilke træarter, der bedst vil kunne klare at blive plantet på arealet.

- Vi analyserer også de gamle drænkort over området for at finde ud af, hvor vi kan lukke af for drænsystemerne og dermed genskabe de naturlige vådområder. Det er der to årsager til. For det første skaber vi maksimal grundvandsdannelse ved at holde vandet på arealet i stedet for at det strømmer af og ender i fjorde og søer. For det andet er det langt hurtigere at skabe naturområder, hvor der er vand til stede. Naturen er jo fantastisk at arbejde med. I det øjeblik man opgiver dyrkningen, så varer det ikke længe inden pionerarter som eg, birk og pil begynder at vise sig, siger Niels Worm, der har et særligt godt øje til poppeltræet, der efter hans mening har været en overset træart herhjemme siden den danske produktion af eksempelvis tændstikker og ostekasser ophørte efter at have haft sin storhedstid i halvtredserne og tresserne.

- I dag bliver poplen anset som en slags ukrudt. Hvis der for eksempel både er bøg, eg og poppel på et areal, så løber poplen på kort tid fra de andre, da den vokser omkring tre gange så hurtigt, og så kommer de andre arter ikke igen. Poplen har imidlertid også nogle gode egenskaber set fra et klimamæssigt perspektiv, da det er godt at arbejde med nogle træer, der hurtigt producerer en stor vægt. Jo større vægt, des mere CO2 binder de. Samtidig er poplen god  til at suge store mængder af de næringsstoffer ud af jordarealer, der var været intensivt dyrket i mange år, siger Niels Worm.

Både poplen og elletræet vil derfor i vidt omfang blive brugt som forkultur for de træarter, skoven senere skal bestå af. Når først de langsommere træarter blandet med eksempelvis avnbøg, der er Danmarks hårdeste træart, har fået ordentligt fat, så bliver poplerne og elletræerne fjernet igen, hugget til flis og leveret til kraftvarmeværket.


En skov fødes: Poppeltræer og elletræer, som her på billedet, anvendes som førstegangstilplantning på flere af de opkøbte jordarealer.

Kun plads til de klimarobuste arter
I Skovloven angives det, at over 50 % af et skovareal skal være tilplantet med træer. I de to nye skovområder ved Skævinge og Gørløse er det hensigten at tilplante ca. 55 %  af arealet og lade resten henligge til rekreative formål og græsarealer, der på længere sigt kan udvikle sig til moser og overdrev. Også dalområder vil blive holdt fri for tilplantning. På den måde skabes der nye vådområder, hvor nedbøren kan opstuves.

- Mange mennesker har en forestilling om, at når vi planter en ny skov, så er der tale om lange lige rækker af rødgraner, hvor der er mørkt som graven ind imellem. Det er langt fra tilfældet her. For det første er der ingen rødgraner, da de har vist sig at være meget følsomme over for klimaforandringerne. Vi tænker kun i stabile løvfældende træarter med lidt indblanding af skovfyr. Dette er en artsblanding, som kan modstå de store storme, som klimaforandringerne fører med sig. For det andet forsøger vi at skabe en varieret naturtilstand, der er spændende at besøge, og som kan modstå ændringer i klimaet, siger Niels Worm.

Niels Worm mener, at ethvert skovrejsningsprojekt bør have størst mulig offentlighed omkring sig. Dels for at de private lodsejere ved, at staten ønsker at opkøbe deres jordarealer inden for projektområdet, dels for at brugerne af arealet er inddraget i processen.

- Der skal være lokal forankring, så borgerne føler, at det er deres skov. Derfor har vi nedsat en brugergruppe omkring skovene, som vi spiller bold med for at finde ud af, hvordan naturområderne bedst kan planlægges efter de behov, der er. Brugergruppen er blandt andet sammensat af en række af omegnens foreninger og grønne organisationer. Generelt elsker befolkningen skoven og jeg tror, at det er noget der ligger dybt begravet i os alle sammen, siger Niels Worm.