Som et af Danmarks lavest liggende områder er Lolland ekstremt udsat for langsigtede klimaændringer som stigende havvandsstand, forøget stormfrekvens og stormfloder. Men Lolland ser ikke kun klimaændringerne som trussel, men også som en udfordring og en mulighed for ny vækst.

Lolland Kommune har reageret meget kontant på regeringens strategi for tilpasning til fremtidens klima, som blev offentliggjort i marts 2008. Det er sket ved et stort strategiprojekt inden for klimatilpasning, der tager afsæt i øens fire specifikke geografiske områder. Ét projekt er allerede gennemført, nemlig projekt Onsevig Klimapark, der både kombinerer indsats for klimatilpasning med reduktion af CO2-udslip.

Et varsel om fremtiden
Onsevig Klimapark blev en realitet, efter at Lolland i november 2006 blev ramt af en usædvanlig kraftig stormflod, hvor store områder på Nordvestlolland for første gang stod under vand.
”Det var en regulær stormflod, der ramte helt nye områder af Lolland samt en række af småøerne. Særlig galt gik det ud over området ved Onsevig, hvor havet stod to meter over dagligt vande. Det eksisterende dige på halvanden meter var helt utilstrækkeligt, og situationen var meget alvorlig,” fortæller projektchef Leo Christensen fra Lollands Kommune.

Kommunen søgte en løsning på problemet, der ikke blot bestod i at få et større dige. ”Vi ville prøve at gøre digebyggeri til et forretningsområde. Og vi ville undersøge andre digesystemer end de traditionelle. Resultatet er blevet det, vi kalder interaktiv kystbeskyttelse,” siger han. Lolland Kommune markedsfører nu interaktiv kystbeskyttelse som et brand.

Interaktiv kystbeskyttelse
Der er tale om

• Et traditionelt frontdige på 3,5 meter beskytter mod højvande
• Et sekundært dige på 2,75 meter, vinkelret på frontdiget beskytter baglandet yderligere.
• Bag frontdiget er der fire bassiner til dyrkning af ferskvandsalger
• Regnvand pumpes til algebassinerne
• Algebassinerne skal bruges til at vise, at alger kan rense overflade- og spildevand. Samtidig kan algerne anvendes til proteinholdigt foder – eller til energiformål baseret på biomasse
• Pris 17 millioner kroner

Projekt ”alge innovation”
Projekt ’Alge Innovation’ består af fire algebassiner placeret bag frontdiget ved Onsevig. Hvert bassin er 10 gange 20 meter og har en dybde på en meter. De ligger placeret over terrænkote på indersiden af diget.

I første omgang er bassinerne så små, at de kun kan anvendes til forskning. De to af bassinerne skal teste højteknologisk og automatiseret algedyrkning, mens de to andre skal teste lavteknologiske metoder.

I bassinerne renses det tilledte vand for næringsstoffer ved hjælp af alger. Det rensede vand kan efterfølgende ledes ud i havet eller returneres til områdets marker i tørre perioder. Lolland Kommune pumper i dag ca. 100 millioner m3 vand ud i havet om året.

 ”Ved hjælp af solens stråler kan algerne omdannes til en alternativ energiressource. Studier i laboratorier har vist, at alger blandt andet kan producere bio-diesel. I Onsevig får forskere og ingeniører mulighed for at studere algeproduktion og -udnyttelse i fuld skala. Kystbeskyttelsen og det dertil hørende demonstrationsanlæg i Onsevig er derved med til at løse en række af de globale klimaproblemer,” fortæller Leo Christensen.

Alger og CO2
Leo Christensen fremhæver, at der findes et utal af forskellige alger, og at man på sigt kan konstruere nyt liv med specielle egenskaber i form af genetisk modificerede alger.
”Disse organismer har en særlig evne til at omsætte CO2 og næringsstoffer til komplekse olielignende eller sukkerholdige molekyler. I næste generation af algedyrkning kan vi se på grønne produkter som afløsning for nogle af de titusindvis af produkter, der i dag leveres af den petrokemiske industri - baseret på fossile brændstoffer,” siger han.

Han tilføjer, at sådanne produkter ofte vil være langt mere værd end energi, og fremtiden for biomasse vil blive stadig mere komplekse og kostbare produkter. ”Jeg kan sagtens forestille mig et anlæg som Onsevig, der lokalt laver råmaterialer, som bearbejdes på større, regionale anlæg,” siger Leo Christensen.

Foruden algebassinerne og frontdiget består Onsevig Klimapark af havvindemølleparkerne Nøjsomheden og Vindeby samt et testområde for bølgeenergi.

Klimatilpasning som erhvervsstrategi
Klima og energi er en central del af Lolland Kommunes erhvervsstrategi, kaldet Lolland CTF (Community Testing Facilities). Ved at skabe optimale rammer for udviklingen af bæredygtige løsninger vil Lolland Kommune bidrage til en renere verden, samtidig med at der skabes grundlag for nye arbejdspladser, forskermiljøer og bosætning.

Klimaparken i Onsevig er blandt andet finansieret af EU’s regionalfond med 7,2 millioner kroner, og algedyrkningen i spildevandsanlæggene søges finansieret af Lolland Forsyning og kommunens selskab, LOKE, Lolland Energi Holding A/S.

Klimatilpasningen gennemføres i samarbejde med borgerne i Onsevig, lokale landmænd, Lolland Forsyning, Baltic Sea Solutions, Grønt Center samt forskere fra danske og tyske universiteter.