Lemvig Havn

Lemvig Havn oversvømmet
Lemvig Havn oversvømmes næsten årligt som på billedet her.

Lemvig kommune har tilpasset et eksisterende havneområde


Klimatilpasning kan ske på mange måder, så mulighederne for ad hoc tilpasning til det enkelte sted eller område er gode.


Et godt eksempel herpå er hvorledes Lemvig kommune har tilpasset et eksisterende havneområde således, at de næsten årlige oversvømmelser af gader, huse og kældre næsten helt undgås.

 
Planlægning

Ved planlægningen af bygningen af 3 huse på selve havnearealet er der valgt individuellle løsninger for at få sokkel koten høj nok. 

 

Nybygning med forhøjet sokkel

Nyanlæg med forhøjet sokkel             

 

Bygning med høj sokkel
Forhøjet sokkel med stenkastning til reduktion af bølgesprøjt.


 Bygning på pæle.

 

Eksisterende beskyttelse

Den kaj som bygningen på pæle er udført på blev renoveret umiddelbart før bygningens opførelse. I forbindelse hermed blev kajkoten hævet.

 

Ny kystbeskyttelse

Til at forhindre at der sker oversvømmelse af en havnegade og de bagvedliggende bygninger er der udført et højvandsplankeværk af hårdt træ med en dekorativ hammer på toppen. Plankeværket fremstår dekorativt og er med til at understrege det maritime miljø. Samtidig fungerer muren som adskillelse mellem biler og gående, samt leder de gående hen til de steder hvor krydsning af vejen ønskes. Åbningerne i plankeværket lukkes med aluminiums porte ved varsel om forhøjet vandstand

 

Højvandsmur

Højvandsmur som understreger det maritime miljø og som virker som adskillelse af gående og kørende trafik. Samtidig ledes gående hen til fodgængerfelter.



Mobil stormflodsport
Mobil stormflodsport med blinklys. 

Der er etableret en pumpe som kan pumpe eventuelt gennemtrængende vand ud på havnearealet igen. Pumpen er camoufleret som en kompasrose af kobber på toppen af de brøndringe hvori pumpen sidder. 


Pumpe camoufleret som kompasrose
Pumpe camoufleret som kompasrose


Pumpe i aktion
Pumpen i aktion

Kontakt

Kystdirektoratet
Per Sørensen
Højbovej 1, 7620 Lemvig
9963 6363
pso@kyst.dk

Lemvig Kommune
Claus Borg
Rådhusgade2, 7620 Lemvig
9663 1200

Interne links