De står i strandkanten på Rømø iført varmt tøj og vaders og venter på deres ekspeditionsguide, Ivar Gram, der er naturvejleder og ejer af virksomheden Sort Safari. Om lidt kan jagten på Danmarks nyeste naturressource gå ind. Det er ikke guld, der er skyllet op i Vadehavet - men tæt på. Det er nemlig delikate Stillehavsøsters som de tilrejsende er kommet for at få fingrene i.

Så går jagten i gang. 200 meter ud på vadefladen mellem Rømødæmningen og Hindenburgdæmningen, der forbinder øen Sild med det tyske fastland. Her ligger en stor østersbanke i det, der faktisk er det reneste tidevandsområde i hele det danske Vadehav. Og der er østers nok til at alle deltagere kan få fyldt både mave og sæk - på en halv hektar ligger over et ton østers.

”Når vi har samlet de østers, vi har lyst til, trækker vi os tilbage til kysten. Her ligger en gammel slotsruin, Trøjborg, hvor man i 15-1600-tallet havde kondition fra kongen om at måtte hente østers i Vadehavet, så på den måde hører de historien om østers i fortiden og spiser dem i nutiden – og som regel med et glas vin til”, fortæller Ivar Gram.

Stillehavsøsters er kommet for at blive
Stillehavsøstersen kommer, som navnet antyder, oprindeligt fra Stillehavet. Mere præcist fra Japan og Sydøstasien. Arten blev introduceret i kommercielle havbrug i den hollandske del af Vadehavet i 1960’erne og i det tyske Vadehav i 1990’erne.  Stillehavsøsters er blandt andet interessant i kommercielle sammenhænge, fordi den har en meget hurtig vækst.


Stillehavsøsters. Foto: Ivar Gram

Arten blev første gang observeret i danske farvande i 1996, og i 2005 var der allerede tætte banker i det sydlige danske Vadehav.  I dag er stillehavsøsters også fundet i Limfjorden, Isefjorden og andre steder i Danmark.

Da man begyndte at producere arten i Vadehavet troede man ikke, at den kunne sprede sig uden for havbrugene. Arten kræver nemlig relativt varmt vand på over 20 grader for at kunne gyde.  Man mener derfor, at en af hovedårsagerne til at arten nu har bredt sig voldsomt i de danske farvande er, at de senere års varmere klima har varmet kystfarvandene tilstrækkeligt meget op, så Stillehavsøstersen nu kan sprede sig uhindret.

Det har betydet, at der i efteråret 2007 estimeredes at være omkring 6.300 tons østers i Vadehavet. Til sammenligning var der på samme tidspunkt knap 12.000 tons blåmuslinger, der er en oprindelig art i Vadehavet. Disse tal er formentlig faldet efter den seneste hårde vinter, hvor isdækket har ført til frostskader og iltsvind på lavt vand, hvilket kan have aflivet op mod 50 % af bestanden. Men Ivar Gram er ikke i tvivl om, at de vil fortsat vil sprede sig i Vadehavet:

”Den gror helt utroligt hurtigt og spreder sig meget voldsomt. Vi har fået den ind nu og vi får den nok aldrig ud igen”, siger Ivar Gram

Et problem for de oprindelige arter
Stillehavsøstersen danner banker og rev på de samme steder som blåmuslingen. Derfor er det frygtet, at østersen med sin hurtigere vækst og mangel på prædatorer kan fortrænge blåmuslingen. I Vadehavet er blåmuslinger et vigtigt fødegrundlag for mange edderfugle, strandskader og sølvmåger. Og fuglene kan ikke sådan lige skifte blåmuslingerne ud med østers.

”Jeg har set nogle få strandskader have succes med at hakke stillehavsøsters åbne. Men der er også set strandskader, som har løbet rundt med østersskaller om næbet eller foden, og det overlever de ikke længe. Så lige nu er der ingen naturlige fjender for Stillehavsøstersen”, siger Ivar Gram.

En mulighed man har for at bekæmpe stillehavsøsters er at fiske eller skrabe dem op. DTU Aqua gennemførte i sommeren 2007 et forsøgsfiskeri, hvor man både forsøgte med håndopsamling og forskellige skraberedskaber. Problemet med fiskeriet er, at de skrabende redskaber kan rode bunden op, hvilket kan have negative konsekvenser for bundmiljøet og i sidste ende også fuglene.

Ifølge Ivar Gram er det en umulig kamp at prøve at få stillehavsøstersen ud af Vadehavet.

”Det er håbløst. Vi må finde et kompromis og leve med dem, og som jeg siger til mine gæster: Æd dem. Så mange som I kan, jo flere jo bedre”

Forskning beskriver også muligheden for at stillehavsøsters og blåmuslinger kan sameksistere og dermed ikke udgøre udrydelsesrisiko for hinanden. Dette skyldes de to arters tilstrækkelige store forskelle i udbredelsesmønstre.

Tiltrækker nye turister til et udkantsområde
Der deltager som regel mellem 20 og 50 betalende gæster på Sort Safaris østers safari, der afholdes en gang om ugen om sommeren og to gange om måneden i vintermånederne. Gæsterne kommer både fra nærområdet, men også fra resten af landet og især mange svenskere, synes det er eksotisk at komme på østerstur i Danmark. Udover Sort Safari arrangerer også Vadehavscentret i Vester Vedsted, Fanø Turistbureau og Naturcenter Tønnisgård østersture.


Gruppe på østerstur. Foto: Ivar Gram

De mange tilrejsende har betydning på det økonomiske plan i et af Danmarks tyndest befolkede områder.

”Det har betydning på det økonomiske område, da det er med til at styrke naturturismen, som er en spirende erhvervsgren i Vadehavsområdet. Og de fleste forudser, at når man får etableret nationalparken Vadehavet, vil naturturismen øges. Og der kan østerstur, østerssafari eller hvad man vil kalde det, være et ydereligere element til naturoplevelsen, som kan tiltrække turister,” konkluderer Ivar Gram.