Klimaforandringerne vil betyde flere og mere kraftige regnbyger i
fremtiden. Dermed vil der blive lagt et større pres på
kloaksystemerne i byerne, og der vil blive større risiko for
oversvømmelser. Det gælder ikke mindst for de dele af byen, som har
fælleskloakering. I Københavns Kommune har man altid haft godt styr
på regnvandet, men med udsigt til et fremtidigt klima med mere
regn, er kommunen i fuld gang med at tilpasse byens
afløbssystem.
Faktisk startede Københavns Kommune allerede i 1982 med at forny og
udvide kloaknettet. En investering, der løber op i omkring 1
milliard kr. På trods af fornyelsen vil det dog stadig være
nødvendigt at supplere med andre metoder til at aflede vandet, da
kloakkerne ikke er dimensioneret til at kunne klare ekstrem
regn.
Et mål i Københavns Kommunes Spildevandsplan er derfor, at der skal
etableres nye offentlige spildevandsanlæg efter de såkaldte
LAR-metoder (Lokal håndtering Af Regnvand), hvor det er teknisk,
økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt for kommunen.
Regnbed. Et regnbed er et beplantet bed med plads til at
regnvand kortvarigt kan opholde sig og sive ned i jorden.
Beplantningen anvender vandet, og regnbede skaber gode vilkår for
fugle og andre smådyr.
Detaljerede vejledninger
I den forbindelse har Københavns Kommune gennemført et projekt, der
skal være med til at udbrede kendskabet til LAR. I et
metodekatalog, der er et af resultaterne af projektet, beskrives i
alt 14 LAR-metoder til håndtering af regnvand og 5 metoder til
rensning af regnvand. Kataloget omfatter blandt andet vejledning om
grønne tage, permeable belægninger, regnbede, sandfang og
faskiner.
- Grundlæggende handler LAR om at lede regnvandet udenom kloakken
og i stedet lade det fordampe eller sive ned til grundvandet, men
det dækker samtidig over en filosofi om, at den øgede mængde
regnvand bliver opfattet som noget brugbart i stedet for et
problem. For eksempel kan regnvandet bruges til at skabe nye
rekreative miljøer i byen, siger Søren Gabriel fra
rådgivervirksomheden Orbicon, der har været med til at udarbejde
det nye værktøj.
Hver vejledning indeholder detaljerede tekniske oplysninger, en
vurdering af de metodernes væsentligste egenskaber, fordele,
ulemper, krav til drift og vedligehold samt overslag over anlægs-,
drifts- og vedligeholdelsesudgifter.
Kort over muligheder
Én ting er at kende LAR-metoderne, noget andet er at vurdere,
hvilke metoder der er bedst egnede at tage i anvendelse i
specifikke områder i Københavns Kommune. Derfor er metodekataloget
suppleret med en projekthåndbog, der hjælper eksempelvis
planlæggere, byggesagsbehandlere og bygherrer med at vælge de
rigtige metoder. Håndbogen kobler de enkelte LAR-metoders
egenskaber med kvaliteten af det afledte vand samt de fysiske
forhold i det område, hvor regnvandet skal håndteres. Det er nemlig
ikke alle LAR-metoder, der er lige velegnede i forskellige dele af
Københavns Kommune. For eksempel er nedsivning af regnvand ikke en
god idé på arealer med jordforurening eller i områder, hvor
grundvandet står højt.
Grønne tage. Grønne tage er med forskellige former for
stenurter, græs, mos og mindre planter. Især forår og sommer
optager planterne store dele af vandet, og der sker stor
fordampning. Den del af vandet, der kommer fra taget, kommer
langsommere til afløbssystemet end fra et tag med tegl, eternit og
lignende.
For at give brugeren et overblik, er der udarbejdet en række
såkaldte mulighedskort, der blandt andet angiver, hvor i kommunen
der er separatkloakeret, hvilke områder der er bedst egnede til
nedsivning, og hvor i byen der er mulighed for at aflede renset
tagvand til vandløb, søer og havneområder.
- Hvilke LAR metoder, der skal tages i brug er i høj grad en
disciplin, hvor der er behov for, at flere faggrupper arbejder
sammen om at skabe de rigtige løsninger, for eksempel forud for
projekteringen af et nyt villaområde. I den sammenhæng er
metodekataloget, projekthåndbogen og mulighedskortene gode
beslutningsstøtteværktøjer for både planlæggere, bygherre og andre
aktører, siger Søren Gabriel.
Københavns Kommune kan med andre ord høste en række fordele ved at
indføre flere LAR løsninger fremover, samtidig med at de
understøtter de mål kommunen har for at byen kan udvikle sig i en
bæredygtig retning.
Næste skridt er at udbrede kendskabet til LAR og til de udarbejdede
værktøjer. Det vil blandt andet ske ved at 120 medarbejdere fra
Center for Park og Natur i Københavns Kommune i januar 2010 skal
undervises i at bruge de nye værktøjer på både på idé- og
projektplan.
LAR projektet er udarbejdet af Orbicon, Rambøll, Erling Holm ApS,
KU Skov & Landskab og DTU Miljø. Projektet er blev afsluttet i
sommeren 2009 og har kostet knap 1,5 mio. kr.
Fakta om effekten af LAR
Kloak og renseanlæg: LAR kan reducere mængden af regnvand,
der løber til kloak og renseanlæg og sikre en bedre drift.
Natur, rekreative muligheder og lokalt klima: LAR
kan hjælpe til at sikre badevand i havneområderne og opfylde
miljømålene for kommunens søer, vandløb og marine områder. LAR
skaber mulighed for at bruge regnvand i vådområder i byens parker
og grønne områder
og bidrager gennem øget fordampning til at mindske problemerne ved
fremtidens
øgede temperatur og nedbør.
Grundvand: LAR kan øge ressourcen af rent
grundvand til drikkevand ved at nedsive
rent regnvand eller ved at genanvende opsamlet tagvand.
Innovation og forankring: LAR giver borgere,
virksomheder og institutioner mulighed for at tage ansvar for eget
vand og være med til at udvikle og afprøve nye
regnvandsløsninger.
To LAR cases
Som led i projektet er der udarbejdet to cases. I den ene
case er Husum skole brugt som eksempel på hvordan LAR kan anvendes
i praksis, mens et meget større område (Harrestrup å opland) er
forsøgt vurderet i den anden case. Begge cases kan hentes på
Københavns Kommunes hjemmeside.
Tagvand og vejvand
For at undgå problemer med forurenet regnvand skelner
Københavns Kommune mellem tagvand og vejvand, når der skal gives
tilladelse til nedsivning eller udledning af regnvand. Både
nedsivning og udledning af regnvand kræver tilladelse fra kommunen.
Tagvand uden problematiske belægninger og vand fra arealer, der
ikke er belastet med trafik betragtes som rent, mens vejvand skal
renses, før det kan betragtes som rent.