Klimaændringerne får havspejlet til at stige. DMI forventer en generel vandstandsstigning fra 0,3 til 1 m i dette århundrede. Stigningen gælder både ved vestkysten af Jylland og i de indre danske farvande.

Kombineret med udsigten til flere og kraftigere storme øges sandsynligheden for at kystbyerne i fremtiden kan komme til at opleve flere situationer, hvor vandet bliver presset ind i havnen og videre op i de lavtliggende byområder, der måske samtidig på grund af kraftig nedbør også presses af overfladevand, der strømmer fra baglandet mod havet.

Kystkommunerne er derfor i fuld gang med at overveje, hvordan man skal sikre sig mod oversvømmelse i fremtiden, blandt andet ved at fastlægge minimumskoter. I den forbindelse er det vigtigt at få styr på, om det er terrænkoter, sokkelkoter, gulvkoter eller kajkanternes koter, der tæller.

Koter hidtil fastlagt ved skøn
Mange kystkommuner udarbejder i disse år såkaldte masterplaner, som  udstikker de overordnede fysiske retningslinjer for udviklingen af havneområderne, så de i højere grad kommer til at spille sammen med den generelle byudvikling. For eksempel er masterplanen for Horsens Havn i høring. Her står der blandt andet:

”I den fremtidige udformning af havnearealerne skal den forventede havstigning indarbejdes. Havnearealerne, eller dele af arealerne, skal hæves så risikoen for oversvømmelser minimeres, og så der dannes en dæmning i forhold til de bagvedliggende arealer(...). Desuden skal der fastsættes en minimumssokkelkote.”

- Fastsættelse af koter var tidligere ikke spor videnskabelige, men baseret på nogle snusfornuftige overvejelser om, hvor højt vandet har stået, når det var værst - indtil nu 1,90  DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990), fortæller arkitekt Vibeke Holdt fra Teknik og Miljø i Horsens Kommune.

- I den første lokalplan, hvor vi interesserede os for det, mener jeg, at gulvkoten blev fastlagt til minimum 2,3 m. Koten er så senere blevet hævet til 2,45 m for at være på den sikre side. I lokalplanen for erhvervshavnen, som vi regner med bliver endelig vedtaget efter sommerferien, er gulvkoten 2,45 m og 2,25 m for lager med direkte indkørsel, siger Vibeke Holdt.


Foto: Lystbådehavnen i Horsens en novemberdag i 2008, hvor vandstanden er 1,25 meter over DVR90 (se faktaboks nedenfor som forklarer hvad DVR90 er).

Højere kajkanter gør det ikke alene
Svendborg er en anden af de kommuner, hvor havnen spiller en vigtig rolle for både borgere og erhvervsliv. Havnen er ikke bare forbindelsesleddet til flere af øerne i det Sydfynske Øhav, den er også et yndet mål for lystsejlere. Samtidig strækker Svendborg by sig helt ned til havneområdet med hoteller, restauranter og andre former for erhverv. Kulturarvstyrelsen har desuden vurderet, at Svendborg havn i sin helhed udgør et område af stor historisk værdi. Kotehøjden på kajkanterne i Svendborg Havn er i dag 1,5 m, hvilket nogle gange over årene ikke har været nok til at holde vandet tilbage.


Foto: Svendborg by strækker sig helt ned til havnen, som efter Kulturarvstyrelsens vurdering udgør et område af stor historisk værdi.

Klaus Johannessen fra Svendborg Kommune mener ikke, at det er gjort med en forhøjelse af kajkanternes koter. Der skal også tænkes i alternative løsninger.

- Én måde kunne være at indrette bygninger og anlæg på havnen, så de kan tåle at blive oversvømmet en gang imellem. Her tænker jeg fx på halvt nedgravede P-kældre eller andre funktioner, som ikke er så følsomme, eller som kan rømmes hurtigt. En anden model er at hæve arealer. Det kan dog ikke lade sig gøre i alle dele af havneområdet, da vi har mange bevaringsværdige bygninger. En tredje model er, at etablere en egentlig inddæmning med diger – fra de helt store på tværs af sundet i hollandsk model til mindre modeller i særlige havneafsnit. Det mest sandsynlige er nok, at det bliver en kombination af forskellige løsninger, men som sagt er der ikke truffet nogle beslutninger endnu, siger Klaus Johannessen.

Historisk har kajkantens højde altid været et praktisk kompromis. Ingen sejlende har i praksis lyst til at benytte en havn, hvor kajkanterne er så høje, at det er vanskeligt at laste og losse. Også ombordstigning vanskeliggøres af for høje kajkanter. Konsekvensen er, at bygninger og løsøre på havnearealer skal kunne tåle at blive våde i et vist omfang.

Kalundborg, Halsnæs og Aabenraa
I Kalundborg har man siden den sidste store storm i 2006 taget udgangspunkt i Kystdirektoratets anbefalinger til laveste sokkelkoter, der i 2007 var 1,43 m. Da det dengang blev skønnet at vandstanden ville stige med 50 cm frem til år 2100, har Kalundborg Kommune i dag en minimumsterrænkote på 2 m og en sokkelkote, der ligger noget højere. Det er dog ikke utænkeligt, at koterne skal hæves noget i fremtiden, da man nu internt i kommunen arbejder ud fra et scenarie, hvor vandstanden vil stige 80 cm. Kalundborg Kommune deltager sammen med GEUS og Teknologirådet i det tre-årige EU-finansierede klimatilpasningsprojekt BaltCICA -Climate Change: Impacts, Costs and Adaption in the Baltic Sea Region, hvor IPCCs klimascenarier spiller en central rolle for det udredende arbejde.

I lokalplanerne for Hundested Havn følger Halsnæs Kommune Kystdirektoratets anbefalinger om en minimumskote for nybyggeri på 1,46 m. Vandstanden forventes at nå eller overskride denne kote i gennemsnit en gang pr 50. år. Kajkanterne i Hundested Havn blev ved den seneste havneudvidelse hævet med en halv meter af hensyn til de kommende klimaændringer.

I Aabenraa lukkede man efter den sidste store oversvømmelse i 1995 området omkring Gammelhavn. I Aabenraas Nyhavn, der blev anlagt i 1920’erne, er der planer om at hæve koten til omkring 2,1 m, mens andre dele af havnen ligger i kote 2,4 m. I Aabenraa vurderer man, at der ikke vil ske oversvømmelser af bymidten, hvis vandet ikke overstiger kote 2 m.