Hyppigere og kraftige regnskyl vil i fremtiden resultere i flere oversvømmelser af veje og viadukter. Det er imidlertid ikke kun de øgede vandmængder fra oven, der vil skabe problemer for vejnettet, for hvis klimascenariernes prognoser om stigninger i havoverfladen kommer til at holde stik, så vil også grundvandsspejlet stige mange steder rundt om i landet.

Tilsammen kan det betyde, at sårbare steder på vejnettet eroderer og at vejstrækninger både ved kysterne og inde i landet risikerer at kollapse. Det skaber både risiko for ulykker, længerevarende gener for trafikken og betydelige reparationsomkostninger for den myndighed, der har ansvaret for driften af de pågældende vejstrækninger.

Veje revet midt over af regnvand
Et eksempel er det kraftige skybrud, der ramte Sønderjylland og i sær Graasten den 20. august 2007. På blot et par timer faldt der 150 millimeter regn. Den mest åbenlyse effekt af den ekstreme regnvejrshændelse var et kollaps på vejen mellem Gråsten og Sønderborg og et brud på en jernbanedæmning. Toget nåede faktisk kun lige at passere dæmningens svage punkt, inden den brød sammen.


DMI har betegnet hændelsen i Sønderjylland som en "konvektiv bombe" - et kort, ekstremt kraftig og helt lokalt bygeområde. Foto: Sønderborg Kommune

Hændelsen ved Graasten var et sammenfald af mange særlige omstændigheder, og både banestrækning og vej er genopbygget, så det ikke kan ske igen. Begivenheden har derfor ikke givet anledning til at Sønderborg Kommune har sat gang et eftersyn af hele vejnettet. Til gengæld har Teknik- og Miljøforvaltningen andre initiativer på bedding, som skal give et bedre overblik.

- Sammen med Sønderborg Forsyning A/S vil kommunen gennemføre en sårbarhedskortlægning (blue spot red.), så vi i fremtiden kan være bedre forberedt på, hvilke områder og dermed vejstrækninger der er særligt sårbare over for vandstandsstigninger og ekstrem nedbør. På baggrund af kortene er det tanken, at vi skal udvikle et værktøj, der mere detaljeret kan vise hvilke områder, der skal gøres noget ved først, og hvilke der kan vente, siger Inge Olsen, der er direktør for Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune.

- Samtidig tænker vi i hele kommunen energi og klima ind, når vi udskifter og vedligeholder, og når vi f.eks. bygger nyt. Derfor hæver vi også terrænet 1 meter inden for det område på havnen i Sønderborg, der skal rumme den kommende bæredygtige bydel, fortæller Inge Olsen.

Oversvømmet 1 ½ måned om året
En sag fra Viborg Kommune vidner om, at det godt kan være en bekostelig affære at reparere selv korte vejstrækninger. Her har en vejstrækning på 100-200 m over Nørreådalen de senere år været oversvømmet flere gange. Alene i 2008 var strækningen oversvømmet sammenlagt ca. 1 ½ måned.

Kommunen oplyser, at de hyppige oversvømmelser dels skyldes, at vejen på en strækning af ca. 600 m hviler på aflejringer af tørv og dynd i en dybde på op til 10 m eller mere, og at der i forbindelse med et nyt vandregulativ for Nørreå fra 2004 blev skåret ned på vedligeholdelsen, hvormed vandstanden steg. Hertil vurderer kommunen, at øgede mængder nedbør på grund af klimaforandringerne på længere sigt vil medføre højere vandstand i Nørreådalen.

Viborg Kommune har fået udarbejdet nogle forslag til løsningsmuligheder, hvor vejen hæves med 1,3 meter. Prisen vurderes til at ligge et sted imellem 6,7 - 9,3 mio. kr. For at kunne vælge den rigtige løsning skal der dog først foretages nogle geotekniske undersøgelser af jordbundforholdene på vejstrækningen, og konsekvenserne af de forventede vandstandsstigninger skal også undersøges nærmere.

I mellemtiden vil kommunen skilte med  ”Vand på kørebane” ved en vandstand fra 0-15 cm over kørebanen og helt spærre for gennemkørsel, når vandstanden er højere end det. Endelig tilbyder man områdets børn skolebuskørsel i perioden med oversvømmelse.

Vej med indbygget afvanding
I det hele taget er der god grund til at kommunerne tænker klimaforandringerne ind i planlægningen af trafik- og infrastrukturplanlægningen fremover – både for at undgå oversvømmelser, men også for at kunne styre vandstrømmene bedre. Det har Roskilde Kommune for eksempel gjort i det nye boligområde Trekroner Øst, der ligger ved Roskilde Universitetscenter.

Rammelokalplanen for Trekroner Øst bestemmer, at regnvandet skal bruges til at danne en blå struktur i området ved at lede vandet bort oven på jorden. Så i stedet for at etablere traditionelle rørledninger skal regnvandet flyde i grøfter og rendesten, så det bliver i lokalområdet.
Også Trekroner Parkvej, der er en cirka 1.300 meter lang stamvej, som fører ind til boligområdet, er anlagt efter dette princip.


Parkvej med afvandingstrug i midterrabatten. Tegning venligst udlånt af Rambøll. Klik på tegningen for at se den i stort format.

- Vejen er designet med to selvstændige kørebaner adskilt af en midterrabat, fortæller Jan Villumsen, der er chefkonsulent og landskabsarkitekt hos Rambøll.

- Den nye Trekroner Parkvej har et fald mod vejmidten og i midterrabatten er der etableret et afvandingstrug, som opsamler vejvandet. Truget er opbygget efter en metode, hvor der er anlagt et sandfilter i bunden og et topslidset dræn, så vejvandet bliver filtreret i filterkassen og siver ned til drænet. Regnvandet opsamles via af nedgangsbrønde pr. 50-100 meter, og ledes herefter videre til et regnvandsbassin, fortæller Jan Villumsen.

Måske er det denne type vejdesign, der skal tænkes i fremover, for i følge en ny analyse fra Grontmij | Carl Bro vil op mod 10.000 kilometer danske motorveje, landeveje og kommuneveje komme i fare for oversvømmelser og ødelagte vejfundamenter. Det svarer til mere end 10 procent af det samlede danske vejnet.