Malmø får ligesom i Danmark flere store regnskyl i fremtiden som konsekvens af klimaforandringerne. Derfor står de svenske og danske myndigheder overfor samme udfordring: der skal kunne afledes mere vand inden for et kort tidsrum uden at kloakkerne flyder over.

Augustenborg er et boligbyggeri fra 50'erne i udkanten af Malmø bestående af 3-6 etagers lejlighedskomplekser. I lighed med kvarterets danske pendanter begyndte bydelens sociale status at falde fra 70'erne, hvor mange af beboerne valgte at flytte ud af bebyggelsen. Derfor valgte Malmø kommune i samarbejde med Augustenborgs boligselskab at kombinere opgraderingen af vandafledningssystemet med en slags grøn kvarterløft, hvilket blev kaldt 'Eco-City Agustenborg'.

Fra fællessystem til separatsystem
Kloaksystemet, der tidligere afvandede Augustenborg, bestod af et system, hvor spildevand og nedbør blev ledt bort i den samme ledning. Ledningen var for lille til at kunne klare kraftige regnskyl, og derfor blev kældrene i Augustenborg ofte oversvømmede. I det nye afledningssystem afkobles regn fra spildevand, og regnvandet bliver ledt ud i et åbent system. Desuden forsøges det at tilbageholde så meget vand som muligt tæt på, hvor det falder fx ved infiltration eller opbevaring i bassiner. På denne måde bliver belastningen mindre længere nede i kloaksystemet.

En stor udfordring lå i at få beboernes accept af, at vandet nu ville flyde oven på jorden, og derfor var inddragelse af borgerne også et vigtigt element i udformningen af de tekniske løsninger.

Der blev anvendt en række forskellige teknikker for at håndtere regnvandet

Lokal infiltration
9500 kvadratmeter grønne tage er blevet anlagt på flere af bygningerne i Augustenborg, herunder en botanisk taghave til beboernes brug. I den botaniske taghave bindes ca. halvdelen af regnvandet. Desuden er en asfaltbelagt parkeringsplads blevet rekonstrueret og består nu af grus fastgjort af et net af polyethylen.


Et sedumbelagt tag som dette er relativt let og kan som regel anlægges på den eksisterende tagkonstruktion.

Tilbageholdelse af vand
Der er anlagt en række damme ind imellem boligblokkene, der kan fyldes op ved kraftig regn. Dammene ligner somme steder små naturlige søer med vegetation, der hjælper til at filtrere vandet. Nogle steder pumpes vandet rundt, så man undgår algevæst.


Ved kraftig regn oversvømmer denne dam 'kontroleret' en lavtliggende plæne og forbinder en anden lignende dam.

Afledning i åbne kanaler
En lang række åbne kanaler leder regnvandet gennem kvarteret. Der er mange forskellige udformninger af kanalerne, hvilket bidrager til forskønnelsen af området. De åbne kanaler bidrager både til at få vandet til at flyde langsommere gennem kvarteret og til en højere fordampning


Åben regnvandskanal gennem Augustenborg.

En traditionel løsning på kloakeringsproblemet havde været at udvide de eksisterende ledninger med større rør, men det havde været en dyrere løsning for kommunen:

« Denne løsning har samlet set været billigere for kommunen, fordi vi her i Augustenborg binder 70 % af vandet, så det fordamper eller bliver optaget af planterne. Derfor kræves der mindre kapacitet af rensningsanlæggene – og det sparer jo også CO2 », konkluderer projektleder Louise Lundberg fra Malmø Kommune.

Videnscenter for grønne tage
Som en del af 'Eco-City Augustenborg' anlagde Malmø kommune den botaniske taghave som et forsøgscenter for grønne tage og oprettede samtidig the Scandinavian Green Roof Institute. Dette projekt bliver støttet af det svenske miljøministerium og EU's Life-program. I dag formidler instituttet viden om grønne tage, faciliterer forskning samt en række andre aktiviteter.

Positivt spill-off
Ud over at håndtere vandet på en effektiv måde har projektet i Augustenborg bidraget til, at beboerne er blevet gladere for at bo i kvarteret. Desuden er der observeret en højere stemmeprocent og mindre kriminalitet i kvarteret:

« Ifølge vores rundspørger har klimaprojektet og inddragelse af borgerne medvirket til at gøre folk stolte af at bo her », siger Louise Lundberg.

Malmø har lang tradition for alternative afledningssystemer
Allerede i slutningen af 80'erne begyndte den kommunale forvaltning i Malmø at tænke alternativt. Fra at tænke udelukkende på kapacitet og vandkvalitet, når der skulle designes nye afledningssystemer, begyndte de at indtænke de rekreative værdier ind i planlægningen, så vandforvaltningen blev en integreret del af byplanlægningen.

Det første eksempel på denne type planlægning var i bydelen Toftanäs. Her blev anlagt et vådområde, der fungerer som et reservoir for regnvand ved kraftig regn, der bliver afledt fra et nærliggende beboelses-område. Kommunen sparede her 30 % af omkostningerne i forhold til en traditionel løsning med større kloakrør. I dag har vådområdet en høj biologisk værdi og bliver besøgt af mange ornitologer.