Dansk prioritering af strategisk forskning indenfor tilpasning i 2010


I Danmark administreres de penge der afsættes til fri forskning og til tematisk afgrænsede og politisk prioriterede forskningsområder af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Det Strategiske Forskningsråd

En del af pengene udbydes i åben konkurrence via det Strategiske Forskningsråd. Ifl. Forsknings- og Innovationsstyrelsen’s hjemmeside arbejder rådet for:

at den strategiske forskning i Danmark indrettes, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor.

De overordnede områder der afsættes penge til bestemmes af Folketinget. 

Opslag forår 2010

Det Strategiske Forskningsråd havde i foråret 2010 et opslag inden for bæredygtig energi og miljø. I den første prækvalifikationsrunde modtog rådet 88 ansøgninger fordelt på temaerne:

  • Fremtidens energisystemer (67 ansøgninger)
  • Klima og klimatilpasning (21 ansøgninger).

 

Efter evaluering er 32 ansøgere blevet bedt om at indsende en endelig ansøgning (i linket til højre kan titler og navne på ansøgerne findes). Af disse er 7 af ansøgningerne indenfor temaet klima og klimatilpasning. Det er udmeldt at 3 af disse vil blive støttet med 10 mio. kr. hver.

Den endelige evaluering er afsluttet med udgangen af 2010 - resumeer af de 15 bevilinger kan læses via linket til Det Strategiske Foskningsråd i boksen til højre.  

Der er givet 15 bevilinger på i alt 280 mio. kr. 12 af bevilingerne går til forskning indenfor fremtidens energisystemer og tre bevilinger - dvs. ca. 10 % af det samlede beløb - går til aktiviteter indenfor klima og klimatilpasning

FORSK2015 – Et prioriteringsgrundlag for strategisk forskning

Grundlaget for de to forskningstemaer er FORSK2015 kataloget:
- et prioriteringsgrundlag for strategisk forskning.
Kataloget udkom i 2008 og er bl.a. baseret på indmeldinger fra universiteter, forskningsråd, offentlige institutioner, virksomheder, ministerier og interesseorganisationer mv. med henblik på at identificere de væsentligste strategiske forskningsbehov.

Koordineringsenheden for forskning i klimatilpasning (KFT) udarbejdede i den forbindelse rapporten:

Klimatilpasning – 5 centrale forskningstemaer,

med fokus på den forskning der efterspørges indenfor klimatilpasning (se link i boks til højre).
 

Eksterne links

 

  •  Resumeer af de 15 endelige bevilinger, offentliggjort december 2010.  

 

 

  • KFTs rapport: Klimatilpasning - 5 centrale forskningstemaer