Med udsigten til længere og varmere somre vil der fremover blive et større behov for køling af bygninger, hvor mange mennesker færdes og har deres daglige virke. Det gælder for eksempel stormagasiner, hoteller, banker og kontorbygninger, hospitaler og plejehjem.

I dag har mange af disse bygninger installeret sine egne køleanlæg. Størstedelen af dem er drevet af CFC gasser, der lige som CO2, bidrager til den globale opvarmning. Samtidig bruger de store mængder el og vand, særligt hvis de er ineffektive. Og så støjer de og optager mange, og ofte dyre, kvadratmeter. Disse åbenlyse problemer kan imidlertid løses, hvis man har mulighed for at slutte sig til et ledningsnet for fjernkøling.

Lovgivning åbner for fjernkøling
Folketingets ‘fjernkølingslov’ fra 2008 gjorde det muligt for kommuner, som helt eller delvist ejer fjernvarmevirksomheder, at etablere og drive fjernkølingsvirksomhed. Den åbning havde man ventet på i flere år hos Københavns Energi, der ikke var sene til at gå i gang med arbejdet. Allerede nu har forsyningsselskabet opført landets første fjernkølingsanlæg i de gamle Turbinehaller i hjertet af København.

Den nye kølecentral vil få en kapacitet på ca. 15 MW og er baseret på tre forskellige køleprincipper, der gør det til et meget fleksibelt anlæg med en høj energieffektivitet. Fjernkølingsanlægget udnytter dels havvand fra Københavns Havn i de perioder, hvor vandet er tilstrækkeligt koldt, dels udnyttes overskudsvarmen fra kraftværkerne til at producere miljøvenlig køling. Endelig bruges også eldrevne kompressorer.


Absorberen, der skal omdanne overskudsvarme fra kraftværkerne til køleproduktion, få timer inden den blev kranet ind i kølecentralen i september 2009. Absorberen vejer ca. 40 tons og har en effekt på 3,4 MW. 

- I virkeligheden er der jo ikke tale om en ny teknologi. Faktisk tager vi jo bare en kendt teknologi og tænker det ind i en ny og større sammenhæng . Det kræver naturligvis en del know how at etablere selve distributionsnettet, men kommuner, der har ansvaret for distributionsnet, vil have den viden, der skal til for at sætte lignende projekter i søen, siger projektchef Jan Don Høgh fra Københavns Energi.

Kølekunderne er i hus
Inden man beslutter sig for at kaste sig ud i fjernkølingsprojekter, så er der dog nogle forhold, som er væsentlige at tænke med i projekteringen.

- Først og fremmest handler det om at have en gennemtænkt systemarkitektur, som blandt andet indebærer, at man skal finde et egnet placering til anlægget, hvor der er adgang til ressourcer, som ellers ville være spildt. Det kan være havvand og/eller overskudsvarme, siger Jan Don Høgh.

- Samtidig er der også kroner og ører i det. Fjerkøling er jo markedsdrevet og foregår på frivillig basis. Derfor er det også vigtigt, at der er tilstrækkeligt med kunder i nærheden, som kan se gevinsterne i at tilslutte sig, så anlæggets samlede kølekapacitet bliver udnyttet, siger Jan Don Høgh, der oplyser, at investeringen i fjernkølingsanlægget i det centrale København løber op i et trecifret milionbeløb.

Derfor glæder det Jan Don Høgh, at mange af de store virksomheder omkring Kongens Nytorv, der viste forhåndsinteresse for projektet, nu også har bestemt sig for at blive sluttet til det fjernkølingsnettet. Blandt kunderne er blandt andet Danske Bank, Magasin, Sydbank og Egmont. Fjernkøling tilbydes primært til kunder med eksisterende anlæg på mere end 150 kW køling.

Betydelige gevinster for klima og miljø
Fjernkøling fungerer efter samme princip, som vi kender det fra fjernvarme: Det kølede vand produceres centralt og ledes ud til slutkunderne gennem et rørsystem.


Havvandsbrøndene er forbundet med havnevandet med 2 stk. 800 mm rør. Den samlede kapacitet er ca. 2500 kubikmeter i timen. Havvandet anvendes til frikøling og kondensatorkøling.

Fremløbstemperaturen fra kølecentralen vil være ca. 6 grader og returtemperaturen fra kunderne forventes at være 12-16 grader.

Klima- og miljøgevinsterne er til at få øje på: Ifølge de beregninger Københavns Energi har lavet ved at sammenholde fjernkøling med energiforbrug og emissioner for individuelle køleanlæg i bygningerne på Kongens Nytorv, så vil man kunne spare ikke mindre end 66 % CO2, 62 % SO2 og 69 % NOx om året. Samtidig vil udledningen af CFC gasserne kunne bringes betydeligt ned. Udledningen af 1 kg af disse gasarter svarer til ca. 1.400 kg CO2. En tommelfingerregel siger, at der i gennemsnit er en lækage på 10 % hvilket omregnet for Kongens Nytorv giver en udledning på 100 kg pr. år svarende til 140 ton CO2.

Flere anlæg på vej
Fjernkølingsanlægget, der skal levere køling til kunder omkring Kongens Nytorv, er det første af sin art i København. Men det er ikke det sidste. Faktisk har Københavns Energi allerede identificeret ikke mindre end 8 oplagte fjernkølingsområder i det centrale København og forventer at udvikle det næste projekt i området omkring Rådhuspladsen.