Der skal i de
kommende år investeres et tocifret milliardbeløb i at bygge og
modernisere de danske sygehuse. Hermed har regionerne en unik
mulighed for at renovere og opføre nogle helt nye supersygehuse,
hvor der både er tænkt energieffektivitet og klimatilpasning ind i
projekterne.
- Klimatilpasset byggeri i Danmark skal primært tage højde for to
temaer: Højere temperaturer og vandstandsstigninger. Hvor vandet er
et særligt vigtigt tema at tage højde for i de lavtliggende områder
ved kysterne, så er tilpasning til et varmere klima noget, der bør
indtænkes i alle former for byggeri fremover, siger Olaf Bruun
Jørgensen, der er afdelingsleder hos Esbensen Rådgivende
Ingeniører.
Det gælder ikke mindst for sygehusbygninger, hvor et godt indeklima
er af særlig betydning. Et godt eksempel er renoveringen af
Aabenraa Sygehus, der i 2003-2004 fik overdækket tre gårdhaver for
at give mere plads til både medarbejdere og patienter. Renoveringen
indebar blandt andet glasoverdækning, opsætning af solfangere og
solafskærmning, naturlig ventilation (hybrid ventilation) og
dobbelte facader. Løsninger, der udover at skære kraftigt ned på
energiforbruget, også har resulteret i et optimalt lysindtag og et
godt og sundt indeklima.
- Projektet handlede primært om at skabe et godt indeklima med et
lavt energiforbrug, men der var også et element af klimatilpasning
i det. De store glasarealer for sikring af god dagslystilførsel
betyder jo, at der kan blive meget varmt i løbet af dagen og med
flere hedebølger og en generelt stigende temperatur i vente, så var
det vigtigt, at tænke naturlig ventilation og solafskærmning ind i
løsningen, siger Olaf Bruun Jørgensen.
Wind cowls som primær drivmiddel for hybrid ventilation
(udsugning) fra overdækkede gårdrum. (Foto: EU projektet
HOSPITALS.)
Patienter bliver hurtigere raske
- Både i det gamle amt og i det nuværende Region Syddanmark gør vi
meget for at skabe de bedst mulige rammer for de mennesker, der
dagligt skal opholde sig i de svært lukkede miljøer, som sygehuse
er, samtidig med at der tænkes i energibesparende foranstaltninger,
fortæller arkitekt Liane Timm Schwarz fra Bygningsafdelingen i
Region Syddanmark.
- Vi ved, at indeklimaet og belysningsforholdene har stor betydning
for trivslen på afdelingerne. Projektet i Aabenraa viser også, at
det resulterer i, at patienterne kan udskrives hurtigere end
tidligere, siger hun.
Energiforanstaltningerne gjorde anlægsbudgettet fem millioner
kroner højere, end der egentlig var afsat til udvidelsen, men det
blev afskrevet i besparelser over en kortere årrække i
driftsbudgettet til ventilation, varme og opvarmning af
brugsvand.
- Og så har vi slet ikke regnet på, hvor store besparelser der er
opnået ved, at patienterne bliver hurtigere raske, siger hun.
Klima skal tænkes ind fra starten
Renoveringen af Aabenraa Sygehus var en del af EU-projektet
EU-HOSPITALS, hvor fem europæiske hospitaler deltog. Esbensen, der
var teknisk koordinator af projektet, arbejdede med metoden
Integreret Energi Design (IED), der betegner en proces, hvor man
sikrer sammenhængen mellem form, funktion, arkitektur og minimeret
energibehov. Traditionelt er byggeprocesser baseret på, at
arkitekten først udfører sin del af opgaven, hvorefter ingeniørerne
tager over, men i en IED proces arbejder de involverede parter med
en fælles målsætning, hvor alle har et ejerskab til processen.
Forudsætningen er, at alle parter i projektforløbet involverer sig
tidligt i processen.
- I udgangspunktet handler IED-processen i vid udstrækning om sund
fornuft og at tænke sig godt om, men i praksis kræver det nogle nye
måder at tænke på for både arkitekter, ingeniører og bygherre. For
ingeniøren og arkitekten handler det meget om at være proaktive og
at turde stille nogle kritiske spørgsmål til hinanden tidligt i
forløbet. Og at sætte sig ned og tegne sammen, så de nødvendige
tekniske anlæg og arkitekturen kommer til at gå op i en højere
enhed. For bygherren er det især et spørgsmål om at indse, at man
får et mere tilfredsstillende slutresultat, selv om det måske
kræver et større engagement end normalt. Til gengæld bliver der
færre ting, der skal laves om senere hen, fortæller Olaf Bruun
Jørgensen.
Automatisk udvendig solafskærmning for rytterlys i overdækket
gårdrum. (Foto: EU projektet HOSPITALS.)
Det bliver ofte ved snakken
Ved hjælp af denne arbejdsproces er der også større sandsynlighed
for at konsekvenserne af klimaforandringerne bliver tænkt med i det
endelige forslag, vurderer han. Derfor ærgrer han sig over, at gode
visioner om at skabe både bæredygtigt sygehusbyggeri alt for ofte
ender ved snakken.
- Der er desværre en tendens til at de gode intentioner bliver
pillet ud, når anlægsbudgettet skal prioriteres. Derfor kan man
ende med at få bygget nogle hospitaler, der har overholdt
budgettet, men som ender med at blive langt dyrere i drift, end de
havde behøvet at være. Dette er især kritisk, fordi
hospitalsbygninger er meget energitunge, siger Olaf Bruun
Jørgensen.
Ventilation, belysning og køling er nogle af de tungere poster i
energiregnskabet, ikke mindst fordi arbejdsredskaber og
behandlingsmetoder på sygehusene bliver mere og mere teknologisk
præget. Selv om hospitaler har meget skrappe krav til
luftkvaliteten, så vil man mange steder med fordel kunne anvende
naturlig ventilation, f. eks. i administrationslokaler, almindelige
sengeafsnit og opholdsrum, hvor renhedskravene ikke er så skrappe
som f.eks. i operationsafsnit, laboratorier etc.
- Vi ved, at et godt indeklima gør patienterne hurtigere raske og
personalet får et mindre sygefravær. Derfor skal der også
investeres i effektiv solafskærmning i stedet for at vælge den
nemmeste og billigste løsning, der er at sætte indvendige gardiner
op. En løsning som oftest slet har den ønskede effekt.
- Optimering i forhold til for eksempel dagslysudnyttelse og
naturlig ventilation skal ske på et tidligt tidspunkt i designfasen
og ikke som en eftermontering, når bygningen står færdig. Derfor
skal der nogle fagfolk med speciale i energi, indeklima osv. med
ind i projektet allerede fra det tidspunkt, hvor bygningens
hovedfunktioner og layout disponeres. Mange af de løsninger, vi
taler om her, er jo næsten gratis i drift, så det er nærmest
fjollet ikke at tænke dem ind fra starten, siger Olaf Bruun
Jørgensen.
Skal fortælle at det kan betale sig
Grontmij | Carl Bro er en anden af de rådgivende ingeniører, der
kender til denne problematik.
- Hvis vi som ingeniører først kommer ind i processen på et
tidspunkt, hvor bygherren har sagt ja til arkitektens forslag, så
har vi nogle bindinger, der gør, at det bliver svært at tænke
tilpasningsløsningerne med ind. Derfor skal vi også som branche
være dygtigere til at fortælle både bygherrerne og arkitekterne
historien om, at det altså godt kan betale sig at ændre vores måder
at samarbejde på, siger chefrådgiver Sigurd Bunk Lauritsen, der
også holder oplæg om det klimatilpassede sygehus rundt om i
landet.
- Sidste år holdt jeg et foredrage for en større forsamling af
sygehusenes tekniske chefer. I den forbindelse spurgte jeg, om de
havde overvejet, hvad der vil ske, hvis grundvandet en dag begynder
at stige. Der blev helt stille. Derfor tror jeg heller ikke, at
klimaændringerne og konsekvenserne for bygningerne er noget man går
og spekulerer på i det daglige. Men der kan være mange penge at
hente på sygehusenes drift og vedligehold, ved dels at tænke
klimatilpasninger og energirigtige løsninger ind både fra det
tidlige design af et byggeri og ved renoveringer, siger han.