bog

Udenlandske rapporter


Nedenfor findes en kronologisk liste over udenlandske rapporter og analyser om samfundsøkonomi og klimatilpasning.

Paying the Price: the Economic Impacts of Climate Change for Canada
National Round Table on the Environment and the Economy (NRT) 2011

Den fjerde rapport i NRT’s ‘Climate Prosperity’ serie er det først nationale studie, der viser hvad de økonomiske konsekvenser kan blive for Canada af klimaforandringerne under fire forskellige scenarier, der involverer to faktorer: Den globale udledning af drivhusgasser og Canadas økonomiske og befolkningsmæssige udvikling.
Rapporten viser at klimatilpasning er en omkostnings-effektiv måde at afhjælpe nogle af de negative økonomiske indvirkninger på.

Costing Climate Impacts and Adaptation: A Canadian Study on Coastal Zones
Stockholm Environment Institute, 2010

Nogle af Canadas største udfordringer i forbindelse med klimaforandringerne ligger, i lighed med hvad der også er tilfældet i Danmark i kystzonerne.  Mange af Canadas indbyggere er bosat langs kysterne og dermed befinder mange af landets værdier og økonomiske centre sig også langs disse kyststrækninger.
De 2 største udfordringer langs kysterne er havspejl stigning og større og hyppigere stormflodsbegivenheder.
Dette studie er en baggrundsrapport for det omfangsrige studie ’Paying the Price: the Economic Impact og Climate Change for Canada’ som blev publiceret i september 2011 og det kvantificere den potentielle indvirkning af disse typer af begivenheder for hele Canada.


Adapting to Climate Change: Analysing the Role of Government
Defra Evidence and Analysis Series, Paper 1, 2010

Fererica Cimato and Michael Mullan

Rapporten beskriver den økonomiske teori bag klimatilpasning og beskæftiger sig med den offentlige sektors rolle med hensyn til at fremme tilpasning. Der ses eksplicit på fire områder: forsikring, privat byggeri, offentlig infrastruktur og natur. Her ses på det ekisterende marked og eventuelle markedsfejl og barrierer, som hindrer en effektiv tilpasning. Baseret på denne analyse kommer rapporten med en række anbefalinger om politik design. Rapporten indeholder også forslag til yderligere forskning.  


Shaping Climate-resilient Development. A Framework for Decision-making
ECA Economics of Climate Adaptation 2009

A study by the Economics of Climate Adaptation Working Group, a partnership between the Global Environment Facility, McKinsey & Company, Swiss Re, the Rockefeller Foundation, ClimateWorks Foundation, the European Commission, and Standard Chartered Bank.

Rapporten fokuserer på de økonomiske aspekter af klimatilpasning. Den opstiller en faktabaseret tilgang for risikohåndtering til brug for beslutningstagere, som de kan bruge til at forstå klimaændringernes påvirkning af deres økonomier. Herved bliver de i stand til at identificere tiltag til at minimere disse påvirkninger til de lavest mulige omkostninger for samfundet.


Climate change impacts in Europe. Final report of the PESETA research project
EUR Number: 24093 EN
European Commission's Joint Research Centre (JRC) 2009

Den globale opvarmning kan koste Europa op til 65 milliarder € om året. Det siger den endelige rapport fra PESETA projektet. Hvis det klima, som kan forventes i 2080'erne, optrådte i dag, ville EU opleve årlige tab i BNP på mellem 20 og 65 milliarder €, afhængigt af temperaturstigningen i Europa (2,5°C til 5,4°C). Rapporten ser også på forskellige regionale påvirkninger af klimaændringerne i EU. Skaderne vil især optræde i det sydlige og centrale Europa, mens det nordlige Europa ville være den eneste region med nettogevinst, især forårsaget af de positive effekter i landbruget.


Economics of Adaptation to Climate Change
World Bank 2009

Rapporten kommer med et skøn for omkostningerne til klimatilpasning for ulandene. Klimatilpasning vil koste ulandene 75-100 milliarder dollars om året de næste 40 år. Det svarer til 390-520 milliarder kroner om året.  Omkostningerne er under forudsætning af, at kloden bliver 2 grader varmere i 2050. Der er regnet på to scenarier et tørt og et vådt, hvor det tørre er det billigste.

Rapporten, som er finansieret af UK, Holland og Schweiz,  peger på vigtigheden af tilstrækkelige midler til klimatilpasning i de fattige lande. De mest udsatte områder er Øst-Asien, Stillehavsområdet, Latinamerika og Afrika syd for Sahara. Det er især øget intens regn og stigende vandstand, som betyder stigende omkostninger til bl.a. veje og kystbeskyttelse.

Udvikling er den mest effektive form for tilpasning, siger rapporten. Det vil gøre ulandene mindre afhængige af de klimafølsomme sektorer (som landbrug), øge husholdningernes tilpasning gennem stigende indkomstniveau og uddannelse samt fremme en mere klimasikret infrastruktur.

Manglende tilpasning - lade stå til  - vil betyde, at halvdelen af klodens arter forsvinder, 30 pct. af vådområderne nær kyster oversvømmes samt medføre markant stigning i sygdomme.

Omkostningerne til klimatilpasning stiger over tiden, men falder som andel af BNP i perioden 2010-2050. Ulandene bliver dermed mindre økonomisk belastet af klimaforandringerne, efterhånden som deres økonomier vokser.

I 2010 kommer endnu et studie med fokus på vurdering af  risikoen for klimaforandringerne og design af klimatilpasningsstrategi. Det nye studie vil være baseret på case studier for syv ulande. 




An Analysis of Adaptation as a Response to Climate Change
Copenhagen Consensus Center 2009

Rapporten understreger behovet for den spontane tilpasning (den markedsdrevne), som det er nødvendigt hele tiden sker af sig selv. Men markedet alene kan ikke klare alle skaderne forårsaget af klimaændringerne. Det er nødvendigt med politisk indgriben i form af enten tilpasning og/eller reduktion af drivhusgasudledning. Den optimale strategi indeholder derfor både tilpasning og reduktion af drivhusgasudledning.

Klimatilpasning er et effektivt instrument til at reducere klimarelaterede skader. Gevinsterne overstiger omkostningerne i alle de analyserede scenarier. Nettogevinsten for samfundet bliver endnu større, hvis der foretages både tilpasning og reduktion af drivhusgasudledning.  Reduktion tidligt er en fordel, idet det vil mindske de fremtidige skader, der skal tilpasses til. Endvidere kan nogle af effekterne af reduktion være længe om at slå igennem.

OECD-landene bør investere i foregribende tilpasning, dog afhængig af deres skadestruktur. Planlagt tilpasning er velegnet til vandstandsstigninger og ekstremer. De største klimatilpasningsomkostninger ligger i ulandene, som vil opleve dramatisk stigning i behovet for tilpasning især efter 2050. Det bliver derfor nødvendigt med international bistand og teknologioverførsler til de fattige lande.

Der er to tilhørende Perspective Papers, som også kan findes på ovenstående link. Rapporten er del af større projekt med 21 rapporter fra Copenhagen Consensus Center.



Strategies to Adapt to an Uncertain Climate Change
Global Environ. Change 2009 
Hallegate S., 10.1016/j.gloenvcha.2008.12.003
Rapporten koster penge.

Inddragelse af de fremtidige klimaændringer i beslutninger om langsigtede investeringer er særdeles vanskeligt af mindst to årsager: For det første bevirker hastigheden af klimaændringerne, at ny infrastruktur skal være i stand til at håndtere et meget bredt og omfangsrigt spektrum af ændrede klimabetingelser. Dette vanskeliggør designet af infrastruktur og fordyrer konstruktionen. For det andet vil usikkerheden om det fremtidige klima umuliggøre, at man kun baserer sig på  en enkelt klimamodel til at designe infrastruktur, og der er gode grunde til at tro, at den nødvendige klimainformation ikke vil foreligge lige med det samme.

I stedet for at optimere på baggrund af klimaeffekter forudsagt af modeller bør man gøre den fremtidige infrastruktur mere robust overfor mulige klimaændringer. Dette betyder, at der bør ændres praksis ved beslutningstagen, for eksempel ved at anvende de metoder til håndtering af usikkerhed, som i dag løbende anvendes i forbindelse med f.eks. valutakurser og udfald af forsknings- og udviklingsprojekter. Fem sådanne metoder undersøges i rapporten: 1) Brug af ikke-fortrydelsesstrategier, som giver gevinster selv i fravær af klimaændringer 2) Favorisering af reversible og fleksible løsninger 3) Køb af "sikkerhedsmarginer" i nye investeringer 4) Fremme af "bløde" tilpasningsstrategier, som inkluderer det meget langsigtede perspektiv 5) Reduktion af tidshorisonten for beslutninger.

Rapporten fremhæver yderligere vigtigheden af at overveje både negative og positive sideeffekter og eksternaliteter af klimatilpasningstiltag. Samspillet mellem drivhusgasreduktion og klimatilpasning nødvendiggør integreret design og vurdering af tilpasnings- og reduktionspolitikker, som ofte udvikles af vidt forskellige instanser/myndigheder.      



Economic Aspect of Adaptation to Climate Change: Integrated Asessement Modelling of Adaptation Costs and Benefits
Kelly de Bruin, Rob Dellink og Shardul Agrawala
OECD Environment Working Papers No. 6, OECD 2009

Rapporten ser på "policy mix for klimatilpasning og reduktion af drivhusgasudledning, og hvordan sammensætningen af de to sæt politikker kan variere over tid. Der estimeres omkostningskurver for klimatilpasning, dels globalt og dels regionalt. Modelsimulationerne foretaget i rapporten viser, at costs of inaction kan være meget høje. Rapporten påpeger derfor, at det er vigtigt at foretage klimatilpasning allerede nu samt både reducere drivhusgasudledningen og foretage klimatilpasning. 



Klimatanpassning i Sverige
Samhällsekonomiska värderingar av hälsoeffekter
Maria V. Johansson och Johanna Forslund
Specialstudier nr. 20 2009 Konjunkturinstitutet

I rapporten gives en oversigt over hvordan, sundhedseffekter (dvs. konsekvenser i form af sygelighed og dødelighed) som følge af klimaforandringer kan værdisættes i økonomiske termer. Hensigten med denne værdisætning er at tydeliggøre de besparelser, som kan opnås ved klimatilpasning. I Sverige stammer sundhedseffekterne forbundet med klimaændringer fra hedebølger, øget smittespredning samt astma og allergier. Sundhedseffekterne bør værdisættes og holdes op imod omkostningerne ved at gennemføre klimatilpasning i form af sundhedsforbedrende tiltag. Rapporten værdisætter et døgn klimarelateret sundhed til 8.000 til 10.000 svenske kr. per person.  



Assessing Climate Change Impacts, Sea level Rise and Storm Surge Risk in Port Cities: A Case Study on Copenhagen
Hallegate S. et al
OECD Environment Working Papers, No. 3 OECD 2008

Rapportens hovedbudskab er, at Storkøbenhavn i dag er godt beskyttet mod oversvømmelse og stormflod, men at de fremtidige vandstandsstigninger vil medføre skadesomkostninger, hvis der ikke foretages klimatilpasning i form af øget kystbeskyttelse. Resultaterne viser nødvendigheden af at tilpasse sig selv for en by som Storkøbenhavn, der i dag ikke er særlig udsat.

Rapporten vurderer konsekvenserne for Storkøbenhavn af klimaforandringerne og sammenligner omkostningerne ved ikke at gøre noget (cost of inaction) med udgifterne til øget kystbeskyttelse mv. Rapporten belyser således, hvad omkostningerne er ved ikke at gøre noget (dvs. lade stå til) over for konsekvenserne af den forventede fremtidige vandstandsstigning og stigning i stormflodshøjde i Storkøbenhavn som følge af klimaændringerne. Rapporten forsøger også at vurdere udgifterne til at tilpasse Storkøbenhavn til fremtidens stormfloder og vandstandsstigninger.

Omkostningerne ved at handle er langt mindre end omkostningerne ved ikke at handle. Det er nødvendigt ifølge rapporten, at man allerede nu forbereder sig på den stigende vandstand i fremtiden, så de økonomiske tab kan begrænses i tide. Rapporten understreger, at tilpasning til klimaændringerne er nødvendig på kort og mellemlangt sigt, men at tilpasning ikke kan stå alene. Den eneste effektive måde at begrænse fremtidige skader på natur og samfund er at begrænse den globale udledning af drivhusgasser. Rapporten er del af serien i OECD-projekt om byer og klimaforandringer.



Economic Aspects of Adaptation to Climate Change
Costs, Benefits and Policy Instruments
OECD 2008
Summary kan frit downloades, men hele rapporten koster penge.
Rapporten giver en vurdering af tilpasningsomkostninger og gevinster i klimafølsomme nøglesektorer samt på nationalt og globalt niveau. Rapporten beskæftiger sig også med  potentiale og begrænsninger for økonomiske og andre instrumenter til fremme af klimatilpasning (f.eks. forsikring og risikodeling, prissætning og offentlige/private partnerskaber) .   
Rapporten påpeger begrænsningerne ved de eksisterende skøn for globale omkostninger for tilpasning og advarer om, at konsensus er for tidligt. Rapporten anbefaler politikinstrumenter til at fremme tilpasning og sikre finansiering, men påpeger, det vil blive en enorm opgave, som først lige er startet.



Costs of Inaction on Environmental on Environmental Policy Challenges: Summary Report, OECD 2008
Rapporten beskæftiger sig med de metodemæssige problemstillinger med at opgøre costs of inaction. Rapporten  opgør også costs of inaction for fire forskellige områder, herunder klima.



The Economics of Climate Change Impacts and Policy Benefits at City Scale: A Conceptual Framework
Hallegate S. et al 
OECD Environment Working Papers, No. 4 OECD 2008

Rapporten undersøger byers risiko fra klimaforandringer og de lokale gevinster ved både klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser. Rapporten påpeger behovet for globale makroøkonomiske fremskrivninger og fremskrivninger for drivhusgasemissioner. Det er nødvendigt at nedskalere disse globale fremskrivninger til byudvikling. Rapporten ser på, hvordan man kan udvikle regionale klimafremskrivninger ud fra de globale fremskrivninger ved hjælp af særlige nedskaleringsmetoder. Der ses også på estimering af fysiske og økonomiske effekter af klimaforandringer på lokalt niveau. Rapporten beskæftiger sig også med klimatilpasning. Rapporten er del af serien i OECD-projekt om byer og klimaforandringer.



Estimating the Economic Cost of Sea-Level Rise
Masahiro Sugiyama, Robert J. Nicholls and Athanasios Vafeidis
MIT Joint Program on the Science and Policy of Clobal Change,  Report No. 156 2008

Rapportens formål er at forbedre estimatet af omkostninger forbundet med fremtidige vandstandsstigninger som følge af de globale klimaforandringer. Rapporten laver en ny generaliseret omkostningsfunktion for vandstandsstigning , som bruges på en ny database for kystsårbarhed, Dynamic Interactive Vulnerability Assessment (DIVA). Der opnås et analytisk udtryk for en generaliseret  omkostningsfunktion vedr. vandstandsstigninger, som kan undersøge effekterne af forskellige fordelinger af kapital (materielle værdier som ejensomme, infrastruktur etc.) og behandle ikke-liniære scenarier for vandstandsstigning.  DIVA-databasen viser, at kapital normalt er meget koncentreret i klynger langs et lands kystlinje, og at tidligere studier, som antog en mere ensartet fordeling i  mangel af bedre, formentlig har overestimeret andelen af et lands kystlinje, som bør beskyttes og dermed overestimeret kystsikringsomkostningerne. Yderligere kan den nye omkostningsfunktion behandle et scenario for vandstandsstigning, som er ikke-liniær over tid. Da et sådant ikke-liniært scenarium for vandsstandsstigninger medfører flere omkostninger i fremtiden end et tilsvarende liniært scenario, vil brug af den nye funktion også reducere de estimerede skades- og kystsikringsomkostninger, når der diskonteres. Der udføres beregninger med den nye omkostningsfunktion på DIVA databasen og ved hjælp  af økonomiske fremskrivninger på EPPA-modellen. Effekten af kapitalkoncentrationen reducerer markant  kystsikringsomkostningerne og kapitaltabet sammenlignet med tidligere studier. Tabet af vådområder er dog uændret i forhold til tidligere analyser. 



Climate Chance Impacts and Adaptation Strategies in Italy An Economic Assessment
Carlo Carraro and Alessandra Sgobbi
Fondazione Eni Enrico Mattei  2008
Working paper 6 2008

Rapporten analyserer den økonomiske værdi af klimaændringer i forskellige sektorer og regioner i Italien.
Effekterne aggregeres dernæst til et makroøkonomisk estimat for påvirkningen af BNP af klimaændringer i de næste par årtier. Ad hoc-tilpasningen (den spontane klimatilpasning) pga. ændringer i relative priser, ændringer i naturressourcer etc. indgår i analysen.  Ligeledes indgår effekter på international handel. Rapporten viser, at det aggregerede BNP-tab som følge af klimaændringerne sandsynligvis er beskedent. Dog vil nogle sektorer (turisme) og nogle regioner (alperne) opleve signifikante økonomiske tab.



Ekonomiska verktyg som beslutsstöd i klimatanpassningsarbetet: en metodöversikt
FOI Totalförsvarets Forskningsinstitut 2008

Denne rapport præcenterer de almindelige økonomiske beslutningsmodeller cost-benefit analyse (CBA), cost-effect analyse (CEA) og multikritera-analyse(MCA), for at lette beslutingsprocessen, når der skal tages beslutninger om klimatilpasning.



Appraising the Socio-economic Impacts of Climate Change for Finland
Finnish Environment Institute 2007
FINADAPT Working Paper 12

Rapporten behandler økonomisk opgørelse af klimaændringer og klimatilpasning. Den præsenterer et første groft skøn over omkostninger og gevinster ved klimaændringer og foreslår nogle forskningsemner. Rapporten er del af FINADAPT studiet.  



Climate Change in the European Alps
Adapting Winter Tourism and Natural Hazards Management
OECD 2007
Summary kan frit downloades, men hele rapporten koster penge.

Rapporten undersøger de økonomiske konsekvenserne af klimaændringer i de Europæiske Alper. Rapporten fokuserer på tiltag til at imødegå det stigende tab i vinterturismen pga. klimaændringerne i form af mindre snedække. Rapporten ser også på den stigende udsathed for byer og infrastruktur  fra naturkatastrofer. Der er især fokus på finansielle instrumenter. Der ses både på tekniske og adfærdsmæssige instrumenter til tilpasning samt på risikotransferering.



Climate Change: The Cost of Inaction and the Cost of Adaptation
European Environment Agency
EEA Technical report No 13/2007

Rapporten analyserer de metodemæssige problemstillinger med hensyn til opgørelse af cost-of-inaction og omkostninger ved klimatilpasning. Rapporten ser også på omkostningerne ved klimaændringer i forskellige sektorer i Europa.



Ranking of the World’s Cities Most Exposed to Coastal Flooding Today and in the Future (Summary)
OECD Environment Working Papers No. 1, OECD 2007

Ranking of the World’s Cities Most Exposed to Coastal Flooding Today and in the Future (Hele studiet)
OECD Environment Working Papers No. 1, OECD 2007

Rapporten rangordner verdens 136 mest oversvømmelsestruede havnebyer i 2070. Det viser udsathed for befolkning og materielle værdier (som ejendomme og infrastruktur) ved en 100-års hændelse.

Klimaændringerne kan mere end tredoble befolkningen udsat for stormflod i 2070 ifølge rapporten.  I dag er den udsatte befolkning koncentreret på få byer: de 10 mest udsatte byer står for halvdelen, og det er fordelt ligeligt mellem I- og U-lande. Når det gælder de udsatte materielle værdier, står de 10 mest udsatte byer i dag for 60 pct., og I-landene vejer tungere. I 2070 er 90 pct. af værdierne koncentreret på kun 8 lande (Kina, USA, Indien, Japan som de fire første på ranglisten). For så vidt angår udsat befolkning, er 90 pct. koncentreret på 11 lande (igen Kina, USA, Indien og Japan de fire første). 




Economy-Wide Estimates of the Implication of Climate Chance: A Joint Analysis for Sea Level Rise and Tourism
Andrea Bigano, Francesco Bosello, Roberto Roson, Richard S.J. Tol
FEEM Working Paper No. 135.2006 og CMCC Research Paper No. 05
Fondazione Eni Enrico Mattei  2006

Rapporten ser på de økonomiske konsekvenser i Italien af stigende vandstand i havet og ændringer i turisme. Til analysen bruges en generel ligevægtsmodel.



Cost of Policy Inaction
Scoping study for DG Environment
Jan Bakkes et al
Netherlands Environmental Agancy in association with Institute European Environmentla Policy GHK and Amstardam Universitet 2006

Cost of Policy Inaction (COI) er et ofte anvendt begreb inden for klimatilpasning. Rapporten forklarer begrebet (skaden i fravær af politisk handling). COI kan være større end blot den miljømæssige skade, hvis fraværet af politik også skaber sociale og økonomiske problemer. Rapporten karakteriserer COI som et instrument med stor gennemslagskraft, der typisk kan anvendes i de tidligere faser af politik-formulering, hvor fokus er på at identificere problemerne og kommunikere behovet for politik handling. COI kan også bruges til at skitsere nødvendigheden af handling på et område sammenlignet med andre områder. COI kan bruges til at indikere, indenfor hvilke sektorer der skal tages handling. Men COI kan ikke bruges til at sammenligne eller vælge mellem forskellige politik muligheder eller til at vurdere politik indgrebet.



A Cost-Benefit Analysis of the New Orleans Flood Protection System
Hallegate S.
Regulatory Analysis 06-02 AEI-Brookings Joint Center, 2006

I de tidlige faser af genopbygningen af New Orleans skal der træffes beslutning om niveauet for oversvømmelses/kystbeskyttelse, som byen skal foretage. Sådanne beslutninger er sædvanligvis baseret på cost-benefit analyser. Men i en sådan analyse er resultatet meget afhængigt af en række underliggende antagelser som f.eks. diskonteringsrate, risikoaversion og uensartethed af skader. Variation af disse parametre kan føre til meget forskellige anbefalinger. Rapporten sætter fokus på,  hvordan klimaændringer skaber et ekstra lag af usikkerhed omkring beslutninger om design af infrastruktur, kystbeskyttelse etc.. Denne yderligere usikkerhed øger sandsynligheden for enten under-klimatilpasning (og større risiko) eller over-klimatilpasning (sunk cost).  



Climate Adaptation: Risk, Uncertainty and Decision-Making
UKCIP Technical Report 2003
R. Willows and R. Connell, R. (eds.)

Rapporten beskæftiger sig med metodemæssige problemstillinger med hensyn til at håndtere risiko og usikkerhed forbundet med klima og klimaændringer. Rapporten indeholder anbefalinger til at opnå bedre beslutningstagning under risiko og usikkerhed. 
Rapporten giver et trinvis beslutningsstøtteværktøj til at hjælpe beslutningstagerne (som f.eks. politikere, planlæggere, virksomheder) med at vurdere risikoen forbundet med klimaændringerne og finde den bedste måde at håndtere denne problemstilling.    

Kontakt

Christian Jürgensen
Cand. silv.
Task Force for Klimatilpasning
Tlf. 72 54 49 08