Der findes flere forskellige former for samfundsøkonomisk analyse:

Velfærdsøkonomisk analyse
I en velfærdsøkonomisk analyse vurderes, hvilke velfærdsmæssige konsekvenser et projekt eller tiltag har for samfundet som helhed. Så vidt det er muligt medregnes også de værdier, der ikke umiddelbart kan omsættes på et marked og dermed prissættes, f.eks. værdien af kvælstofreduktion eller den rekreative værdi af et vådområde.

Der knytter sig en væsentlig metodisk og datamæssig usikkerhed til prissætningen af de ikke-markedsomsatte goder.

En velfærdssøkonomisk analyse af mulige klimatilpasningstiltag gennemføres som enten cost-benefit analyse (CBA) eller som cost-effectiveness analyse (CEA).

I en CBA prissættes principielt alle effekter af både referencescenariet og af tiltaget. Sidstnævnte bør kun gennemføres, hvis nutidsværdien af gevinsterne overstiger nutidsværdien af omkostningerne, således at tiltaget giver et samfundsøkonomisk overskud. Ved sammenligning af flere tiltag bør principielt vælges det tiltag, som har det største samfundsøkonomiske overskud.

I en CEA måles omkostningerne i forhold til en ønsket effekt. Det kan f.eks. være nettoomkostninger pr. tons reduceret CO2 eller omkostningen pr. tons reduceret kvælstof. Dette kaldes også en skyggepris. CEA er især velegnet, når det skal beregnes, hvordan samfundet mest omkostningseffektivt kan opnå en given målsætning på f.eks. klima-, energi- eller miljøområdet. Det kan f.eks. være en målsætning vedr. reduktion af drivhusgasser eller reduktion af kvælstof.

Cost of inaction
På klimatilpasningsområdet anvendes ofte begrebet "cost of inaction" (COI), dvs. omkostningerne ved ikke at foretage klimatilpasning - altså at lade stå til. Cost of inaction repræsenterer de skader, man undgår ved at tilpasse sig det ændrede klima. 

COI kan ikke stå alene. Det skyldes, at COI kun viser, hvad der sker, hvis der ikke foretages klimatilpasning - eller med andre ord skaden i fravær af politisk handling. Skadesomkostningerne (COI) bør for fuldstændighedens skyld i en samlet analyse holdes op imod omkostningerne ved klimatilpasning (cost of action) i en samlet cost-benefit analyse.

Eksempel: cost of inaction kan være værdien af et sommerhusområde ved en kystskrænt, der forventes at blive eroderet og styrte i havet pga. klimaændringer.  Værdien af sommerhusene er da skadesomkostningerne i fravær af handling, altså COI.  Omkostningerne ved klimatilpasning (cost of action) er omkostningerne til at etablere kystbeskyttelse. Analysen (CBA) vil da bestå i sammenligning af cost-of-inaction med cost of action, altså sammenligning af værdien af det tabte sommerhusområde med omkostningen til kystbeskyttelse.

COI kan have stor gennemslagskraft og anvendes ofte i de tidligere faser af politik-formulering, hvor fokus er på at identificere problemerne og kommunikere behovet for politisk handling. COI bruges således ofte til at skitsere nødvendigheden af handling på et område. COI kan bruges til at indikere, indenfor hvilke sektorer der skal tages handling. Men COI kan ikke bruges til at sammenligne eller vælge mellem forskellige politiske indgreb (som eksempelvis tiltag til klimatilpasning), eller til at vurdere politik-indgrebet. Det vil nemlig kræve, at der også opgøres, hvad handlingen (politikindgrebet) koster, som beskrevet ovenfor.


Budgetøkonomisk analyse
Så vidt det er muligt, bør der for et klimatilpasningstiltag også gennemføres en budgetøkonomisk analyse. Denne viser, hvor meget de involverede interessenter/aktører vinder eller taber i forbindelse med tiltaget. Aktørerme kan være staten, kommunerne, husholdningerne, landbruget, energiselskaber, sommerhusejere etc. I en budgetøkonomisk analyse vises således den direkte økonomiske påvirkning af hver part, dvs. nettoomkostningerne for hhv. staten, sommerhusejerne, landbruget etc.