Planlagte klimatilpasningstiltag skal holdes op imod et referencescenarium, der indeholder de forventede klimaeffekter og den tilpasning, der sker løbende af sig selv.
Tilpasningen inddeles i to typer: 1) den der sker spontant (ad hoc) og 2) den planlagte, som sker på baggrund af politiske beslutninger.
Hvis man vil vurdere, om man vil gennemføre et planlagt tiltag, kan man sammenligne med et reference-scenarium tillagt de forventede klimaeffekter og tillagt ad hoc tilpasningen. Reference-scenariet opgøres som udgangspunkt uden klimaeffekter (trin 1 på figur), hvorefter de forventede klimaeffekter inklusive ad hoc tilpasningen lægges til reference-scenariet (trin 2). Ud fra dette reference-scenarium kan man vurdere, om de planlagte tilpasningstiltag giver en samfundsøkonomisk gevinst i forhold til en situation, hvor der alene vil være ad hoc tilpasning (trin 3).
´
Illustration af klimatilpasningens tre trin (Kilde: DMU)
Planlagt eller ad-hoc tilpasning
Ad hoc tilpasning er karakteriseret som de enkelte forbrugeres, producenters og det offentliges reaktion på de fysiske klimakonsekvenser inden for de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer. Det kan f.eks. være boligejere, der af sig selv stormsikrer taget. Det er tilpasning, som foretages i tide og af egen drift.
De planlagte tilpasningstiltag kan være af meget forskellig karakter, lige fra anlægsarbejder til rådgivning og information. Den planlagte tilpasning foretages ofte som følge af ny eller ændret lovgivning, herunder økonomiske styringsmidler som tilskud, skatter, afgifter etc.).
Et eksempel på spontan og planlagt tilpasning kan være, at de fremtidige klimaændringer medfører længere vækstsæson for landbrugsafgrøder. Som konsekvens heraf tilpasser landbruget sig spontant ved at dyrke afgrøder længere (måske høste to gange) og dermed bruge mere gødning. Dette øger udvaskningen af kvælstof og giver øget iltsvind. herved fås klimakonsekvensscenariet i trin 2. Den planlagte tilpasning kan da være et politisk indgreb med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof. Dette planlagte tiltag skal da måles op imod det scenarium, der indeholder den spontane tilpasning og dermed det øgede iltsvind. Dette sker i trin 3. Den planlagte tilpasning skal altså ikke måles i forhold til udgangssituationen, som er før landbruget tilpasser sig spontant.
Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at skelne mellem den spontane (ad hoc) tilpasning og den planlagte tilpasning. Noget tilpasning vil befinde sig i en gråzone midt imellem. Teknologiudvikling, der foregår spontant, vil f.eks. være ad-hoc tilpasning, men kan også være resultatet af målrettet forskningsindsats og vil dermed være planlagt.