Med samfundsøkonomiske analyser kan man vurdere  gevinster og omkostninger ved klimatilpasningstiltag.

Samfundsøkonomiske analyser bruges til at beregne værdien af de samfundsmæssige fordele og ulemper ved mulige klimatilpasningstiltag. På den måde kan man finde de tiltag, der giver størst samfundsmæssig nytte eller er mest omkostningseffektive.

Samfundsøkonomisk analyse er et bredt begreb, som dækker over flere forskellige analyseformer. Når det drejer sig om klimatilpasning, skal man især være opmærksom på problemstillinger om usikkerhed, risiko og den tidsmæssige dimension (dvs. timingen af tilpasningen). Læs mere om analyseformer og metode på denne side (se menuen til venstre)

Partielle analyser
Samfundsøkonomiske vurderinger for klimatilpasningstiltag gennemføres ofte som partielle analyser (i lighed med på andre områder). Dette indebærer, at kun effekter som direkte eller indirekte kan forbindes med tiltaget kvantificeres og værdisættes.

Den partielle tilgang har den oplagte fordel, at den er velafgrænset, resultaterne er enkle at fortolke, og den åbner op for en lang række forskellige metoder for beregning af konsekvenser.

Ulempen ved den partielle tilgang er, at man ikke kan være sikker på, at det, der er optimalt i en analyse af et tiltag, også er optimalt i det hele taget. Dette besværliggør sammenligninger af resultater på tværs af tiltagene. Men dette er dog generelt i langt de fleste samfundsøkonomiske analyser.

Alternativet til den partielle tilgang er en analyse udført ved hjælp af en model, som f.eks. en generel ligevægtsmodel. Dette resulterer i en langt mere integreret analyse, der indeholder samspillet mellem effekterne og afledte effekter.

I listen over danske og udenlandske rapporter her på siden (se menuen til venstre) kan du finde eksempler på både den partielle tilgang og analyser udført på større modeller, både regionale og globale modeller.

Samfundsøkonomisk screening

Energistyrelsen/Videncenter for Klimatilpasning har fået udarbejdet en rapport ”Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning, juni 2010”. Arbejdet er blevet igangsat af den tværministerielle arbejdsgruppe om samfundsøkonomi og klimatilpasning under Koordinationsforum for Klimatilpasning (KoK), som blev nedsat efter offentliggørelsen af regeringens klimatilpasningsstrategi. Rapporten er udarbejdet af konsulentfirmaet NIRAS. Alle sektorer fra klimatilpasningsstrategien har undergået en screening.

Screeningen skal medvirke til at sætte fokus på, inden for hvilke sektorer der kan være behov for mere grundige samfundsøkonomisk analyser. Screeningen har også til hensigt at kaste lys over, hvor der kan være metodemæssige problemstillinger, som bør belyses nærmere.

Rapporten viser, at sektorerne kystbeskyttelse, byggeri, veje/baner og kloakering er særligt interessante at få belyst nærmere samfundsøkonomisk, når det drejer sig om tiltag inden for klimatilpasning. Der er et særligt stort vidensbehov inden for byggeri, hvor der er meget store aktiver. En effektiv og rettidig planlægning er central, idet planlægning kan skabe sammenhænge og synergier sektorerne imellem.

Tilpasningen vurderes i stort set alle sektorer at kunne håndteres inden for rammerne af den eksisterende regulering.

Endvidere konkluderer rapporten, at samfundsøkonomisk set er sondringen mellem ad hoc og planlagt tilpasning ikke så relevant. Det er derimod vigtigt at fokusere på, hvorvidt der er tale om en hensigtsmæssig tilpasning og ikke skelne skarpt imellem, hvorvidt den bliver defineret som ad-hoc eller planlagt.

Rapporten konkluderer endvidere, at det er behov for at foretage samfundsøkonomiske analyser inden for geografisk afgrænsede områder (fx på kommuneniveau) for at sikre, at sektorerne tænkes sammen på det konkrete niveau.

Endelig viser rapporten, at der er behov for at udvikle redskaber til håndtering af usikkerheder. Redskaberne skal være anvendelsesorienterede, så de kan bidrage til forbedring af beslutningsgrundlaget ved konkrete beslutninger om klimatilpasningstiltag, både på nationalt og kommunalt niveau.

Der har været nedsat en følgegruppe for projektet under Energistyrelsens ledelse.

Se link til rapporten om screeningen til højre her på siden.

Vejledninger
Der er udarbejdet en række vejledninger i udførelse af samfundsøkonomiske analyser. Finansministeriets vejledning angiver de overordnede retningslinier, mens Energistyrelsens beskæftiger sig specifikt med energiområdet. Se links til højre på denne side. Miljøministeriet og Transportministeriet har også udarbejdet specifikke vejledninger på deres område, som  kan findes på deres respektive hjemmesider. 

Kystdirektoratet, Transportministeriet, har udarbejdet manual for udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser på kystområdet. I tilknytning hertil er der udarbejdet to specifikke casestudier for hhv. Løgstør og Dalby Bugt. Se links til manual og de to casestudier til højre her på siden.