Med samfundsøkonomiske analyser kan man vurdere  gevinster og omkostninger ved klimatilpasningstiltag.

Samfundsøkonomiske analyser bruges til at beregne værdien af de samfundsmæssige fordele og ulemper ved mulige klimatilpasningstiltag. På den måde kan man finde de tiltag, der giver størst samfundsmæssig nytte eller er mest omkostningseffektive.

Samfundsøkonomisk analyse er et bredt begreb, som dækker over flere forskellige analyseformer. Når det drejer sig om klimatilpasning, skal man især være opmærksom på problemstillinger om usikkerhed, risiko og den tidsmæssige dimension (dvs. timingen af tilpasningen). Læs mere om analyseformer og metode på denne side (se menuen til venstre)

Partielle analyser
Samfundsøkonomiske vurderinger for klimatilpasningstiltag gennemføres ofte som partielle analyser (i lighed med på andre områder). Dette indebærer, at kun effekter som direkte eller indirekte kan forbindes med tiltaget kvantificeres og værdisættes.

Den partielle tilgang har den oplagte fordel, at den er velafgrænset, resultaterne er enkle at fortolke, og den åbner op for en lang række forskellige metoder for beregning af konsekvenser.

Ulempen ved den partielle tilgang er, at man ikke kan være sikker på, at det, der er optimalt i en analyse af et tiltag, også er optimalt i det hele taget. Dette besværliggør sammenligninger af resultater på tværs af tiltagene. Men dette er dog generelt i langt de fleste samfundsøkonomiske analyser.

Alternativet til den partielle tilgang er en analyse udført ved hjælp af en model, som f.eks. en generel ligevægtsmodel. Dette resulterer i en langt mere integreret analyse, der indeholder samspillet mellem effekterne og afledte effekter.

I listen over danske og udenlandske rapporter her på siden (se menuen til venstre) kan du finde eksempler på både den partielle tilgang og analyser udført på større modeller, både regionale og globale modeller.

Samfundsøkonomisk screening igangsat
Klima- og Energiminsiteriet har igangsat en tværgående national samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning. 

Den vil bl.a. tage de første skridt til at belyse spørgsmål som f.eks.: Hvad vil det koste at tilpasse veje, jernbaner og broer til det ændrede klima? Vil et varmere klima give øgede indtægter i landbruget? Vil et varmere klima medføre flere allergikere?  

Screeningsprojektet skal give et bud på, hvor vi kan forvente de største økonomiske fordele og ulemper ved at tilpasse os det ændrede klima. Disse områder vil blive udpeget som relevante emner for en nærmere samfundsøkonomisk analyse. Screeningen vil også kaste lys over, hvor der er metodemæssige problemstillinger, som bør belyses mere dybtgående.

Screeningen skal skabe et bedre overblik på tværs af sektorerne og sætte fokus på, inden for hvilke sektorer der er behov for mere konkrete grundige samfundsøkonomiske analyser. Screeningen skal medvirke til at skabe et fælles videngrundlag, der kan understøtte beslutningsgrundlaget for politiske beslutninger om klimatilpasningstiltag.

Analysen udføres for den tværministerielle arbejdsgruppe om samfundsøkonomi og klimatilpasning. I arbejdsgruppen deltager relevante ministerier, KL og Danske Regioner. Arbejdsgruppen er nedsat som led i udmøntningen af regeringens klimatilpasningsstrategi fra marts 2008. Arbejdsgruppen hører under Koordinationsforum for Klimatilpasning (KoK).

Analysen udføres af NIRAS og forventes færdig april 2010. Alle 11 sektorer fra klimatilpasningsstrategien skal undergå en screening. Der er nedsat en følgegruppe for projektet, som ledes af Energistyrelsen.

Vejledninger
Der er udarbejdet en række vejledninger i udførelse af samfundsøkonomiske analyser. Finansministeriets vejledning angiver de overordnede retningslinier, mens Energistyrelsens beskæftiger sig specifikt med energiområdet. Se links under til højre på denne side. Miljøministeriet og Transportministeriet har også udarbejdet specifikke vejledninger på deres område, som  kan findes på deres respektive hjemmesider. 

Kystdirektoratet, Transportministeriet, har udarbejdet manual for udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser på kystområdet. I tilknytning hertil er der udarbejdet to specifikke casestudier for hhv. Løgstør og Dalby Bugt. Se links til manual og de to casestudier til højre her på siden.