Usikkerheden, tidsperspektivet for gevinster og omkostninger samt tilgængeligheden af data kan være afgørende for kvaliteten og tilrettelæggelsen af de samfundsøkonomiske analyser

Der mangler ofte viden om, hvornår og med hvor stor effekt de forskellige klimaændringer - og de dertil knyttede effekter - vil indtræffe. Dette er centralt i sammenhæng med vurdering og timing af klimatilpasningstiltag. Dette medfører et ekstra usikkerhedsmoment ved anvendelse og fortolkningen af resultaterne fra de samfundsøkonomiske analyser. 

Klimatilpasningsområdet rejser særlige metodiske problemstillinger, som omtales kort i det følgende. De opstår, fordi der regnes på meget lange tidshorisonter, og fordi der knytter sig meget store usikkerheder til de fremtidige effekter. Samfundsøkonomiske analyser på klimatilpasningsområdet er noget relativt nyt, både nationalt og internationalt. Metoden er under stadig diskussion og udvikling.

Inspiration kan hentes fra listen med danske og udenlandske rapporter på denne side (se menuen til venstre). Her kan du se, hvordan det i praksis er grebet an i forskellige konkrete analyser, og du  kan læse forskellige rapporter om metoden.



Tidsperspektiv
Tidsperspektivet er særligt vigtigt på klimatilpasningsområdet. Timingen af tiltaget - hvornår skal tilpasningen foretages - kan have stor indflydelse på størrelsen af omkostninger og gevinster.

Når der tidsmæssigt er stor forskel på, hvornår gevinsterne og omkostningerne falder for et tilpasningstiltag, bliver tidsperspektivet en udfordring i samfundsøkonomiske analyser. Dette er også tilfældet, hvor tiltagene har en lang investeringshorisont.

En særlig udfordring knytter sig til beslutninger, som ikke kan fortrydes, de såkaldte irreversible beslutninger. Det kan dreje sig om et kystområde, der for altid går tabt, hvis der ikke foretages kystbeskyttelse, eller en dyreart som vil uddø pga. temperaturstigning, hvis der ikke gribes ind. Der kan være både omkostninger og gevinster knyttet til at udskyde eller fremrykke en beslutning om klimatilpasning. Derfor bør irreversible beslutninger behandles med ekstra varsomhed.   


Diskontering
På klimatilpasningsområdet regnes ofte på meget lange tidshorisonter, f.eks. 50 eller 100 år eller helt op til flere hundreder år. Derfor er diskontering en særlig udfordring på tilpasningsområdet. 

Ved en diskonteringsrate af en vis størrelse kan man risikere, at nutidsværdien bliver meget lille, når der diskonteres over en så lang tidshorisont. Det kan betyde, at skadesomkostninger, som optræder i sidste del af århundredet, næsten ikke tæller med i regnestykket. Det kan give en skævvridning ved vurdering af klimatilpasningstiltag, fordi gevinsterne - de undgåede skader langt ude i fremtiden - bliver meget små. Det kan også give store fordelingsmæssige konsekvenser på tværs af generationer. 

I nogle analyser på klima- og klimatilpasningsområdet er der anvendt en meget lav diskonteringsrate, og flere lande anbefaler direkte en meget lav eller faldende diskonteringsrate, når der diskonteres over meget lange tidshorisonter, f.eks. USA, UK og Frankrig. Der er også analyser, hvor omkostninger og gevinster opgøres udiskonteret.   
 
For at kunne sammenligne omkostninger og fordele, der falder tidsmæssigt forskelligt, omregnes alle konsekvenser til nutidsværdier gennem diskontering. For desuden at tage højde for, at befolkningen generelt tillægger nutiden mere værdi end fremtiden, anvendes den såkaldte velfærdsøkonomiske diskonteringsrate. Effekter ude i fremtiden tillægges mindre vægt, jo større diskonteringsraten er. 

 
Følsomhedsanalyser
Der bør gennemføres følsomhedsanalyser i forbindelse med de samfundsøkonomiske analyser. Det vil sige analyser, hvor man skiftevis varierer på størrelsen af væsentlige variable og ser, hvor meget resultatet ændrer sig. Der udføres næsten altid følsomhedsanalyser for diskonteringsraten.

På denne baggrund kan man forholde sig til, hvor robust resultatet er. En anden nyttig tilgang til følsomhedsanalyser er, at vurdere hvor meget værdien af forskellige parametre skal ændre sig, før projektet når "breakeven" (skæringsværdi), hvor omkostningerne modsvarer gevinsterne.