Varme og tørre somre kan udtørre moser og få dem til at frigive oplagret kulstof og dermed bidrage til at forstærke drivhuseffekten.

Klimaændringerne i form af øgede nedbør mængder og stigende temperaturer, kan få stor betydning for den oplagrede kulstof i tørvemoserne. Hvis moserne tørrer ud i de varme og tørre somre vil kulstoffet blive frigivet i form af CO2 eller metan. Men mere regn om vinteren kan omvendt være med til at holde moserne våde. Hvilken proces, der får overtaget, er vanskeligt at vurdere.
 

Naturgenopretning af tørvemoser og andre våde arealer kan være med til at mindske klimaændringerne. Dræning og afvanding moser betyder nemlig, at der frigives store mængder CO2 til atmosfæren, som bidrager til drivhuseffekten. Kulstoffet frigives, når jordoverfladen efter afvandingen "sætter sig" - i nogle tilfælde mere end en meter. Udledningen af drivhusgasser reduceres, når dræningen afbrydes og jorden igen bliver våd.

Moser genskabes
I Danmark har man gennem de sidste 20 år retableret adskillige større moseområder. Det gælder f.eks. Varnæs Stormose, Frøslev Mose og Tinglev Mose (alle i Sønderjylland), Vallensgård Mose og Udkæret på Bornholm, Kongemosen på Midtsjælland m.fl., men man er først for nylig begyndt at se på de reducerede udledninger af drivhusgasser som en faktor, der begrunder en mere målrettet genopretning af arealerne.