Klimaændringerne kan give både nuværende og nye invasive arter bedre livsbetingelser.

Udbredelsen og forekomsten af mange af de nuværende plante- og dyrearter vil ændres i det fremtidige klima. I Danmark forventes et varmere klima at give en del arter med en naturlig nordlig udbredelse dårligere kår, mens arter, der i dag kun findes syd for os, vil indvandre og blive nye hjemmehørende arter i Danmark. De danske arters robusthed over for et ændret klima er kun lidt kendt. Derfor ved vi ikke, hvor mange planter og dyr, der er i fare for at uddø i Danmark.

Et varmere klima kan også betyde, at dyr eller planter fra andre dele af verden, der er kommet hertil med menneskers hjælp, får bedre livsbetingelser i Danmark. Hvis de begynder at brede sig og udkonkurrere naturligt hjemmehørende arter kaldes de invasive. Invasive arter kan medføre problemer og vil ofte være svære at begrænse, da de ikke har naturlige fjender.

Bjørneklo og dræbersnegle er velkendte eksempler på invasive arter som allerede giver problemer. Klimaændringerne vil med stor sandsynlighed give mange eksisterende og nye invasive arter bedre livsbetingelser. Nedenfor beskrives nogle af de arter, som optræder eller kan begynde at optræde invasivt på grund af klimaændringerne.

Stillehavsøsters 
Stillehavsøsters (Crassostega gigas) blev introduceret til akvakultur (havbrug) i den tyske del af Nordsøen i 1964. Stillehavsøstersen er normalt hjemmehørende i Japan og Sydøstasien, hvor havtemperaturene er højere end i Nordsøen. Derfor bredte stillhavsøstersen sig ikke fra havbrugene i en årrække, fordi østerslarvene ikke kunne overleve det kolde vand.

Klimaændringer har fået havtemperaturerne i Nordsøen til at stige, og fra 1990 har stillehavsøstersen etableret sig i de relativt varme vande i Vadehavet og Limfjorden.

Stillehavsøstersen forventes at blive en alvorlig trussel imod blåmuslingen, fordi østersen sætter sig oven på blåmuslingerne og spiser den føde, som er blåmuslingernes fødegrundlag. Blåmuslingerne selv er fødegrundlag for en lang række arter, fx ederfugle, strandskader og sølvmåger, som derfor vil blive påvirkede.

Stillehavsøstersen kan opdrættes lovligt i Danmark i henhold til en EU-forordning. Bestanden ventes at vokse, såfremt vandtemperaturen i de danske farvande forstsat stiger. Der findes ingen umiddelbar mulighed for at bekæmpe arten.

Bynke-ambrosie
Bynke-ambrosie er i familie med de bynke-arter, der er hjemhørende i Danmark. Bynke-ambrosie kommer fra Nordamerika og er bl.a. kommet til Danmark via import af foderblandinger til fugle. 

Hidtil har det danske vejr været for koldt til, at frøene fra bynke-abrosie kunne spire, men nu mener biologer, at planten kan levere levedygtige frø i Danmark. Desuden vil det varmere vejr betyde, at bynke-ambrosie, ligesom mange andre arter, vil kunne producere flere frø.

Værre for personer med pollen-allergi
For pollen-allergikere er bynke-ambrosie værre end den danske bynke (gråbynken). På en skala fra 1 til 5 ligger bynke-ambrosie på 5 og gråbynken på 4. Desuden kan bynke-ambrosie medføre, at en større del af befolkningen udvikler allergi.

Det bedste man kan gøre for at undgå spredningen af bynke-ambrosie er at hive planten op med rode og smide den i en affaldspose til normal affaldsforbrænding. Bynken vokser typisk langs veje, togbaner og byggetompter samt steder, hvor der har været fodret med fuglefoder.