Det mildere klima vil betyde, at nogle arter forsvinder fra Danmark, og at andre kommer til sydfra. Desuden kan stigende vandstande forringe fødegrundlaget for mange kystfugle.

Fuglene er i stand til at bevæge sig hurtigt over lange afstande, og mange arter reager hurtigt på ændringerne. Mange trækfugle ankommer nu tidligere om foråret - i gennemsnit 11dage tidligere end i 1970’erne, og de starter også æglægningen tidligere. De mildere vintre får nogle arter, der tidligere trak sydpå for at overvintre, til at blive her om vinteren.

Det er muligt, at en del ynglefuglearter forsvinder, f.eks. brushanen og nattergalen. Men stort set lige så mange nye arter ventes at komme til som nye ynglefugle sydfra, det gælder f.eks. silkehejren, sølvhejren og den sydlige nattergal.

Hvilke arter der vil forekomme i et ændret klima vil afhænge af om der er egnede levesteder til de forskellige arter her såvel som i de områder, hvor de raster og overvintrer, samt om bestandene i øvrigt presses af andre regulerende faktorer.

Især kystfugle er udsatte
De fuglearter, der vil blive mest påvirkede, er vadefugle, terner, måger og nogle andefugle, som er afhængige af de helt lavvandede kystområder, hvor de stigende vandstande i havet vil overskylle deres yngle- og rastepladser på småøer, holme og strandenge.

Gennem naturprojekter vil man nogle steder kunne skabe erstatningsbiotoper, som man f.eks. har gjort det med Saltvandssøen i Tøndermarsken, og derigennem tilpasse sig klimaændringerne. Det danske vadehav og andre lavvandede kystområder har en afgørende betydning for fugletrækket mellem Nordeuropa og Rusland, i nord, og vinterkvartererne i Sydeuropa og Afrika. To gange om året huser Danmark således nogle af verdens største og tætteste koncentrationer af kystfugle.