Svar: Det er kommunernes ansvar at udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand og regnvand. Denne ansvarsfordeling bygger på, at det er kommunerne, der har den detaljerede viden om veje, kloakker, vandløb og jordbundsforhold, der er nødvendig for at finde holdbare løsninger. Udgifterne til kloakkerne er brugerfinansierede via spildevandsbidraget. Logikken er, at man som borger i en kommune får det kloaknet, man betaler for over spildevandsbidraget.

Svar: Ja, alle kan hjælpe til med at mindske presset på vores kloakker og dermed risikoen for oversvømmelser. Man kan som grundejer sørge for at aflede så meget regnvand som muligt på sin egen grund. Det kan man for eksempel gøre ved at etablere en såkaldt faskine, der sørger for, at vandet hurtigt siver ned i jorden eller ved at etablere regnvandsbede eller lignende i sin have. Man kan også undgå at lægge fliser og asfalt på hele sin grund, da det gør nedsivning af vand sværere.

Læs mere under Klimatilpasning for borgere

Svar: Miljøministeren nedsatte allerede efter sommerferien sidste 2010 et spildevandsudvalg, som blandt andet skulle analysere, hvordan man kan indføre en rabat på regnvand, så der gives et incitament til at aflede regnvandet lokalt frem for at belaste kloakkerne. Rapporten forventes offentliggjort efter sommerferien, hvorefter regeringen vil tage stilling til eventuelle ændringer i betalingen af spildevandsbidrag.

Svar: De fleste former for regnvandshåndtering finansieres over spildevandsbidraget. Det gælder for eksempel anlæg, der leder regnvandet væk fra de steder, hvor der kan opstå oversvømmelser. Det kan også være udgifter til større kloakrør, anlæg der holder regnvandet adskilt fra spildevandet eller rør og kanaler, der leder regnvand ud til grønne arealer.

Og hvis kommunen udformer et område, så det kan rumme regnvand og samtidig fungere som et rekreativt område eller som fodboldbane, kan regningen lægges oveni spildevandsbidraget.

Der, hvor der især opstår tvivl, er i de tilfælde, hvor indsatsen medfører nogle miljø- og naturmæssigt positive synergieffekter, som spildevandsselskaberne ikke umiddelbart har til formål at gennemføre. For eksempel kan overløbsbassiner udvikle sig til smukke vandområder til glæde for både mennesker, planter og dyr. Her opstår spørgsmålet, i hvilket omfang disse synergieffekter kan finansieres over spildevandsbidraget eller skal være skattefinansierede.

Der ligger i øjeblikket nogle principielle sager om, hvilke udgifter spildevandsselskaber kan indregne i spildevandsprisen, til afgørelse i Konkurrenceankenævnet. Sagerne forventes ikke at være afgjort før tidligst i slutningen af august.

Svar:

Miljøministeriet arbejder for øjeblikket på et nyt lovforslag, der fremover vil kunne gøre det nemmere for kommunerne at tænkte klimatilpasning ind i nye boligområder. Med loven vil kommunerne få mulighed for at varetage lokale klimahensyn direkte i den lokale planlægning for nye boligområder.

Det kunne for eksempel være, at kommunen beslutter, at der højst må være 30 procent fliser i haverne, stiller krav om grønne tage, der kan suge store mængder regn, eller om at der ikke må bygges i lavtliggende områder.

Svar: Baggrunden for oversvømmelsesdirektivet er de store europæiske oversvømmelser mellem 1998 og 2002 - og specielt de katastrofale oversvømmelser langs Donau og Elben i 2002.

Disse oversvømmelser forårsagede omkring 700 dødsfald, evakuering af omkring en halv million mennesker og økonomiske tab på mindst 25 milliarder euro.

Ved gennemførelsen af direktivet har regeringen valgt, at kun den slags ekstreme oversvømmelser er omfattet. Direktivet gør det nemlig valgfrit, om oversvømmelser fra spildevandssystemer skal tages med i de risikoplaner, der skal udarbejdes. Oversvømmelser fra spildevandssystemer er normalt mindre, og i Danmark har der længe været regler om, at kommunerne skal udarbejde spildevandsplaner.

Regeringen og kommunerne blev senest i forbindelse med en aftale om kommunernes økonomi for 2010 enige om, at kommunerne i de kommende år skal opprioritere vedligeholdelse af kloaknettet for at sikre, at det kan klare flere og kraftigere regnskyl.

Svar: En af de store kvaliteter ved dansk drikkevand er friskheden, som skyldes grundvandets temperatur på 8-9 ºC. Højere temperaturer vil påvirke vandets friskhed og smagen kan desuden forringes af et stigende indhold af mikroorganismer og større afsmitning fra rør og armaturer under vandets transport fra vandværket til forbrugeren.

 
Læs mere under Godt drikkevand

Svar: Klimaændringerne vil betyde, at der alt i alt bliver mere grundvand. Om sommeren vil der dog være risiko for tørke, der kan påvirke de øverste grundvandsressourcer og give problemer for drikkevandforsyninger, der ikke har dybe boringer. Risikoen øges af, at mange højtliggende grundvandsmagasiner også benyttes til andre formål såsom markvanding.

 
Læs mere under Nok drikkevand 

 

Svar: Ved større regnskyl vil kloakkerne lede urenset spildevand ud i vandløb og hav og dermed forringe badevandskvaliteten. Bakterier i spildevand dør hurtigt i saltvand og lidt langsommere i ferskvand, så i løbet af et par døgn vil forureningen være væk, og vandet kan benyttes til badning igen.

 
Læs mere under Badevandskvalitet

 

 

Svar: Problemer med spildevand i kælderen ved kraftige regnskyl opstår kun i fælleskloakerede områder, dvs. områder, hvor der kun er en fælles kloakledning til regn- og spildevand. Kommunen har pligt til at fjerne spildevand fra stueplan, men husejeren skal selv sikre sig imod, at vandet løber fra kloakledningen ned i kælderen.

 
Læs mere under Spildevand i kælderen

 

Svar: Hvis kommunen har fulgt de regulativer, der gælder for det vandløb, der er løbet over, så er kommunen ikke erstatningspligtig overfor landmænd, der har marker ned til vandløbet.