Forside
>
Vand
Godt drikkevand
Klimaændringerne har betydning for vores liv på mange områder. Denne portal indeholder viden om ændringerne og om hvordan vi kan handle for at tilpasse os ændringerne
Når forbrugerne tapper vand fra vandhanen, har vandet gennemløbet en lang rejse fra vandværkets boringer ude i naturen til vandværket, videre gennem ledningsnettet i byen og ledningsnettet i forbrugerens hus. Stigende temperaturer som følge af klimaændringer vil forringe drikkevandets kvalitet.
Vandets æstetiske kvalitet påvirkes meget af temperaturen
Ved relativt høje temperaturer forsvinder vandets friskhed. Desuden observeres stigende indhold af mikroorganismer, hvilket også kan forringe smagen. Endelig kan afsmitning fra rør og armaturer forstærkes, hvilket ligeledes kan forringe vandets smag.
Temperaturen kan stige meget på den sidste del af distributionen
En af de store kvaliteter ved dansk drikkevand er friskheden på grund af grundvandets temperatur på 8-9 ºC. Om sommeren i juli og august måned kan temperaturen ved forbrugernes taphaner imidlertid nå helt op på 15-20 ºC eller mere, især på grund af vandets transport i husenes ledningsnet. De største problemer optræder i større ejendomme, på institutioner, skoler, etc. med lange ledningsnet.
Borger
Kommune
Erhverv
Kontakt
Naturstyrelsen Vandsektor, Byer og Klimatilpasning og Vandplaner og Havmiljø Tlf. 72 54 30 00
Eksterne links