Klimaforandringer er én af flere faktorer af betydning for den fremtidige forekomst af smitsomme sygdomme i Danmark og ikke mindst globalt.

Klimaforandringerne indgår i et samspil med andre menneske- og naturskabte forhold, som direkte eller indirekte påvirker økologiske og naturgeografiske forhold. Det drejer sig om samfundets mangeartede påvirkning af den vilde natur, tiltagende urbanisering, mindre variation i antallet af dyre- og plantearter og global mangel på ferskvand.

Mange andre forhold har betydning for det fremtidige spektrum af infektioner. Her kan opremses globalisering, øget rejseaktivitet, øget international handel med fødevarer, ændrede demografiske forhold med flere ældre borgere, et stigende antal personer med kroniske sygdomme, øget forekomst af resistente bakterier, øget pres på sundhedsvæsenet samt natur- og menneskeskabte katastrofer.

Klimaforandringer og smitsomme sygdomme skal dermed ikke ses isoleret.

Da klimaforandringernes effekt på de smitsomme sygdomme udvikler sig relativt langsomt over tid, har et moderne industrialiseret land som Danmark gode muligheder for at tilpasse sig de forventede ændringer. Dermed vil konsekvenserne for folkesundheden - samlet set - formentlig blive ret begrænsede. For ressourcesvage lande kan klimaændringerne, tilsammen med de andre nævnte faktorer, få mere betydelige konsekvenser for sygelighed og dødelighed.

De vigtigste forventede ændringer

Sygdomme, der overføres med insekter
En del smitsomme sygdomme overføres fra dyr til mennesker eller mellem mennesker af insekter. Sådanne insekter kaldes sygdomsvektorer. Forekomst af insekter er stærkt afhængig af temperatur og nedbørsforhold. I Europa vil langt de fleste sygdomsvektorer få øget udbredelse, mens der i visse tropiske områder vil kunne ses et fald som følge af udtørring.

I Europa er der på nuværende tidspunkt konstateret en spredning og øget forekomst af visse vektorbårne sygdomme. Eksempler på disse er flåtbårne sygdomme som Borreliose, tick-borne encephalitis (TBE) og Krim-Congo blødningsfeber samt sygdomme som Chikungunya virusinfektion og Vestnil feber, der overføres med forskellige myggearter. På sigt vil sygdomme, der i dag opfattes primært som subtropiske eller tropiske som fx Dengue feber og Leishmaniasis blive naturligt forekommende i det mindste i Sydeuropa.

Klimaforandringerne kan medføre øget forekomst i Danmark af skovflåter, der bærer den smitsomme centraleuropæiske hjernebetændelse-virus (TBE)

Lokale klimaforandringer, fugt- og temperaturforhold afgør, hvor flåter får gode vækstbetingelser i fremtiden.  Flåter i Sverige, Baltikum og Bornholm har været smittebærere af TBE i flere år. Sidste år smittedes ca 200 mennesker med TBE i Sverige. Konsekvenserne af infektion med TBE kan være neurologiske sygdomme, og i sjældne tilfælde kan infektionen være dødelig.

For nylig blev en skovarbejder ved Tokkekøb Hegn i Nordsjælland smittet med TBE via en skovflåt. Det er det hidtil første eksempel på, at en dansker, der har opholdt sig uden for Bornholm, er smittet med sygdommen.
Læger anbefaler, at skovarbejdere og andre, der opholder sig meget i naturen - i områder, hvor TBE er påvist - lader sig vaccinere mod TBE i de værst udsatte områder.

Vandrelaterede infektioner
Vandrelaterede infektioner er sygdomme, der overføres med drikkevand og i forbindelse med kontakt til badevand eller lignende.

Ved længere perioder med varmt havvand vil en øget forekomst af visse havbakterier som Vibrio vulnificus udgøre en infektionsrisiko hos fiskere og badende. Infektionen sker oftest via sår.

Weils sygdom (leptospirose) er en sygdom, der kan overføres fra rotter til mennesker. Smitten sker i reglen gennem vand via rottens urin og er afhængig af vandets temperatur. Derfor kan højere temperaturer bidrage til en stigning i antallet af tilfælde af leptospirose.

Legionellabakterier lever i ferskvand i våde og fugtige miljøer. Smitte sker hyppigst ved indånding af vanddamp (aerosoler), som er forurenet med Legionella. Ud over brugsvandsforsyning kan smitte ske gennem køletårne eller airconditionanlæg. Derfor er det i relation til klimaændringer og højere temperatur vigtigt at være opmærksom på dette.

Meget kraftige regnskyl kan resultere i overløb fra kloakker og oversvømmelser af haver (køkkenhaver og sandkasser), ferskvandsbassiner, søer, vandløb og af tilstødende områder til kloaksystemerne i al almindelighed. Slam og sediment efter oversvømmelser med kloakvand indeholder sundhedsskadelige bakterier, alger og andre mikroorganismer, og medfører en øget risiko for infektioner og deraf følgende gener fra mave-tarm- og åndedrætsorganer. Desuden kan kloakvandsoversvømmelser give lugtgener.

Fødevarebårne infektioner

De fleste fødevarebårne infektioner som Salmonella, Campylobacter og verocytotoksin-producerende E. coli har en markant årstidsvariation. Denne temperaturafhængighed har mange mulige forklaringer, men kan samlet betyde, at indsatsen for at forebygge fødevarebårne infektioner skal styrkes for at sikre forbrugeren fremover.

Positive effekter
Et varmere klima kan også have positive sundhedsmæssige konsekvenser, fx hvis danskerne opholder sig udendørs en større del af året. Hvis børn og personalet i daginstitutioner opholder sig mere udendørs, må der forventes mindre spredning af smitsomme sygdomme, især luftvejsinfektioner.

Handlemuligheder
Det er at fastholde overvågning af infektionssygdomme og udbrudskontrol samt sikre et fortsat velfungerende samarbejde mellem fødevaremyndigheder, sundhedsmyndigheder og institutioner for at styrke fødevaresikkerheden. Det er også vigtigt, i samarbejde med biologer og andre, at kortlægge forekomsten af sygdomsfremkaldende vektorer og deres kapacitet til at overføre sygdomme. Da der er mange huller i vores viden, er det afgørende at styrke forskningen på området.

Det er vigtigt at sikre god hygiejne når man anvender klimaanlæg, spabade og andre vandsystemer.

Rottebekæmpelse og anvendelse af personlige værnemidler i dambrug og kloakker fortsat vigtig.

I relation til drikkevandet kan det vurderes, om kommunernes eksisterende kontrol med vandkilder for bakterier er tilstrækkelig, ligesom der skal være et tilstrækkeligt beredskab hos myndighederne til information af befolkningen i tilfælde af kontaminering.

I forbindelse med infektionsrisici ved fiskeri og ved badning må relevante myndigheder sørge for nødvendig overvågning og information