Skovplanlægning har lange tidshorisonter. Når klimaet ikke kan forudsiges præcist, må man fokusere på at etablere skovøkosystemer med høj tilpasningsevne. Der er en række muligheder for at opnå dette.
Vore træarter har forskellige økologiske krav og besidder ulige evner til at tilpasse sig de forventede klimaændringer.
Nåletræerne er de mest udsatte
Selvom alle træarterne forventes at blive negativt påvirket af klimaændringerne, så vil løvtæerne generelt have færre problemer end nåletræarterne, og blandt nåletræarterne er det rødgran og sitkagran, der er mest følsomme.
Som helhed er tilstanden for de danske skove ikke alarmerende. Men ser man alene på nåletræerne er det klart, at handling er nødvendig. Rødgran er den mest udbredte træart i Danmark og udgør 19 pct. af det bevoksede areal. Sitkagranen udgør 6 pct. og de to arter udgør rygraden i vedproduktionen.
Rødgran og siktagran bør fremover nedtones stærkt til fordel for en række hjemmehørende løvtræarter - herunder især eg, bøg, ask og ær. Dette indebærer en meget stor omlægning af skovbruget i løbet af de næste 50 til 80 år.
Blandingsbevoksninger er det mest sikre under usikkerhed
Når man tager skovbrugets lange produktionshorisont og usikkerheden omkring de præcise klimaforandringer i betragtning, bør træarterne ikke helt udfases, men de bør ikke dyrkes i monokultur. Da man ikke kender de præcise klimaforandringer er blandingsskov den mest sikre tilpasningsform.
En blandingsbevoksning bestående af to eller flere træarter kendetegnet ved forskelle i økologiske krav og evne til at tilpasse sig de forventede ændringer i temperatur, nedbør, stormfrekvens og skadevoldere vil indebære mulighed for løbende korrektion i overensstemmelse med klimaudviklingen.
En blanding af bøg og rødgran vil f.eks. kunne ende op i en mere eller mindre ren bøgebevoksning, hvis klimaet skulle udvikle sig i en for granen uacceptabel retning; en ren granbevoksning vil under tilsvarende forhold være tabt.
Dyrkning af træarter i blanding er således en særdeles effektiv måde at forøge en skovbevoksnings tilpasningsevne.
Naturnær skovdrift er også klimatilpasset skovdrift
De skovdyrkningstiltag, der bedst muligt sikrer skoven mod mulige og uforudsete klimaændringer, er i stor udstrækning identiske med principperne for den såkaldte “naturnære skovdrift”.
Naturnær skovdrift sigter bl.a. imod:
- opretholdelse af et permanent skovklima ved at undlade renafdrifter, dvs. at store områder fældes på én gang.
- stabilitetssikring og risikospredning gennem etablering af uensaldrende blandingsbevoksninger af træarter, der er lokalt tilpassede
- aktiv bevoksningspleje via hyppige og svage hugster samt
- sikring af naturlige ligevægte blandt skovens organismer, herunder skadevoldere, med det mål at fremme biodiversiteten og undgå pesticidanvendelse.
Det nationale skovprogram fra 2002 har fastlagt de naturnære driftsprincipper som overordnet målsætning for skovdriften i Danmark. Tilsvarende er Skov- og Naturstyrelsen fra 2005 påbegyndt en overgang til naturnær drift på alle statens skovarealer.
Statsskovene omlægger til naturnær skovdrift
Skovloven tilskynder til naturnær skovdrift, idet den indeholder tilskudsordninger rettet mod det private skovbrug. Ordningerne omfatter bl.a. støtte til anvendelsen af de mere robuste løvtræarter og provenienser (dvs. sorter, der er velegnede til den givne lokalitet) samt opbygningen af varierede skove.
Når der efter skovloven tildeles støtte til genplantning af skov efter stormfald stilles betingelser om, at den nye skov ved sin struktur og sammensætning af træarter opbygges til at modstå høje vindstyrker.
Driften af statsskovene, der omfatter ca. ¼ af det danske skovareal, er et vigtigt skovpolitisk virkemiddel. Statsskovenes omlægning til naturnær skovdrift består bl.a. i øget anvendelse af bedre tilpassede træarter, sikring af den genetiske diversitet og omlægning til stabile skovdyrkningsmetoder.
Med den nuværende omlægningshastighed vil 50 pct af statsskovene være omlagt omkring 2050. Omlægningen vil blive revurderet inden for de kommende 10 år bl.a. i lyset af ny viden om klimaudviklingen, træarternes trivsel mv.