Øget nedbør og øget vandføring i vandløb kan påvirke den nye jernbanelinie mellem København og Ringsted.
I forbindelse med projektet med at udvide jernbanen mellem København og Ringsted, har Trafikstyrelsen, som har lavet analysen af banekapaciteten, har foretaget en vurdering af klimaforandringernes konsekvenser for projektet. Formålet med konsekvensvurderingen er at undersøge en kommende jernbanes robusthed over en 100 års driftsperiode overfor klimaforandringer. Vurderingen viser, at især øget nedbør og øget vandføring i vandløb kan påvirke anlægget, mens øvrige forhold som temperaturstigninger, stigende havniveauer og grundvandsstigning ikke vil få større indflydelse.
Særligt vil det få betydning, at der forventes en stigning i nedbørsintensiteten i de kraftige regnbyger på 20 procent i år 2100, så der ved kraftige regnbyger vil falde mere regn pr. sekund end tidligere. Det får betydning for størrelsen på af grøfter for at sikre afvandingen af jernbanen.
På steder, hvor vandløb krydser banen, under en bro eller tunnel, er der som følge af klimaforandringerne risiko for, at vandet ikke kan løbe hurtigt nok og dermed stemmes op med mulighed for erosion af baneanlægget. Derfor sikres det, at derpå en ny bane mellem København og Ringsted vil være 30 procent større kapacitet til gennemløb end med den norm, der gælder i dag. Trafikstyrelsen vurderer, at anbefalingerne om klimatilpasning er robuste overfor variationer i de forventede klimaforandringer.