Problematikken med oversvømmede kældre og veje er noget, som flere kommuner har oplevet en del gange igennem de senere år.

De offentlige myndigheder har allerede med den nuværende planlov en række handlingsmuligheder.

Kommuneplanen, der skal omfatte en periode på 12 år, skal indeholde retningslinier ( § 11 a):

• for udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder (§ 11 a, stk. 1, nr. 1). Det vil være formålstjenligt allerede på dette stadium at overveje de topografiske og geologiske forhold i relation til påtænkte udbygningsområder, med henblik på fremtidig muligheder for nedsivning og bortledning at større mængder vand.
• For lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (§ 11 a, stk. 1, nr.12). Sådanne vådområder vil kunne anvendes som forsinkelsesbassiner.
• Anvendelse af vandløb, søer og kystvande (§ 11 a, stk. 1, nr. 17). Især vandløb og søer vil kunne bidrage til at opsamle og bortlede store regnmængder, såfremt de tænkes ind i den overordnede planlægning på et tidligt tidspunkt og såfremt en anvendelse ikke på anden måde vil enten være i modstrid med anden lovgivning eller være til gene for andre borgere eller funktioner.

Kommuneplanen fastsætter ligeledes rammerne for indholdet i lokalplaner i de enkelte dele af kommunen, (§ 11 b). Dette omfatter bl.a.:
 

• byfornyelse i eksisterende bysamfund (§ 11 b, stk. 1. nr. 4). Det kan overvejes i denne sammenhæng at planlægge for vandafledning af eksempelvis ekstremregn.  Det kan være at lede store mængder overfladevand til forsinkelsesbassiner, der på baggrund af placering og udformning samtidig kan indgå en byarkitektonisk helhed.
• områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder (§ 11 b, stk. 1. nr.9) og overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder (§ 11 b, stk. 1. nr. 11). I begge tilfælde vil det være formålstjenligt at inddrage topografiske og geologiske forhold i de afvejninger, der ligger forud for en udpegning af de eksakte områder.

I lokalplaner kan der optages bestemmelser (§ 15, stk. 2) om eksempelvis:

• bebyggelsers beliggenhed på grundene (§ 15, stk. 2. nr. 6), herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres. Det bør overvejes at undgå placering af bebyggelse i lavninger, hvor risikoen for oversvømmelse vil være størst.
• Udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer (§ 15, stk. 2. nr.9). Det bør overvejes at sikre, at regnvand videst muligt kan sive ned i jorden. Jo færre hårde overflader, desto bedre muligheder for at bortlede vandet til grundvandet.
• Bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område (§ 15, stk. 2. nr.10), der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse. Det bør overvejes, at inddrage eksisterende vandløb og søer i planlægningen med henblik på bortledning af vand og evt. anvendelse som forsinkelsesbassiner.
• Friholdelse af et område (§ 15, stk. 2. nr. 15) for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for oversvømmelse.
• Installation af anlæg (§ 15, stk. 2. nr.25) til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

En kommunalbestyrelse kan indgå en udbygningsaftale ( § 21 b, stk. 1) med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone.

Der kan bl.a. indgås udbygningsaftale ( § 21 b, stk. 2, nr. 1) med henblik på:

• At opnå en højere kvalitet eller standard af den planlagte infrastruktur i et område. Det kan være af betydning på dette stadium af planlægningen at sikre, at den planlagte infrastruktur opbygges med størst mulig stabilitet og vandafledningsevne, for at undgå jordskred i forbindelse med store regnskyld.

Kommuner og offentlige myndigheder kan reducere belastningen på kloaksystemerne ved lokalt:

• at sikre mulighed for at nedsivning,
• at sikre mulighed for opsamling, som senere kan enten tilgå kloaksystemerne eller anvendes alternativt (gråt spildevand, naturgenopretning, etc.)
• at sikre mulighed for at vandet kan tilgå søer, vandløb og vådområder, m.m., eksisterende som genskabte.
• at sikre mulighed for at regnvand kan inddrages i en ”blå planlægning” og dermed bidrage til en forbedring af rekreative/kreative forhold i såvel by som i det åbne land.