Pludselige og kraftige regnskyl, som i løbet af relativ kort tid sætter kældre og veje under vand, er et fænomen som danskeren har oplevet en del gange igennem de senere år. Metrologer underbygger med statistikker, som viser nye rekorder. Forudsigelserne for klimaforandringerne taler om mere og kraftigere regn. 

De danske vintrene forventes at blive mildere og fugtigere med stigende mængder af nedbør, mens somrene omvendt forventes at få mindre mængder af nedbør, flere og længerevarende hedebølger og oftere tilfælde af skybrud eller 'ekstremregn'.

I Nordeuropa har der været en stigning i nedbør igennem det sidste århundrede på mellem 10 og 40 %. Oplevelsen af ekstreme regnvejr er samtidig steget igennem de sidste 50 år og det forventes, at vi oftere vil komme til at opleve ekstreme regnvejrsbyger.

Danmark kan hen imod slutningen af dette århundrede forvente en stigning i årlig middelnedbør på mellem +5 til +20 %, ifølge både Danmarks Miljøundersøgelser og EU’s grønbog om klimaforandringer.

Mange kloaksystemer kan have svært ved at klare når himlen pludselig åbner sig med vandmængder på op til 30 til 60 mm. Resultatet kendes kun alt for godt i form af oversvømmede veje og kældre.

Det er nødvendigt at sikre, at regnvand i så stor udstrækning som muligt kan få mulighed for at sive ned i jorden. Det vil sige, at jo mindre omfang af hårde overflader, desto bedre er muligheden for at bortlede vandet til grundvandet via nedsivning, frem for til havet via kloaksystemet.

Det kan anskueliggøres med et lille tænkt regneeksempel. Der er i Danmark mere end 1.4 millioner enfamiliehuse (Danmarks Statistik, 2008). Hvert enfamiliehus har en indkørsel og en terrasse med en samlet fast overflade i form af asfalt eller fliser på 20 kvm. Et skybrud over Danmark efterlader 30 mm regn overalt. Den regnmængde, der lander på blot disse faste overflader vil være i størrelsesordenen af ca. 840.000.000 liter vand. Det er mange steder mere end det eksisterende kloaksystem kan bortlede.