Plante i åløb

Øget risiko for udvaskning af næringsstoffer og pesticider til naturen


Under uændrede produktionsforhold og miljøregulering forventes klimaændringerne at medføre større udledning af fosfor og til dels kvælstof til vandmiljøet til skade for miljøet og sårbare naturområder. Der er dog store usikkerheder omkring størrelsen af disse ændringer i udledningerne.

 

Øget vinternedbør vil øge risiko for udvaskning af kvælstof, men omfanget vil afhænge af jordbundstypen.

 

Kvælstofudledningen vil ikke øges lige meget alle steder
Stigningen i kvælstofudvaskningen vil være betydeligt mindre, hvis der i stedet dyrkes en større andel af vårsæd og der samtidig anvendes efterafgrøder til at holde på næringsstofferne om efteråret og vinteren.

Fosforudvaskningen må forventes at stige og stigende temperatur vil øge fordampningen af ammoniak.

 

Større pesticidforbrug vil øge presset på naturen
Større pesticidforbrug og større risiko for udvaskning af næringsstoffer vil øge belastningen på naturen og miljøet. Der bliver behov for en række indsatser for at imødegå eventuelle skadevirkninger af disse belastninger.


Senest redigeret: 17-11-2011

Kontakt

Benjamin Nauta Ibsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Kontoret for Bæredygtighed og Landbrug/Miljø
Tel: +45 2523 8506