Stigende vandstand Vandstanden i havet er aldrig konstant. Tidevandet får havet til at hæve og sænke sig fra time til time. Der er højere vandstande og bølger om vinteren, fordi det her generelt blæser mere. Nogle år har flere storme og dermed højere vandstande end gennemsnittet.
Som eksempel kan vi se på vandstanden i Esbjerg. Kystdirektoratet har beregnet den årlige middelvandstand her i perioden fra 1889 til 2006.
Den grønne kurve viser den årlige middelvandstand. Den røde kurve viser middel af de sidste 5 års middelvandstand. Den blå kurve viser den lineære trend. Som det ses er der store variationer fra år til år. Der er store svingninger fra årti til årti og over et århundrede er den årlige middelvandstand vokset med 1,35 mm/år. Vandstandsstigningen bliver i Danmark modvirket af, at der her stadig sker en landhævning efter sidste istid. Størrelsen af denne er under revision af DTU-Space
Vandstanden stiger
DMI forventer en generel vandstandsstigning fra 0,3 til mere end 1,0 m i dette århundrede på grund af klimaforandringerne. Den generelle stigning gælder både ved vestkysten af Jylland og i de indre danske farvande. En højere vandstand øger erosionen og sandsynligheden for oversvømmelser.
Øget vind påvirker vandstand Udover den generelle stigning i havvandstanden forventes ændringer i vindforholdene at øge den maksimale vandstand ved stormfloder på vestkysten af Jylland med op til 30 cm. I alt kan den maksimale vandstand ved stormfloder stige med mellem 0,3 og mere end 1,3 m på vestkysten af Jylland i dette århundrede. Tallene er inklusive reduktion for den landhævning som generelt sker i Danmark. Landhævningen er mindst i Vadehavet. Oplysninger om den absolutte landhævningen i Danmark er sammenfattet på Kystdirektoratets hjemmeside, se link til højre.
I perioden1971 - 2009 har der været 14 orkaner og orkanagtige storme i Danmark. Det er lige så mange som i de foregående 80 år. På langt sigt forventes middelvindhastigheden at stige 1 – 4 %. Den maksimale stormstyrke forventes øget såvel på havet som på land, med op til 10 %. Udover højere vandstand ved stormfloder betyder øgede stormstyrker højere bølger og dermed mere erosion. Det er usikkert, om der også vil forekomme en generel vinddrejning.
Fremtidens havvandstand er omdiskuteret
Hvor meget havet vil stige omkring Danmark er vanskeligt at forudsige, og emnet er omdiskuteret blandt fagfolk. FNs klimarapporter har givet forskellige bud på den gennemsnitlige globale vandstandsstigning. Den tredje hovedrapport fra 2001 forudså en gennemsnitlig global vandstandsstigning på mellem 0,1 og 0,75 cm. I den fjerde hovedrapport fra 2007 var forudsigelsen 18 - 59 cm, idet man havde undladt bidrag, der ikke var videnskabeligt grundlag for at sætte tal på.
Nyere studier har vurderet, at havniveauet vil stige mere end angivet i den 4. hovedrapport. DMI har i sommeren 2010 vurderet FNs resultater og de nye studier og konkluderet, at ovenfor beskrevne forventning til generel vandstandsstigning i havet omkring Danmark på 30 - 100 cm og et vindbidrag på op til 30 cm til maksimalvandstand ved stormfloder på vestkysten af Jylland er det bedste bud, der kan gives på det nuværende videngrundlag.
DMI og Kystdirektoratet anbefaler, at man undersøger følsomheden i et givent tilfælde overfor den fremtidige havvandstand og at muligheden for endnu højere vandstandsstigninger inddrages i risikovurderinger. Herved kan mulighederne for klimatilpaning til fremtidens havniveau indtænkes i planlægningen allerede nu.
Kystdirektoratet har til det brug udviklet et screeningsværktøj til kystplanlægning, som giver et bud på mulige scenarier for fremtidige højvandstande i Danmark. Se eksternt link til kystplanlægningsværktøjet.