En stigende vandstand vil give øget erosion af kysterne, og bølger og tidevand vil flytte det eroderede materiale langs kysten.

De danske kyster eroderes af vind og bølger, og en gang mellem oplever vi stormfloder med ekstreme vandstande. Det er naturlige processer, der i sig selv intet har med klimaændringer at gøre. Men en fremtid med højere vandstande, flere og mere ekstreme storme og øget nedbør fører til øget erosion af kysterne.

Kystdirektoratet har ud fra A2 scenariet beregnet den forøgede erosion af de danske kyster frem til år 2050. Det er gjort ud fra nedenstående betragtning om naturens søgen mod ligevægt.

Beregningen er foretaget for hver 5 km kystlinje, og der er ikke taget hensyn til en eventuel kystbeskyttelse.



Som det fremgår af figuren vil den forøgede erosion kunne bevirke at kysten langs store dele af Jyllands Vestkyst trækker sig 5 - 7 meter tilbage i alt i perioden frem til 2050 - hvis der vel at mærke ikke blev foretaget nogen kystbeskyttese. I dag er den naturlige tilbagerykning op mod 6 meter pr. år, som følge af klimaet.

Ved hjælp af sandfodring er den naturlige tilbagerykning stoppet, hvor det er målet. I fremtiden kan den forøgede tilbagerykning som følge af klimaforandringer også stoppes ved at øge mængden af sand der fodres med. På eksempelvis de gule kyststrækninger forventes den øgede erosion at få kysten til at trække sig 2 - 3 meter tilbage. I dag er den naturlige tilbagerykning her cirka 0,5 meter pr. år.

Erosionen på de Indre danske kyster er i dag typisk forsøgt stoppet ved hjælp af hårde kystbeskyttelse såsom høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse. Disse standser dog  standser tilbagerykningen. På sigt vil der derfor på disse strækninger opstå et behov for en supplerende kystbeskyttelse, ideelt set i form af sandfodring.

Geografisk Institut er igang med at analysere kystlinjens dynamik de sidste 100 år i forskningsprojektet COADAPT. Ud fra analyserne er det målet at kunne udarbejde et erosionsatlas for Danmark i løbet af 2012 baseret på den hidtidige erosion.

Beregning af erosion
Naturen vil altid søge mod en ligevægt ved en påvirkning. Så når vandstanden stiger, vil de fleste kyster søge mod en ny ligevægt, som medfører erosion af strand og skrænt. Processen er illustreret på figuren. Vandstandsstigningen er vist med s og ∆y er den kysterosion som sker. Kystprofilets udgangsposition er vist med en optrukket linje, og det nye ligevægtsprofil er vist med den stiplede linje.

Materialet mellem den stiplede og den fuldt optrukne linje transporteres ud i vandet, hvor det aflejres på bunden i et nyt ligevægts profil.

 

 

 

 

Bølger flytter kystens materiale

Sand, grus og ler - samlet kaldet sediment - eroderes et sted langs kysten og aflejres et andet sted. Flytningen sker indenfor det, der kaldes en sedimentcelle. I hvilken retning sedimentet transporteres langs kysten er bestemt af den retning, som de dominerende bølger har på den pågældende kyst.

Kystdirektoratet har fremstillet et kort over de dominerende retninger for sedimenttransport i samme punkter med 5 km afstande som erosionskortet. Det kan anvendes til at se, hvor sedimentet transporteres hen. Det kan danne basis for en bæredygtig klimatilpasning og kystplanlægning af de danske kyster.