Bygningsarbejder

Klimaændringernes betydning for bygninger


Klimaændringer har stor betydning for vores bygninger. Det gælder især påvirkninger fra ekstremt vejr som kraftig regn, stærk storm, hedebølger og kraftig snefald.

Mere nedbør
Større regnmængder giver en større risiko for oversvømmelse i visse områder. Det er derfor vigtigt at kunne lede vand væk fra husene og at forhindre indtrængning af vand.

Mildere vintre
På trods af mildere vintre kan vi muligvis forvente, at bygninger udsættes for øget snebelastning. Det skyldes, at milde vintre med fugtigere vejr kan give mere tøsne, som ved en snestorm kan samle sig i tunge driver.

Et mildere klima giver bedre betingelser for biologisk aktivitet. Det påvirker byggematerialers holdbarhed og indeklimaet.

Varmere somre
Varmere somre giver et øget behov for køling. Det er vigtigt at finde gode løsninger, der minimerer energiforbruget.

Højere vandstand
Højere grundvandsstand, højere vandstande i åer og større risiko for stormfloder ved kysterne gør det relevant at sikre bygninger mod indtrængning af vand og oversvømmelse.

Mere vind
Kraftigere storme gør det relevant at sikre huse og bygninger mod stormskader.

Mere ekstremt vejr
Det er vigtigt, at vores bygninger er konstrueret, og at omgivelserne er planlagt samt vedligeholdt, så de kan modstå ekstremt vejr. Ellers kan det få konsekvenser, der strækker sig fra tab af liv og sundhed over værditab og reduceret komfort.


Senest redigeret: 30-10-2009

Kontakt

Marie Kring
Fuldmægtig
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Tlf 35 46  60 00
Tlf dir: 35 46 69 98


Torben Valdbjørn Rasmussen
Seniorforsker
Statens Byggeforskningsinstitut
Tlf dir: 99 40 22 72
E-mail: tvr@sbi.dk