Zoologisk Have på Frederiksberg holder på vandet

Zoologisk Have på Frederiksberg holder på vandet

I Zoologisk Have på Frederiksberg bor vombatter, kænguruer og tasmanske pungdjævle oven på en faskine med 650 regnvandskassetter og en samlet volumen på142 m3. Faskinerne opsamler, nedsiver og forsinker regnvand.

Zoologisk Have ligger højt på Valby Bakke, og siden 2015 har faskinerne været med til at beskytte villaområder neden for bakken ved skybrud.
Samtidig sparer Zoologisk Have lidt af sit vandforbrug, fordi også hverdagsregnen nu bliver opsamlet og brugt til at skylle bassiner med.
Status

Anlægget er taget i brug. Og nye projekter følger efter

Faskineanlægget i Zoologisk Have blev taget i brug i 2015. Det har allerede vist sin værdi ved voldsom regn og er første fase af en række projekter, som skal holde vandet tilbage i Zoologisk Have.
Zoologisk Have er ISO 14001-certificeret og har som en del af sin miljøvision at spare ressourcer, hvor det er muligt. Da haven i 2015 skulle etablere et nyt dyreanlæg i området Tasmanien, var det derfor naturligt at forsøge at tilbageholde noget regnvand og bruge det til rengøring.

Zoologisk Have ligger på Frederiksbergs højeste punkt. Derfor er det et centralt område til tilbageholdelse af regnvand, når byens borgere skal beskyttes mod skybrud. Frederiksberg Forsyning og Zoologisk Have har derfor sammen etableret faskinen med de 650 regnvandskassetter.

Anlægget stod færdigt i 2015 og er finansieret af Frederiksberg Forsyning. Anlægget er designet til at håndtere en 100-årshændelse og har en forventet levetid på 25 år.

Anlægget er det første del af en større plan for afkobling af regnvandet i Zoologisk Have.
Læs mere Luk
Baggrund

Tæt byområde udsat for skybrud

Gentagne skybrud har gennem årene skabt oversvømmelser mange steder på Frederiksberg. Derfor er det oplagt at bruge den højtliggende Zoologiske Have til at holde noget regnvand tilbage.
Frederiksberg Kommune er Danmarks tættest befolkede byområde og har samtidig en meget høj befæstelsesgrad. Så ved skybrud er borgerne meget udsatte for oversvømmelser. Zoologisk Have ligger på kommunens højeste punkt.

Forsyningsselskabet greb derfor chancen for at få gravet nogle faskiner ned, da Zoologisk Have i 2015 henvendte sig og foreslog et projekt, der kunne holde regnvand tilbage i haven.
Læs mere Luk
Løsning

Faskinerne kan rumme 142 kubikmeter vand

De 650 faskiner ligger i to lag og er forbundet med flere lukkede regnvandsmagasiner.
Zoologisk Have har i 2015 lavet en samlet arealplan med vandoplande. Hver gang der bliver udbygget og renoveret i haven, sker der med udgangspunkt i den overordnede hydraulik. Dermed får haven bedst mulig udnyttelse af regnvandsressourcen.

De 650 nedgravede faskiner i området Tasmanien er klassiske plastkassetter, som er indbyrdes forbundne, og hvorfra vandet langsomt kan sive ned til undergrunden. Tre lukkede opsamlingsmagasiner sender regnvandet til faskinerne.

Zoologisk Have benytter en del af det opsamlede regnvand fra opsamlingsstederne til at skylle dyrebassiner og til øvrig rengøring i tasmanienanlægget. Der er derfor koblet et vandbehandlingsanlæg til opsamlingsbassinerne.

Generelt arbejder Zoologisk Have med at indarbejde LAR-løsninger flere steder, men faskineanlægget i Tasmanien er det første egentlige klimatilpasningsprojekt. Ud over faskineanlæg er der etableret grønne tage på flere dyrestalde, og der er koblet regnvandsopsamling til en ny sø i savanneområdet. Faskineanlægget har en forventet levetid på 25 år.
Læs mere Luk
Gevinster og merværdi

Ren win win for Zoo og byens borgere

Zoologisk Have sparer penge og skaber værdi med hverdagsregnen. Og Frederiksbergs borgere sikres lidt mere mod oversvømmelser. På sigt får også publikum flere gode oplevelser med vand.
Miljøkoordinator Rikke Bydam fra Zoologisk Have og vandchef Henrik Bay fra Frederiksberg Forsyning er enige om, at vandprojekterne i Zoologisk Have er ren win-win.

Zoologisk Have har et meget stort vandforbrug til de mange dyr. Ved at opsamle hverdagsregn og benytte den til rengøring og skylning af bassiner kan haven spare på de dyre dråber. Som Rikke Bydam udtrykker det, så er det ’ren galimatias’ at bruge fint drikkevand til at skylle bassiner med.

Zoologisk Have har ikke en opgørelse over, hvor meget vand regnvandsopsamlingen sparer haven for. Og Frederiksberg Forsyning har ikke præcise informationer om, hvor meget vand byen neden for er sparet for. Men faskinerne i Zoo er en del af planen om at sikre hele Frederiksberg til 100-årshændelser og aldrig at have mere end 10 centimeter vand på terræn. Her indgår faskinerne i Zoologiske Have som en lille brik.
Læs mere Luk
Finansiering

Forsyningsselskabet har finansieret projektet

Faskineanlægget er betalt af Frederiksberg Forsyning.
Ud over faskineprojektet har Frederiksberg Forsyning også betalt det efterfølgende projekt med at tilbageholde regnvand i Zoologisk Have.

Vedligeholdelse af faskinerne bliver også betalt af Frederiksberg Forsyning. De øvrige anlæg omkring de såkaldt vandtekniske anlæg betaler Zoologisk Have. Zoologisk Have betaler selv for behandling og rensning af regnvandet.
Læs mere Luk
Proces og interessenter

Et nemt samarbejde med to parter

Idéen til projektet opstod i Zoologisk Have, som sendte et forslag til Frederiksberg Forsyning. Her greb man chancen for at få håndteret noget regnvand.
Zoologisk Have og Frederiksberg Forsyning var fra starten helt enige om projektet.

I dag holder Zoologisk Have og Frederiksberg Forsyning jævnligt møder for at følge op på de eksisterende og nye fælles regnvandsprojekter.
Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning har samtidig et fælles skybrudssekretariat, hvor løsninger i den samlede kommune behandles.

Faskineløsningen har krævet tilladelse hos Frederiksberg Kommune. Og embedslægen har givet tilladelse til at benytte regnvandet i haven, da publikum kan komme i berøring med vandet.
Læs mere Luk
Barrierer

Kun vandkvalitet gav lidt udfordringer

Faskineprojektet i Zoologisk Have har kørt glat fra ide til planlægning, udførelse og hidtidig drift.
Eneste udfordring har været knyttet til det regnvand, som Zoologisk Have ønskede at bruge til rengøring og skylning af dyrebassiner.

Det skyldtes for højt indhold af blødgører, som stammede fra gummitag på områder af tropehuset, som regnvandet løb ned fra.

Tilladelsen blev dog givet efter en vurdering af, at vandet fra tropetaget ville blive betydeligt fortyndet af vand fra andre omkringliggende tagflader samt suppleret med postevand.
Læs mere Luk