Kort om projektet

15 parcelhusgrunde på vejen Lindevang i Brøndby Strand leder ikke længere regnvand til fælleskloakken. Regnvandet håndteres med forskellige løsninger på grundene, blandt andet faskiner, regnbede og fordybninger i græsplænen.

Projektet på Lindevang er et demonstrationsprojekt, som viser, hvordan det er muligt at afkoble en stor del af regnvandet fra fælleskloakeringen. Perspektivet i projektet er, at hvis flere grundejere i området benytter tilsvarende løsninger, vil en udbygning af de nuværende afløbssystemer undgås.
Status

Fra demonstrationsprojekt til hverdag

I 2011 blev 15 parcelhuse på villavejen Lindevang udvalgt til projekter med lokal afledning af regnvand. Løsningerne er nu etableret og i drift.

I foråret 2011 blev ejerne af 28 parcelhuse på villavejen Lindevang i Brøndby Strand spurgt, om de havde mod på at deltage i et projekt, som skulle vise mulighederne for at nedsive regnvand lokalt i stedet for at lede det til kloaksystemet. Nogle af villaejerne ønskede ikke at deltage. Andre villaer blev af forskellige praktiske årsager, så som flade tage eller forkert skråning på grunden, vurderet som mindre velegnede til projektet. Brøndby Kloakforsyning endte med at udvælge i alt 15 af de villaejere, som havde meldt sig.

I 2013, efter en demonstrationsfase på to år, blev drift og vedligeholdelse af anlæggene overdraget til beboerne.
- Vi følger stadig projektet, og beboerne ved godt, hvor de skal ringe hen, hvis de har spørgsmål. Løsningerne er godt gennemprøvede nu, og de er velfungerende. Systemet tager alt det vand, det skal, og mere til, siger projektleder Søren Hansen fra HOFOR.
Baggrund

Nedsivning kontra dyr udbygning af rør

Brøndby Kloakforsyning og Brøndby Kommune stod over for en kostbar udbygning af kloaksystemet. Det er et interessant alternativ at mindske mængderne af regnvand til systemet.

Som mange andre steder i landet har Brøndby Kloakforsyning og Brøndby Kommune behov for at udbygge kloakkerne, hvis de skal være i stand til at klare de voldsomme regnskyl, forbundet med klimaforandringerne.

Dette er dog en omstændelig og dyr løsning. En langt billigere og bedre løsning vil være at nedsive en stor del af regnvandet lokalt, så det ikke belaster kloakken. Brøndby Kloakforsyning (nu HOFOR) og Brøndby Kommune tog derfor initiativ til en række demonstrationsprojekter, blandt andet Lindevang.

Lindevang blev valgt til projektet af en helt særlig grund: Villavejen har ikke haft flere problemer end normalt med vand i kældrene, når det har regnet meget. Til gengæld er en stor del af det regnvand, som er faldet på grundene, løbet videre og har givet problemer for et boligområde nedstrøms.

- Tanken med demonstrationsprojekterne er at få samlet nogle synlige og håndgribelige erfaringer med lokal anvendelse af regnvand, som vi kan vise frem. Det vil dels gøre os bedre i stand til at give borgerne nogle efterprøvede anvisninger, dels give noget dokumentation, som vi kan skalere fremtidige indsatser efter, siger projektleder Søren Hansen.
Løsning

Faskiner, regnbede og fordybninger i plænerne

På trods af vanskelige jordbundsforhold med leret jord har løsningerne i de 15 haver i Brøndby Strand stor effekt.

Der er ikke to haver på Lindevang, som er ens. Derfor er der valgt forskellige løsninger med nedgravede faskiner, regnbede og fordybninger i græsplænerne. Hvilken kombination, der blev valgt i de enkelte haver, blev besluttet af et team bestående af folk med forskellig faglig baggrund.

Teamet havde taget en runde og talt med haveejerne og vurderet, hvad der kunne lade sig gøre på grunden.

- Både haver og haveejere er forskellige, og vandet skal så at sige mødes med borgernes behov. Nogle var for eksempel ikke interesserede i at have fordybninger i græsplænen, mens andre syntes, det var fint at slippe for at slå græs og få regnbede i stedet. En af grundtankerne i projektet er at finde den rette løsning på det rette sted, siger Søren Hansen.

I alt er det regnvand fra cirka 2.200 kvadratmeter tagareal, der nu ledes til lokal nedsivning i stedet for som tidligere at blive ledt til fælleskloakken.

Samtidig tager projektet højde for, at vejen modtager overløbsvand fra haverne, når det regner kraftigt. Vejvandet renses og siver ned i en række vejbede, der dels pynter i området og dels fungerer som chikaner, der får bilisterne til at sænke farten.

Projektet er dimensioneret til at kunne håndtere en 5-årshændelse.

- Selve løsningerne er i sig selv ikke så svære at etablere. Det handler kort sagt om at bøje nedløbsrør og grave huller. Man har brug for teknisk rådgivning til at finde ud af, hvor hullerne skal graves, hvor dybe de skal være, og ikke mindst til at afkoble sig korrekt, så der ikke opstår problemer med rotter, understreger projektleder Søren Hansen.

Løsningerne fungerer godt, og Søren Hansen tilføjer:
- Anlæggene tager mere vand, end de er dimensioneret til. Vandet forsvinder hurtigt på trods af, at området er meget leret. Det har overrasket os positivt.
Gevinster og merværdi

Beboere blev klima-ambassadører

Ud over at projektet har sparet fælleskloakken for en betydelig mængde regnvand, har beboernes engagement været en stor sidegevinst.

Filosofien bag projektet på Lindevang er, at udfordringerne med flere ekstreme regnskyl bedst løses i fællesskab og i en kombination mellem regionale og lokale løsninger.

- Helt fra starten oplevede vi stor opbakning til projektet, siger Søren Hansen, og fortsætter:

- De senere års voldsomme regnskyl har bevirket, at der er kommet en bredere forståelse for, at problemet løses bedst i fællesskab. Det viste sig også, at beboerne udviste stort engagement og en relativt stor viden om problemer og de mulige løsninger.

Beboerne har med løsningen også fået regnvandet op på terrænet, hvor det er synligt i lokalområdet:

- Det er fornuftigt, at beboerne får noget synligt ud af regnvandet i stedet for, at det skal sendes ud til renseanlægget. Løsningerne står flot, og beboerne er glade for dem. De har taget ejerskab for dem, siger Søren Hansen.
Finansiering

Beboerne får tilslutningsbidrag retur

En beboer, der afkobler sit regnvand fra kloaksystemet, får cirka 23.000 kroner retur fra forsyningen. Afhængigt af ambitionsniveauet kan beløbet række langt, når man skal anlægge faskiner og regnbede.

Lindevang-projektet er delvist privat-finansieret fra de cirka 23.000 kroner, som hver haveejer kan få retur fra forsyningen for at afkoble sit regnvand fra kloaksystemet. Resten har Brøndby Kloakforsyning skudt ind.

Det er ikke muligt at bruge Lindevang-projektet til at give et sikkert tal for, hvor meget det i gennemsnit koster at etablere løsninger for lokal afledning af regnvand på en villagrund.

Dels var der tale om et demonstrationsprojekt, hvilket betød, at omkostningerne var højere end det, man kan forvente, når de forskellige leverandører omsætter løsningerne til standardydelser.

Usikkerheden skyldes også forskellen på, hvordan grundene er, og hvilket ambitionsniveau de forskellige ejere har.
Proces og interessenter

Omverdenen kigger også på organisationen

Lindevang-projektet er et eksempel på en ny tilgang til et problem, der normalt løses med rør under jorden. Det giver opmærksomhed fra omverdenen – også når det gælder samarbejdet.

Sammen med en række andre projekter udspringer Lindevang-projektet af et bredt samarbejde om vand i Brøndby. De drivende kræfter har været Brøndby Kloakforsyning (nu HOFOR) og Brøndby Kommune, som arbejder sammen i en fælles tværfaglig arbejdsgruppe med navnet Vandteamet.

Teamet har udviklet projektet sammen med en række konsulenter, blandt andre Orbicon og Haveselskabet, kloakmestrene Per Aarsleff og Lars Voss samt innovationskonsortiet Byer i Vandbalance.

- Vi taler om en problematik, der normalt løses med rør under jorden. Men her skaber engagerede politikere, embedsmænd, forsyningsfolk og borgere nye og holdbare løsninger sammen, siger Søren Hansen.

- Projektet har både været en praktisk og organisatorisk opgave for os. Derfor samler omverdenens interesse sig ikke kun om de konkrete projekter, men også om den måde samarbejdet fungerer på.
Barrierer

Mangel på forbilleder i omverdenen

Lindevang-projektet var et af de første af sin art, ikke kun i Danmark men også internationalt. Derfor var det nødvendigt at finde mange af svarene hen ad vejen.

Da projektet i Brøndby Strand gik i gang i 2011, var det et af de første, som inddrog en stribe grunde på samme vej i lokal afledning af regnvand.

- Det var ukendt territorium på det tidspunkt. Der var få steder, man kunne få inspiration fra, husker projektleder Søren Hansen.

- Det gjorde det abstrakt for beboerne. Det var også abstrakt for os som forsyningsselskab, fordi vi havde få praktiske erfaringer. Hvor stort skal et regnbed eksempelvis være? Og hvor meget vand kan det faktisk tage? Vi var nødt til at gå i gang, selvom vi ikke havde alle svarene fra starten. Vi måtte finde svarene hen ad vejen og så justere efterhånden.