Vejle klimasikrer og skaber nyt byrum

Vejle Midtby ligger i en ådal for foden af nogle af Danmarks stejleste bakker og i bunden af en fjord mod Kattegat. Vejle Midtby har gentagne gange haft oversvømmelser.

Vejle Midtby ligger så udsat for vand fra alle sider, at den i henhold til EU’s oversvømmelsesdirektiv er udpeget som et af de ti områder i Danmark, der er i særlig risiko for oversvømmelse.

I et bredt og effektivt samarbejde er det lykkedes på få år at etablere pumper, sluser, fordelerbygværk og faunapassage.

Samtidig bruger man i Vejle vandet til at skabe værdi med et nyt og attraktivt byrum, som borgerne har taget vel imod.

Klimasikringen af Vejle Midtby er første fase af en række projekter, der skal beskytte borgere, bygninger og infrastruktur mod oversvømmelser.
Status

Hurtig indsats med ryggen mod muren

Sluseanlæg, pumpestation og det nye byrum blev indviet i efteråret 2016. Anlægget har allerede i løbet af det første år været i drift syv gange, blandt andet efter besøget af stormen Ingolf i oktober 2017.

Borgerne i Vejle har allerede i løbet af det første år haft rigelig glæde af pumpe- og sluseanlægget.

Projektet startede i 2013, hvor Vejle Kommune og Vejle Spildevand mødtes for at finde en fælles løsning på de mange udfordringer med oversvømmelser. Her blev det hurtigt klart, at der var gode perspektiver i et sluse- og pumpeanlæg i Vejle Midtby. Dermed kunne man både holde havvand ude og komme af med regnvand. Vejle Midtby er voldsomt udfordret af oversvømmelser både fra land og fra hav. Derfor hastede en løsning.

Det hastede også, hvis det skulle lykkes at få Forsyningssekretariatets godkendelse i tide til at opnå 100 procent medfinansiering. En sådan medfinansiering var afgørende for at få kommunalbestyrelsens ja til projektet.

På grund af et intensivt samarbejde mellem parterne i Vejle er det lykkedes at få projektet til 30 millioner kroner besluttet, godkendt og etableret på 3½ år.

Der har været en del tekniske og geologiske udfordringer, og Vejle er langt fra færdig med at sikre by og borgere mod vand fra himmel og hav. Kommune og vandselskab arbejder videre med andre projekter. Disse projekter omfatter endnu en sluse, diger og lokale klimatilpasningsprojekter i forskellige dele af byen.
Baggrund

Oversvømmelse på oversvømmelse på oversvømmelse

Staten har udpeget Vejle Midtby som et af de ti områder i Danmark, der er mest udsat for oversvømmelse. Byen ligger i bunden af Vejle Ådal med vand fra tre vandløb og deres oplande og lige ud til Vejle Fjord. Det har givet gentagne oversvømmelser ved skybrud, tøbrud, langvarig regn, høj vandstand i fjorden og stormflod.

Vejle Midtby ligger i bunden af Vejle Ådal og modtager vand fra Grejs Å, Vejle Å og Højen Å. De tre åer har tilsammen et vandopland på 330 kvadratkilometer.

Grejs Å deler sig nede ved Vejle Midtby i Omløbsåen og Mølleåen. De to åer løber længere nede i byen sammen i Sønderåen (Vejle Å). Bakkerne ned mod Vejle Midtby er stejle og har hældninger på helt op til 25 procent. Vejle Midtby ligger samtidig i bunden af Vejle Fjord. Disse forhold er med til at gøre vandsystemet i Vejle Midtby meget komplekst.

Vejle har gennem en årrække været ramt af oversvømmelser næsten hvert år – blandt andet efter skybrud, ekstremnedbør og stormflod.
Såvel boliger, som virksomheder, veje og togdrift har været ramt. Skaderne er løbet op i millioner af kroner.

Så sent som under stormen Ingolf i oktober 2017 holdt den nye sluse stormfloden ude. Vandstanden var 1,51 meter over daglig vande – blot 1 centimeter lavere end stormfloden efter stormen Bodil i 2013.

Det fremgår af Vejle Byråds risikostyringsplan, at en 100-årshændelse i år 2050 vil betyde en vandstand i Vejle Fjord på 2 meter over daglig vande. Skaderne vil i et fremtidigt klima med højere vandstand, kraftigere skybrud og større vandføring i åerne medføre skader i milliardklassen, fremgår det af risikostyringsplanen. Så både historiske, aktuelle og forventede klimaudfordringer ligger bag projektet i Vejle.
Løsning

Vand fra både himmel, hav og bagland bliver håndteret

Vejle Kommune og Vejle Spildevand har skabt en helhedsløsning, hvor mange udfordringer bliver håndteret på én gang.

Projektet i Vejle Midtby består af sluse, pumpestation, fordelerbygværk, faunapassage, forhøjede åbrinker, forbedret afstrømning fra kloaksystemet og en beslutning om højere koter ved fremtidigt byggeri.

Slusen er placeret ved udmundingen af Omløbsåen og består af to sluseporte. Slusen kan modstå en vandstand på 2,5 meter over daglig vande. Det svarer til en 100-årshændelse i 2100.

Sluseportene kan lukke på få minutter. Styring af portene og pumperne udvikles til at kunne ske automatisk via en avanceret styring, som kaldes SMART VAND. Denne styring bruger regnradar og vejrforudsigelser fra DMI, vandløbsmålinger og computersimuleringer. SMART VAND sammenligner forudsigelser med de målinger, der faktisk bliver foretaget, så forudsigelserne bliver mere præcise.

Pumperne er placeret i samme anlæg som slusen og kan pumpe op til 7.500 liter vand i sekundet fra Omløbsåen over til Sønderå.

Fordelerbygværket er placeret i Grejs Å på det sted, hvor åen deles i Omløbsåen og Mølleåen. Når der er for meget vand i Grejs Å, sikrer fordelerbygværket, at vandet bliver reguleret så optimalt som muligt i forhold til oversvømmelsesrisikoen. Fordelerbygværk og sluse-og pumpeanlæg styres sammen.

Der er samtidig tænkt på naturen, idet en faunapassage gør det muligt for fisk som havørred og lampret at vandre fra hav og fjord gennem Vejle Å og Omløbsåen op til gydeområderne i Grejs Å-systemet. Drift af sluse- og pumpeanlæg optimeres i forhold til at være lukket mindst muligt for at sikre faunapassage.

Omløbsåen er blevet delt af en mur, hvor halvdelen af vandet styres via det nye anlæg, mens den anden halvdel af vandet i åen løber videre uhindret gennem et 90 meter langt stryg, som fiskene kan passere gennem.

Brinkerne langs nordsiden af Sønderåen ved sluse- og pumpeanlægget er forhøjet til 2,5 meter. Vejle Byråd har besluttet, at fremtidigt byggeri i Vejle Midtby skal sikres til kote 2,5 meter.

Det samlede anlæg har en forventet levetid på 50 år og kan håndtere 10-årsregnhændelser og 100-års stormflod.

Sluse- og pumpeanlæg samt fordelerbygværk kan kun håndtere en vis mængde vand fra Grejs Å, som afhænger af vandstanden i Vejle Fjord. For at minimere risikoen for oversvømmelse i Vejle Midtby yderligere, når der kommer ekstreme vandmængder fra Grejs Å, er det nødvendigt at finde områder til midlertidig tilbageholdelse af vand i oplandet til Grejs Å-systemet. Dette arbejde er igangsat, og der skal findes områder, der kan tilbageholde minimum 170.000 kubikmeter vand. Der er blandt andet planer om at forhøje brinkerne og digerne på delstrækninger langs Vejle Å.

Endelig kører en lang række mere lokale klimatilpasningsprojekter i kommunen.
Gevinster og merværdi

Nyt attraktivt og populært byrum midt i Vejle

Vejle Byråd har slået to fluer med ét smæk. Funktion og forskønnelse følges ad. Kommunen har besluttet, at de tekniske anlæg skal være med til at forskønne Vejle By og give oplevelser for borgerne.

Vejle Kommune har benyttet anledningen til at forvandle et lidt trist og kedeligt byområde til et attraktivt byrum med trapper, opholds- og siddeområder ned til åen og med kik til det fossende vand ved pumper og sluser.

SLA Arkitekter har haft opgaven at binde naturen, der støder lige op til byen, sammen med det nye tekniske anlæg.

Nu kan kanoer og kajakker lægge til ved en flydebro, som der samtidig er adgang til fra gaden. Fra flydebroen kan man se slusen. Og borgerne kan se vandet på hele dets vej fra åen, gennem ristene, til pumperne, videre op til pumpekammeret og ud i Sønderåen.

Byrummet omkring slusen er bygget op i træ for at invitere til ophold. Ifølge projektudvikler i Vejle Kommune, Ulla Pia Geertsen, har borgerne allerede taget det nye anlæg til sig, og folk i alle aldre benytter det med stor begejstring.
Finansiering

100 procent medfinansiering

Det tekniske anlæg nåede at blive godkendt, inden der blev lukket for 100 procent medfinansiering over spildevandstaksterne. Projektet er dog blevet dyrere end planlagt.

Det oprindelige projekt var budgetteret til 30 millioner kroner. Heraf er 28,5 millioner kroner betalt af spildevandstaksterne via medfinansieringsordningen. Det svarer til en finansiering på 100 procent.

1,5 millioner kroner er betalt af Vejle Kommune til forbedring af byrummet og belysning omkring det tekniske anlæg. Herudover bevilligede byrådet 7 millioner kroner til et nyt byrum, som er integreret med det tekniske anlæg.

Projektet ender med at komme til at koste 45-47 millioner kroner. Heraf vil 32-35 millioner kroner være under medfinansieringsordningen.

Den del af budgetoverskridelsen, der ikke dækkes via spildevandstaksterne, har Vejle Byråd bevilget.

Et traditionelt projekt med nedgravede bassiner ville stadig have været langt dyrere, nemlig 73 millioner kroner.

Vejle Kommune betaler drift og vedligehold af byrum og å-løb. Vejle Spildevand står for og betaler drift af det tekniske anlæg.

Proces og interessenter

Vejle Kommune og Vejle Byråd har hovedansvaret

Projektet i Vejle berører en meget stor gruppe af interessenter, og det har været gennem de sædvanlige høringsprocesser.

På grund af det store tidspres har borgerne i Vejle ikke været inddraget direkte i processen ud over det strengt nødvendige.

Der har været en åben beslutningsproces, da alle sager har været behandlet på åbne dagsordner i henholdsvis natur- og miljøudvalget, økonomiudvalget og byrådet. Der har ikke været kritik over processen fra borgerne.

En lang række ledningsejere har kabler og rør i jorden, som er blevet berørt af anlæggene. Det gælder teleselskaber, gas- og fjernvarmeselskaber. Boligselskaber, en række virksomheder, vej- og andre myndigheder er interessenter i projektet.

Projektet blev besluttet i 2013 i et samarbejde mellem Vejle Kommune og Vejle Spildevand. Og det er siden blevet integreret som en del af risikostyringsplanen for Vejle Midtby. Den plan blev vedtaget af Vejle Byråd i 2015.

Det er Vejle Spildevand og Vejle Kommunes første medfinansieringsprojekt. Det hele er gået meget stærkt. Der har været en styregruppe for projektet, og undervejs blev der nedsat en fælles styregruppe for kommune og vandselskab. Vejle Kommune og Vejle Spildevand har været på inspirationsture til Hamburg og Aarhus, hvor der findes lignende udfordringer. Vejle modtager selv i dag mange besøgende, som ønsker at hente inspiration.

Ulla Pia Geertsen fra Vejle Kommune peger på flere forhold som centrale for, at projektet er lykkedes: God politisk opbakning og god projektledelse i kommunen. Derudover har godt samarbejde på teknikerniveau bragt projektet fra plan til handling. Der har som i alle andre projekter været udfordringer, men de er blevet løst undervejs.

Byrådets opbakning har vist sig i hurtig og smidig behandling i såvel teknisk udvalg som i natur- og miljøudvalget, hvor tekniske anlæg og nyt byrum er blevet behandlet.

COWI har været rådgiver på den tekniske del af projektet. Krüger har bistået med hydrauliske beregninger. Orbicon har været rådgiver på fordelerbygværket. SLA Arkitekter har stået for byrummet.

Vejle Kommune fortæller, at der har været en meget konstruktiv og løsningsorienteret dialog og samarbejde mellem bygherre, arkitekt og rådgiver.
Barrierer

Meget lidt plads og mange bump på vejen

Alt er gået meget stærkt. Derfor har der ikke fra starten været taget højde for en række forhold, som senere gav udfordringer. Samtidig har teknik og krav fra myndigheder givet hovedbrud.

Det er første projekt, som Vejle Spildevand og Vejle Kommune udfører sammen. Som pionerprojekt er det derfor forventeligt, at der vil være en del læringspunkter.

Projektet skulle samtidig gå meget stærkt for at nå gennem godkendelse i tide hos forsyningssekretariatet. Derfor er der en række forhold, som der ikke i tide blev taget højde for.

Tidspresset betød, at budgettet ikke blev tilstrækkeligt underbygget. Budgettet tog ikke tilstrækkeligt højde for de nødvendige myndighedstilladelser. Derudover blev tidsplanen for optimistisk i en del faser. Projektet blev for det tekniske anlæg forsinket cirka et halvt år.

Myndighedskrav til grundvandsspejl i anlægsområdet og vandkvalitet i Grejs Å var betydeligt vanskeligere at efterleve end forudset.

I forhold til samarbejdet på ledelsesniveau fortæller Vejle Kommune, at man i dag kan se, at man forsømte at foretage en detaljeret forventningsafstemning. Alle var båret af begejstring og af at komme ud over stepperne. Men man havde ikke etableret et fælles forum til at håndtere de mange uforudsete udfordringer. For eksempel var man i starten ikke opmærksom på, at man havde brug for en fælles styregruppe. Sådan en fik man først langt henne i processen.

I selve byggefasen var det en stor udfordring, at pladsen omkring anlægsarbejdet var meget trang. Samtidig blev byggegruben ramt af oversvømmelse, som man aldrig fandt forklaringen på, men som forsinkede den fase af byggeriet.

Man stødte på forurenet jord. Skærpede krav fra grundvandsmyndigheden til en sænkning af grundvandet betød, at den valgte spunsløsning måtte ændres.

Et skybrud betød, at vandløbsmyndigheden skærpede kravene til vandgennemstrømningen i Grejs Å. Derfor måtte byggeprocessen ændres.

Endelig har der været en række tekniske udfordringer med blandt andet sluseporte og riste.

Bundlinjen bliver af projektleder Claus Weng Petersen fra Vejle Kommune formuleret sådan her:

’Det er svært, og der vil ske uforudsigelige og væsentlige påvirkninger, og det er et vilkår for den slags projekter. Lev med det, og få det til at lykkes på trods! Og husk at have en stor buffer på økonomi og tid.’