Kort om projektet

Udvidelsen af Herlev Hospital er et af de 16 byggerier, der populært kaldes 'supersygehuse' og som bygges med midler fra Kvalitetsfonden. I projektet anvender Region Hovedstaden en vifte af løsninger for lokal nedsivning af regnvand.

På den måde overholder det kommende sygehus de skrappe lokale krav for afledning til kloaksystemet. Inden nedsivningen bidrager regnvandet som rekreativ ressource på de grønne opholdsarealer for patienter og personale.
Status

Nyt Hospital Herlev klar i 2018

Udvidelsen af Herlev Hospital gennemføres i perioden ultimo 2015 – 2018. I forbindelse med byggeprojektet etablerer Region Hovedstaden en vifte af løsninger for lokal afledning af regnvand.

Regnbede, grøfter og rabatter bliver nye tiltag, der klimatilpasser 'supersygehuset' Nyt Hospital Herlev. De nye elementer vil forsinke regnvandet eller lede det til direkte nedsivning i stedet for til det kommunale kloaksystem.

Samtidig får vandet og de grønne planter, som det vander, rekreativ værdi for patienter, pårørende og ansatte.
Baggrund

Skrappe servitutter for afledningen

Herlev Hospital rammer allerede loftet for, hvor meget regnvand, man må udlede til det kommunale kloaknet. Med den kommende udvidelse lå man til en betydelig overskridelse. Noget måtte gøres.

Med Region Hovedstaden som bygherre udvides Herlev Hospital med 60.000 kvadratmeter. Udvidelsen omfatter blandt andet en ny fælles akutmodtagelse, et nyt kvinde-barn hus, et nyt p-hus, en udvidet servicebygning og en ny regional steril-central. Dertil kommer nye veje på hospitalsområdet og en ny udkørsel.

Det nye hospital, Nyt Hospital Herlev, er et af de 16 hospitalsbyggerier, der opføres med finansiering fra den statslige Kvalitetsfonden. I daglig tale kaldes de 16 projekter også for 'supersygehusene'.

Som en naturlig del af udvidelsen interesser man sig for afledning af regnvand:

- Vi ved, at regnmængderne bliver større i fremtiden. Vi vil se hyppigere regn, nogle gange også i massive mængder, når der er skybrud, siger projektingeniør Jess Krarup, Herlev Hospital.

- Det giver mere vand, som vi selv skal håndtere fremover uden om kloaknettet. Det skal vi, fordi kloakkerne i dag ikke er dimensionerede til at tage de større mængder vand. Samtidig tillader servitutterne for hospitalets matrikel os kun at udlede en bestemt mængde vand. Det loft rammer vi allerede. Vores 'hovedpine' er derfor, hvordan vi får håndteret mere vand på egen matrikel.
Løsning

Regnbede, vejkasser og faskiner

Grøfter, rabatter og regnbede forsinker og nedsiver regnvandet. Vejkasser og faskiner under veje og stenbelægninger bidrager yderligere til klimatilpasningen.

Nyt Hospital Herlev kommer til at nedsive en stor del af det regnvand, som rammer hospitalet, lokalt. Det skal for det første ske gennem grønne overfladeanlæg i form af regnbede, grøfter og rabatter.

For det andet foregår nedsivningen gennem permeable belægninger i form af grus, stenbelægninger eller asfalt, hvor vandet magasineres i vejkasser og faskiner under selve slidlaget, indtil det siver ned i den underliggende jord. Med tiden bidrager det til grundvandsdannelsen.

Endelig er der overløb fra de lavest liggende vådområder til et eksisterende underjordisk forsinkelsesbassin. Herfra ledes overskydende regnvand i afmålte mængder til den kommunale regnvandskloak.

Matriklen rundt om Nyt Hospital Herlev bliver dimensioneret til 5-årsregn, mens gårdrummene mellem hospitalets bygninger er dimensioneret til 100-årsregn.

Mulighederne for at lede regnvand bort fra gårdrummene er dårlige, og man dermed risikerer oversvømmelse af indendørsarealer, hvis gårdrummene oversvømmes. Derfor er gårdrummene dimensionerede til en meget kraftigere regnhændelse end matriklen rundt om hospitalet.
Gevinster og merværdi

Patienter får grøn udsigt

Den lokale nedsivning af regnvandet skal først og fremmest aflaste det kommunale kloaksystem. Men Nyt Hospital Herlev slår to fluer med et smæk: Vandet indgår i grønne elementer i landskabet.

Udvidelsen bygger på et klimatilpasset system af landskabselementer, der bidrager til mere lokal nedsivning af regnvand og mindre udledning til kommunale kloakker.

De rekreative områder pynter og vil hjælpe til at give patienterne ro og adspredelse. Landskabet omkring det udbyggede hospital vil byde på grønne grøfter, regnbede, vegetation, vandløb og vådområder.

- Læg dertil stisystemer og udendørs opholdsarealer. Samlet er dette med til at højne kvaliteten af hospitalets friarealer til glæde og gavn for patienter, ansatte og pårørende, og samtidig sikrer det en synlig formidling af et tiltag for klimatilpasning, siger projektingeniør Jess Krarup, Herlev Hospital.
Finansiering

Staten betaler for klimatilpasningen

Det indgår i specifikationerne for supersygehusene, at byggerierne skal lægge vægt på bæredygtighed og på klimatilpasning.

Det har ikke været nødvendigt for Region Hovedstaden at finde ekstra penge til klimatilpasningen af Nyt Hospital Herlev. Det er i forvejen et krav til kvalitetsfonds-byggerierne, at de skal være bæredygtige og klimatilpassede.

Klimaløsningerne i Herlev er dermed 100 procent finansieret af kvalitetsfondsmidlerne. Imidlertid er der pres på økonomien bag supersygehusene.

- Nogle kunne måske få den tanke at spare de landskabelige elementer væk, men det må vi fraråde, da det er et bærende element i hele projektet, siger projektingeniør Jess Krarup, Herlev Hospital.
Proces og interessenter

Region Hovedstaden lægger linjen

Klimatilpasningen for det nye superhospital er en fundamental del af projektet. Dermed ligger ansvaret hos bygherren.

Som bygherre for Nyt Hospital Herlev er det Region Hovedstaden, der lægger ambitionsniveauet for klimatilpasningen i projektet.

Regionen har benyttet SLA som projekterende landskabsarkitekter.

Selve hospitalsudvidelsen er tegnet af Henning Larsen Architects.
Barrierer

Parkeringsarealer og vejsalt udfordrer

Nedsivningen af regnvand har taget plads fra udendørs parkering. I stedet må bilerne rykke ind i parkeringshuse, som er en dyrere løsning.

Lokal nedsivning af regnvand kræver store arealer til nedsivningen.

- Dette vanskeliggør parkering på terræn, hvilken igen fører til dyre parkeringsanlæg i huse, siger projektingeniør Jess Krarup, Herlev Hospital.

En yderligere udfordring er, at nedsivning til grundvandet stiller krav til driften af udendørsarealerne, tilføjer han:

- Vi er nødt til at have fokus på vejsalt, der er en af de fem største syndere, når det gælder forurening af grundvandet.

Hvis vejsalt siver ned til grundvandet, vil det dels påvirke vandets smag negativt, men lige så vigtigt kan det have negative effekter på sundheden, blandt andet forhøjet blodtryk, og på miljøet. Derfor ønsker vi at benytte en alternativ metode til bekæmpelse af glat føre.

Nærmere bestemt vil hospitalet fremover benytte calcium-magnesium-acetat (CMA), som modsat vejsalt har en række positive effekter for planter og græs i området samt for beskyttelse af grundvandet.

Til gengæld optager CMA ilt de første cirka 24 timer. Dette kan give en negativ effekt, hvis det kommer i kontakt med planter. Derudover anfører Jess Krarup, at -ulempen ved CMA er, at vi får højere driftsomkostninger. Og hospitalet har i forvejen meget små driftsmidler.