Kort om projektet

Haarby i Assens Kommune har af og til haft problemer med oversvømmelse på grund af forhøjet vandstand i Haarby Å. Nu er der etableret et vådområde nord for byen, hvor vandløbet er blevet snoet og to nye søer etableret. Vådområdet virker som en buffer ved kraftig regn og reducerer risikoen for oversvømmelse i byen.
Status

Vådområde fungerer som buffer

En strækning på cirka 1,2 kilometer af Haarby Å er bragt tilbage til et mere naturligt forløb med slyngninger. I perioder med kraftig regn løber vandløbet nu kontrolleret over sine bredder til et nyetableret vådområde, og det reducerer risikoen for oversvømmelse nedstrøms.

Projektet har været 16 år undervejs og blev afsluttet i november 2014. Det lange forløb skyldes blandt andet, at der har været behov for god tid til at indgå aftaler med lodsejerne i området.

Ud over at forebygge oversvømmelser i Haarby mindsker vådområdet udledning af kvælstof til Helnæs Bugt. Projektet blev til som led i Vandmiljøplan II vedtaget af Folketinget i 1998.
Baggrund

Vand i kældre ved vandmættet jord og kraftig regn

Udledningerne af kvælstof fra oplandet via Haarby Å til Helnæs Bugt var omkring årtusindskiftet så høje, at der var behov for at gøre en indsats for vandmiljøet. En sideeffekt blev forebyggelse af oversvømmelser i Haarby.

Det daværende Fyns Amt tog omkring år 2000 tilløb til genslyngningen af Haarby Å for at mindske udledningen kvælstof til Helnæs Bugt.

Ønsket var at bringe vandløbet tilbage til et mere naturligt forløb, efter området nord for Haarby i årtier har været drænet for at indvinde landbrugsland.

Med penge fra Folketingets Vandmiljøplan II blev det muligt at genslynge vandløbet, etablere to nye søer samt udvide to eksisterende søer. I et sådant vådområde nedbrydes kvælstof, og samtidig fungerer det som et ’bassin’, der forsinker overskydende vand i vandløbet.

Før genslyngningen af vandløbet har kældre i Haarby af og til stået under vand ved kraftig regn eller perioder med stærkt vandmættet jord. Klimasikringen af byen er en sideeffekt af vandmiljøprojektet, som med tiden er blevet stadig mere aktuelt på grund af udsigten til perioder med kraftigere regn og flere skybrud som følge af klimaforandringerne.
Løsning

Etablering af vådområde på 32 hektar

Haarby Å er blevet slynget på en strækning på cirka 1,2 kilometer nord for Haarby. Dermed er der skabt et vådområde på 32 hektar med i alt fire søer, hvor vandet fra vandløbet tilbageholdes ved kraftig regn.

Genslyngning af vandløbet betyder, at faldet bliver mindre, og at vandet fra vandløbet oversvømmer de nære arealer på det område, der ud fra hydrauliske beregninger er udlagt som vådområde.

To eksisterende søer er desuden udvidet, og to nye søer etaberet.

Pumper, der tidligere pumpede vand væk fra området, så det kunne fungere som landbrugsjord, er blevet slukket.

Dermed løber både grundvand, vand fra dræn i oplandet samt vand fra vandløbet til og gennem området.

I området findes 16 lodsejere, som der er indgået aftaler med for at realisere projektet.

Det nye vådområde blev indviet i 2014.

Projektet er ikke dimensioneret til en specifik hændelse. Levetiden er i princippet uendelig.
Gevinster og merværdi

Rekreativt område og bedre vandmiljø

Etablering af vådområdet nord for Haarby har som primært formål at mindske udledning af kvælstof til Helnæs Bugt.

Klimasikringen af Haarby By, der nu forventes at have markant mindre risiko for oversvømmelser, er dermed en sidegevinst af et miljøprojekt.

I tilgift har området fået et rekreativt område, hvor der anlægges stier og eventuelt opstilles et fugletårn.

Større biodiversitet er en anden gevinst ved projektet, som forventes at medføre et rigere dyre- og planteliv for eksempel med flere padder, fugle, insekter og planter.
Finansiering

Anlægget kostede 3 millioner kroner

Det samlede anlæg kostede cirka 3 millioner kroner, heraf udgjorde statstilskud fra Vandmiljøplan II omkring 2 millioner. Assens Kommune har bidraget med cirka 1 million kroner.

Området skal vedligeholdes for at sikre, at det ikke vokser til skov, men forbliver eng. Assens Kommune ønsker, at det sker ved hjælp af græssende dyr. Allerede i dag sørger private lodsejere for, at dyr afgræsser store dele af området. Kommunen står for vedligeholdelse af stier og et eventuelt fremtidigt fugletårn.

Kommunens driftsudgift forventes årligt at være omkring 30.000 kroner til vedligeholdelse af stier. Kommunen har desuden haft en engangsudgift på 150.000 kroner til hegn omkring de arealer, som afgræsses.
Proces og interessenter

Flerårig proces gik forud for etableringen

Man ændrer ikke et landskab fra den ene dag til den anden. Det tog 16 år at komme i mål med det nye vådområde ved Haarby Å. Det lykkedes gennem dialog med lodsejerne – med tid til tænkepauser.

I 1998 søgte Fyns Amt midler fra Vandmiljøplan II til at genslynge Haarby Å og dermed opnå en mindre belastning af Helnæs Bugt med kvælstof.

I første omgang kom der en bevilling til forundersøgelser. I næste fase fulgte midler til at realisere projektet.

Derefter begyndte dialogen og forhandlingerne med de 16 lodsejere i området. Der blev holdt en række fællesmøder og individuelle møder for at høre lodsejernes ønsker for at undersøge de konkrete praktiske muligheder for projektet og for at indgå aftaler.

I praksis var det NaturErhvervstyrelsen, der tog sig af jordfordeling og forhandlinger med lodsejerne om erstatning. Men også Assens Kommune var involveret i dialogen med lodsejerne.

Undervejs i processen blev Fyns Amt nedlagt, og Assens Kommune blev en større kommune. Sideløbende fortsatte processen med at få vådområdet etableret.

- Det lykkedes at få aftaler med alle, fordi parterne tog sig god tid til det. Nogle gange er der brug for tænkepauser i sådanne forhandlinger, så modnes mulighederne for at indgå aftaler, siger Gunilla Ørbech, projektleder og biolog i Natur og Miljø i Assens Kommune.

Under Vandmiljøplan II kunne lodsejerne få et engangsbeløb udbetalt i erstatning. Erstatningerne blev blandt andet fastsat ud fra hydrauliske konsekvensberegninger af, hvor påvirket lodsejernes jord ville blive. Populært sagt viste beregningerne, hvor våd eller ikke våd jorden ville blive.

Ændringerne af arealerne blev tinglyst.

I 2014 var al forhandling på plads, og anlægget af det nye vådområde blev gennemført i praksis.
Barrierer

Forhandlinger med lodsejere tager tid

Projektet mødte ingen uoverstigelige barrierer. Men det viser, at det kræver tid at realisere så stort et projekt i samarbejde med de involverede lodsejere.

I praksis var det NaturErhvervstyrelsen, der forhandlede med de 16 lodsejere om, hvilken erstatning de skulle have for at få dele af deres jord sat under vand.