Kort om projektet

For at beskytte området omkring Slotsholmen mod havvand ved ekstraordinært højvande er bolværket omkring Frederiksholms Kanal over årene blevet forstærket og forhøjet.

Men intentionen om at beskytte byen mod havvand har haft den uheldige konsekvens, at regnvand under et kraftigt skybrud ikke kan løbe i havnen.

Den situation oplevede København under det voldsomme skybrud i sommeren 2011, hvor mange bygninger omkring Slotsholmen stod under vand. Det er der nu taget højde for.

Ved meget kraftig regn og skybrud ledes regnvandet i dag via riste i siden af vejen og underjordiske render til en åbning i kajen, hvor regnvandet løber ud.

Ved udløbet er anbragt en kontraklap, så vandet kan løbe ud, men ikke ind. Under et kraftigt højvande lukker klappen til, så man undgår oversvømmelser.
Status

Skybrudssikring har vist, at den virker

Efter at stort set alle gader omkring Slotsholmen er blevet udstyret med vejriste, der under kraftig regn leder regnvandet direkte i havnen, har området undgået oversvømmelser.

Projektet blev besluttet i vinteren 2011-2012 efter det voldsomme i skybrud i juli 2011.

Forsyningsselskabet HOFOR påbegyndte arbejdet i foråret 2012, så første etape kunne være færdig inden skybrudssæsonen i sommeren 2012.

Projektet er stort set færdigt. Der mangler nu kun vejriste i Naboløs, Gl. Strand og Rådhusstræde. Det resterende område er på anlægsbudgettet i 2016.

Løsningen har været testet. Hverken orkanen Bodil i 2013 eller skybruddet i sommeren 2014 skabte oversvømmelser i området.
Baggrund

Bolværk tilbageholdt regnvand og skabte oversvømmelser

Ved skybruddet i 2011 samlede der sig meget store mængder vand i området omkring Slotsholmen, som oversvømmede blandt andet forretninger, hoteller, restauranter og organisationer.

Skybrudsvandet fra byens gader løber naturligt ned mod havnen. Her blev det tidligere bremset af bolværket, der beskytter byen mod havvand ved højvande.

Under skybruddet i juli 2011 kunne regnvandet ikke løbe i havnen og stod en 0,5 - 1 meter højt i de naturlige lavpunkter i terrænet i Havnegade, Ved Stranden, Højbro Plads, Nationalbanken og Ny Kongensgade.

Vandet strømmede også ind i mange ejendomme. Ved Holmens Kirke strømmede skybrudsvand ind ad Kongeporten og oversvømmede kirkerummet. I Nationalbanken stod seddelpressen under vand.
Løsning

Regnvand bliver nu ledt direkte i havnen

I alle gader, der fører ned til kanalområdet omkring Slotsholmen, er der anbragt skybrudsriste i siden af vejen. Herfra ledes vandet i underjordiske render ned til en åbning i kajen, hvor vandet kan løbe ud. Renderne er dækket af støbejernsriste.

Lige ved udløbet er der anbragt en kontraklap, så vandet kan kun løbe ud, men ikke ind. Under højvande lukker klappen til og beskytter byen mod oversvømmelser fra havet.

Hvert udløb afvander et område på cirka 1 hektar og vil kunne håndtere et massivt regnvejr, der kommer sjældnere end hvert 10. år.

- Tidligere var vand fra vejene meget beskidt af møg fra huse og dyr. Vandet fra hustagene var heller ikke rent, fordi husene dengang var kulfyrede. I dag er regnvand fra veje og tage rimeligt rent, så derfor er det ikke problematisk at lede regnvandet i havnen, siger chefkonsulent i HOFOR, Jes Clauson-Kaas.

På Nationalbanken løber nedløbsrørene af arkitektoniske årsager inde i bygningen. Regnvandet fra taget løb tidligere ned i kælderen, hvor en pumpe pumpede vandet op i kloakken.

Under kraftig regn var kloakken fuld. Derfor blev vandet presset op på gaden - lige ved siden af nedkørslen til Nationalbankens parkeringskælder, som derfor blev oversvømmet.

Det er der nu fundet en løsning på. Ved Nationalbanken bliver både overfladevandet fra gaden og tagvandet fra bygningen sendt direkte ud i havnen.

Hvert udløb kan håndtere en regnhændelse, der kommer sjældnere end hvert 10 år.

Anlæggets forventede levetid er 75 år.
Gevinster og merværdi

Enkel løsning beskytter værdier for mange millioner kroner

En teknologisk enkel løsning beskytter nu forretninger, banker, hoteller og nationalklenodier mod store tab i forbindelse med oversvømmelser.

Løsningen aflaster kloaknettet, fordi regnvand fra gader og tage under skybrud løber direkte i havnen. Rensningsanlægget sparer energi, fordi vandmængderne i kloakkerne er mindre.

Da gaderne alligevel var gravet op, benyttede man flere steder chancen til samtidig at renovere gasledninger, vandrør og fjernvarmerør i området, og på den måde minimeres risikoen for yderligere gravearbejde i de kommende år.
Finansiering

Finansiering indregnet i vandprisen

Det har kostet 25 millioner kroner at anlægge vejriste, udløb og kontraklapper i området omkring Slotsholmen.

Udgifterne har løbende været indregnet i HOFORs årsbudget, som Københavns Kommune godkender.

På baggrund af budgettet udregnes en vandpris, som brugerne betaler.

- De penge er givet rigtig godt ud, når man sammenholder udgiften med de tab, som byen har haft på grund af oversvømmelser, siger chefkonsulent i HOFOR, Jes Clauson-Kaas.
Proces og interessenter

Bred tilslutning fra interessenter

Virksomheder i området, lokale borgere, ejere af kajstrækninger og vandmyndigheden i kommunen har alle været interesseret i at finde en effektiv løsning på oversvømmelsesproblematikken.

Skybrudssikringen er projekteret af forsyningsselskabet HOFOR, der ejer projektet. Selskabet fører tilsyn og har også ansvar for vedligeholdelse.

Anlægsarbejdet har delvist været udført af ingeniør- og entreprenørvirksomhederne MT Højgaard og M.J. Eriksson.

Arbejdet har krævet en udledningstilladelse, som det ikke har voldt problemer af få. Det har også krævet særskilte tilladelser at lave åbninger i kajkanten. De skulle indhentes hos en lang række forskellige kommunale og private lodsejere.

Der forelå ikke en standard for de lange vejriste i siden af vejene. HOFOR fik særskilt tilladelse til at anlægge dem. Der arbejdes nu på at udarbejde en egentlig standard for eftertiden.
Barrierer

Ukompliceret forløb og politisk medvind

De voldsomme oversvømmelser i 2011, som kostede mange millioner kroner, understregede, at området omkring Slotsholmen var udsat under skybrud.

- Projektet har haft medvind. Det var klart for alle – både for myndigheder og private - at der skulle gøres noget, og at det var i byens interesse, siger chefkonsulent i HOFOR, Jes Clauson-Kaas.

Vejarbejdet i området har ikke skabt trafikale udfordringer ud over det forventelige, og budgetterne er overholdt.