Oversvømmelsesbeskyttelse af 165 sommerhuse i Lendrup ved Løgstør

Efter fuldførelsen af en såkaldt kap 1a sag efter kystbeskyttelsesloven er der etableret en oversvømmelsesbeskyttelse af sommerhusområdet Lendrup, syd for Løgstør.

Projektet består af etableringen af 700 meter lerdige ud mod Limfjorden med græs fra digegræsblanding indeholdende naturlige græsser for en strandeng. Derudover etableres 45 meter spuns, en overløbsrende ved høj vandstand i åen til et sø-moseområde, en brønd med pumpe ved åen, bag diget og en sluselignende konstruktion ved å-udløbet.
Status

Oversvømmelsesbeskyttelsen af 165 sommerhuse, veje og installationer er fuldført

Oversvømmelsesbeskyttelsen af 165 sommerhuse, veje og installationer er fuldført. Der er etableret et digelag med en bestyrelse til varetagelse af de fremadrettede vedligeholdelser og evt. nye tiltag i beskyttelse af området.

Projektet er udført i Danmark og det er fuldført som en såkaldt kap 1a sag efter kystbeskyttelsesloven. Der er foretaget en bidragsfordeling af projektets anlægs- og driftsudgifter, som grundejerne skal afholde.

Anlæggenes funktion og placering er tænkt blivende som etableret, så længe der er et sommerhusområde.

Kap 1a sagen er startet i november 2008. Projektet blev efter afgørelser fra klageinstanser, tilladelser, etablering af anlæg og etablering af digelag officielt overdraget til borgerne i oktober 2017.
Baggrund

Sommerhusområdet er oversvømmet flere gange

Historisk har der været en del oversvømmelser i området med store skader på sommerhuse, infrastruktur installationer og veje.

Lendrup sommerhusområde har historisk været ramt af adskillige oversvømmelser, der har skadet sommerhusene i området og som flere gange har udløst erstatninger fra stormrådets pulje. Sagen blev oprindelig rejst som en almindelig kystbeskyttelsessag. Der opstod imidlertid uenighed om løsningen imellem sommerhuslejerne og grundejerne. I området er de fleste sommerhuse placeret på lejet grund. På grund af uenigheden blev der rejst en såkaldt kap 1a sag efter kystbeskyttelsesloven.
Løsning

Oversvømmelsesbeskyttelse af ca.165 sommerhuse

Der er etableret sikring mod oversvømmelse fra Limfjorden og fra opstuvet vand fra åen i højvandssituationer.

Projektet har sikret, at der ikke sker oversvømmelse fra fjorden ved etablering af 700 m dige, spuns samt hævning af vej. Projektet har desuden sikret, at der ikke sker oversvømmelse pga. opstuvning fra åen i højvandssituationer ved at etablere en overløbsrende og fastetablerede pumper ved å-udløbet og bag ved diget. Diget er placeret så tilbagetrukket som muligt af hensyn til natur, landskabspåvirkning og optimering af sikkerhed.

Projektet har ligeledes sikret, at anlægs- og driftsudgifter bliver fordelt imellem sommerhusejerne, grundejerne og forsyningsselskaberne efter hvor stort behov, man har for kystbeskyttelsen. I processen har bidragsyderne været involveret via borgermøder og repræsentanter i et kystbeskyttelsesudvalg. Desuden har der været møder med enkelte borgere for afklaring af forskellige problemstillinger. Rådgiver har på baggrund af samarbejde med kommunen og kystbeskyttelsesudvalget udarbejdet skitseprojekt, bidragsfordeling og natur- og miljøvurderinger (væsentlighedsvurdering). Rådgiver har ligeledes vejledt om juridiske forhold og proces. Kystdirektoratet har været involveret i processen både i forhold til de lovpligtige udtalelser, men også med deltagelse i borgermøder og afklarende møder med kommunen og kystbeskyttelsesudvalget. Der er som afslutning af projektet etableret et digelag og valgt en bestyrelse, hvis opgave bl.a. er at stå for vedligeholdelsen og foretage evt. fornødne tilpasninger af kystbeskyttelsen.
Gevinster og merværdi

Sikkerhed mod oversvømmelse, tryghed og bedre mulighed for salg af sommerhus

Projektet har givet sikkerhed mod en 200 års højvandshændelse, og det har forbedret muligheden for salg af sommerhuse og øget den psykologiske tryghed i sommerhusområdet.

Der er sikret mod en 200 års højvandshændelse i henhold til Kystdirektoratets højvandsstatistik. Hvor der på senere tidspunkt ikke så let kan foretages en klimatilpasning (spunsvæg), er der indregnet klimafremskrivning af havspejlsstigning i kotehøjden af anlægget. Ved projektet er der opnået en psykologisk og økonomisk tryghed. Konkret er der hurtigt efter projektets afslutning solgt 15 sommerhuse, og flere grundejere er begyndt at renovere deres sommerhuse. Den psykologiske effekt er svær at måle, men der en generel glæde ved, at projektet er realiseret, og at man ikke skal være bange for, at ens sommerhus bliver oversvømmet ved kraftig storm.
Finansiering

Borgerbetalt projekt

Projektet er primært betalt af borgerne. Vesthimmerlands Kommune har under projektforløbet lagt ud til afholdelse af udgifter.

Projektets udgifter er betalt af sommerhusejerne og grundejere samt en lille del fra forsyningsselskaber. Vesthimmerlands Kommune har støttet projektet med 500.000 kr. samt mange arbejdstimer.
Udgifterne er fordelt ved en solidarisk fordeling på 50 % af alle udgifterne på alle sommerhusejerne og grundejerne. Den resterende del af udgifterne er fordelt efter en koteintevalfordeling, dvs. at den enkeltes bidrag bliver bestemt efter hvilken kote dennes grundterræn er beliggende i.

Bidragsnøglen er gældende for både anlægs- og driftsudgifter.
Proces og interessenter

Kap 1 a proces efter kystbeskyttelsesloven

Projektet har været styret af kommunen med 165 sommerhusejere i Lendrup som de primære interessenter. Interessenterne (sommerhusejerne, grundejerne og forsyningsselskaber) har deltaget i borgermøder og har kunnet komme med bemærkninger til projektet.

Projektet blev startet i 2008. Der har været to klageperioder i ankestyrelser i henholdsvis transport og miljøministeriet departementer. Der er pga. klager mm udarbejdet to skitseprojekter og to versioner af bidragsfordelingerne. Derudover er der udarbejdet en væsentlighedsvurdering af påvirkningerne på Natura 2000-området. Projektet er oprindelig startet af ejerne af området og det er blevet til i et samarbejde imellem Vesthimmerlands Kommune, sommerhusejerne, ejerne af området samt rådgivere (Cowi og Kyst-havneviden).

I sagen er truffet afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, VVM-reglerne, habitatdirektivet, fredningsreglerne.
Barrierer

Strid imellem lejere og grundejere, uenighed om løsning og klage over bidragsfordeling.

Der har været en konflikt imellem sommerhusejer og ejerne af området. Konkret har der været uenighed om placering af pumpebrønd. Få sommerhusejere har været utilfredse (klaget) over bidragsfordelingen mm.

I starten af projektet var hovedproblemet at lejerne og ejerne af området ikke kunne snakke sammen. Lejerne følte sig ikke hørt. Der blev afholdt konfliktløsningsmøder og nedsat et digeudvalg med både ejere og lejere. En barriere har desuden været klager over bidragsfordelingerne. Vesthimmerlands Kommune har spillet en væsentlig rolle i løsning af problemerne.

Citat projektleder Carsten Agesen:

”Den største barriere har været, at en enkeltperson kunne klage over projektet og dermed forlænge perioden med 1,5 år, inden der forelå en tilladelse. Naturligvis skal borgere inddrages og høres, men i forhold til projektets betydning har det været lidt frustrerende at skulle igennem en klageproces pga. en enkelt utilfreds borger”.