Omøs diger er også til pænt brug

Kort om projektet

Efter syv års tilløb og et patchwork af finansieringskilder er Omø i Storebælt blevet kystsikret mod oversvømmelser. Digerne, som har givet Omøboerne større tryghed, er udført i træ med udstrakt hensyn til Omøs sårbare flora og fauna.
Status

Omø sikret mod oversvømmelser

Kort før jul 2013 startede arbejdet på Omøs nye diger, og først på sommeren året efter kunne Omøs beboere fejre dem. I løbet af efteråret 2015 færdiggøres de sidste rekreative anlæg i tilknytning til den lille lystbådehavn.
Når man ankommer til Omø med færgen fra Stigsnæs, møder man en bugtende træmur, der fungerer som stormflodssikring. Den eneste vej fra færgelejet og havnen ind på øen går op over et stort vejbump, hvor vejen krydser muren.

Den rekreative og designmæssige del, der knytter sig til selve digeanlægget, stod færdig i efteråret 2014 og lever helt op til forventningerne om et smukt digeanlæg, der har flere funktioner end blot stormflodssikring.
Læs mere Luk
Baggrund

Klimasikring og rekreation i samme projekt

Omø og især den lille by Kirkehavn er blevet ramt af flere alvorlige oversvømmelser siden år 2000. Et kilometerlangt dige får nu Omøs beboere til at føle sig tryggere under stormfloder.
Træmuren er først og fremmest anlagt for at beskytte de halvt hundrede bagvedliggende huse i Omøs lille by, Kirkehavn, mod oversvømmelser. I november 2006 skyllede en stormflod ind over øen og var skyld i, at op mod 30 huse fik store skader.

Med næsten 2 meter over daglig vande havde Storebælt ikke blot oversvømmet Kirkehavn nordfra, men var også trængt ind over øen østfra, så søen midt på øen pludselig var forbundet med havet.

Inden digerne kom på plads, oplevede Omø-boerne først stormen Bodil i efteråret 2013 og siden decembers stormflod, som fik Storebælt til at stige faretruende og æde endnu en bid af kysten ud mod Omø Fyr. Øens beboere er lettede over, at digerne nu er på plads.
Læs mere Luk
Løsning

Højvandsmur og havdige

Fire diger er kernen i Omøs nye beskyttelse mod oversvømmelse. Kirkehavn er beskyttet af en mur på havnen, mens andre diger er opført på stranden mod vest og på strandengen mod øst. I alt 1,1 kilometer dige er opført i en højde mellem 2,40-2,68 meter.
Centralt er den 155 meter lange højvandsmur i azobé-træ, der er spunset flere meter ned i jorden bag havnebassinerne. I forlængelse af den er der langs stranden vest for Kirkehavn anlagt et 185 meter langt stenkastningsbeskyttet dige.

Mod øst fortsættes højvandsmuren af et 300 meter langt dige henover en strandeng, der ligger åben for oversvømmelser, når vandet står højt. Endelig er de lavtliggende områder på øens østside beskyttet af et 500 meter langt stranddige af sand, som holder indtrængende havvand væk fra Omø Sø.

Omøs nye diger er anlagt i kotehøjder mellem 2,40 og 2,68 meter, - det østlige stranddige lidt lavere. Digerne er dimensionerede ud fra 2006-oversvømmelsen med et 'klimatillæg', som indregner en forventet havvandstigning på 0,5 centimeter årligt over de næste 50 år.

Omøs nye diger er integreret naturligt i omgivelserne. Undtagelsen er det nordøstlige dige, der i sit løb tværs over strandengen er udført som en nedrammet spuns i et gråt nylonmateriale.

Oprindeligt var det planlagt som en jordvold, men den løsning modsatte Naturstyrelsen sig med henvisning til, at strandengen er en Natura 2000-beskyttet naturtype af typen 'surt overdrev'. Et jorddige ville æde et par meter af denne beskyttede vegetation.

Alternativet var at spunse. Det er en lidt dyrere løsning, men merudgifterne begrænsedes ved at vælge nylonspunsen.

I spunsvæggen er der indbygget fire faunapassager i form af små runde huller, som de smådyr og padder, som er beskyttet under Natura 2000-reglerne, kan passere væggen igennem. Hullerne kan ved risiko for oversvømmelse lukkes med et skot.

I begyndelsen stod vinyl-spunsen skarpt i landskabet, men efterhånden som græs vokser op langs spunsvæggen, falder anlægget ind i landskabet.
Læs mere Luk
Gevinster og merværdi

Klimasikring og rekreation i samme projekt

En vigtig merværdi for Omø i forbindelse med anlægningen af digerne er en synergieffekt mellem projekter. Der lå allerede en plan om at udvide lystbådehavnen og styrke dens rekreative kvaliteter – det blev tænkt sammen med diget.
Rekreative tiltag som legeplads, grillpladser, volleybane og beplantning rundt om små læpladser er etableret på et areal mellem dige og lystbådehavnen.

Langs lystbådehavnen er skabt en promenade med pæle i robinie, som i det hele taget er et gennemgående materiale i de nye rekreative elementer.

Enkelte steder er der ophængt hængekøjer i pælene, ligesom der er opsat beslag, så det er muligt at opsætte sol- eller regnsejl.

Digemuren skaber små hyggelige rum, hvor man kan sidde og se ud over den lille fiskerihavn. Anvendelsen af det flotte azobé-træ og gedigent håndværk giver området et visuelt kvalitetsløft, uden at det overtager idyllen på øen.

Vinylpræget på den industrigrå spuns længere inde på øen er dæmpet meget, fordi den er forsynet med en overlægger af azobé. De små klapper til frøerne er en sjov historiefortælling.

Legepladsen har sandkasse, sørøverskib, balance-slange og volleybane. Alle elementerne kan tåle oversvømmelse uden at tage skade.
Læs mere Luk
Finansiering

Økonomisk sammenskudsgilde om kystsikring

En for stor omkostning for lodsejerne på øen stillede i første omgang anlæggelsen af de nødvendige diger i bero. En finanslov, en kommunal bevilling og LAG-midler satte projektet på sporet igen.
Omkostningerne til digebyggeriet ville løbe op i 6-8 millioner kroner. Da kystsikring som udgangspunkt finansieres af lodsejerne selv, ville udskrivningen løbe op i 100.000 kroner eller mere for hver af de berørte lodsejere. Det kunne de ikke løfte selv, og planerne blev derfor i første omgang stillet i bero.

Omøboerne kom efter lokal indsats på finansloven 2010, hvor der blev afsat en pulje til kystsikring af småøerne - Omø fik godt 5 millioner kroner.

Slagelse Kommune valgte også at kompensere beboerne for de merudgifter, der følger af, at arbejdet skal udføres på en ø. Efter kommunens bevilling skulle lodsejerne kun rejse cirka 1,3 millioner kroner.
Den afgørende finansiering kom fra LAG-midlerne (Lokale AktionsGrupper støtteordning under NaturErhvervstyrelsen) i en løsning, som samtidig var med til at tænke Omøs klimatilpasning ind i et bredere perspektiv.

Driftsomkostninger på digeanlægget forventes i de første mange år at være beskedne. Men der skal naturligvis sikres økonomi til almindelig vedligeholdelse herunder græsslåning og vedligeholdelse af plantedækket.
Læs mere Luk
Proces og interessenter

Privat projekt med offentlig støtte

På et borgermøde i besluttede Omøboerne at bede Slagelse Kommune rejse en kystsikringssag hos Kystdirektoratet. Samtidig blev fem beboere udvalgt til at arbejde videre med sagen og holde myndighederne til ilden.
Omøs kystsikring er som udgangspunkt lodsejernes private projekt, men er blevet til i et samarbejde mellem Omøboernes digegruppe, Slagelse Kommune og Kystdirektoratet.

Eftersom Omø er en del af Natura 2000-området Skælskør Fjord og havet udfor, er der i projektets udformning taget udstrakte hensyn til områdets sårbare natur.

Slagelse Kommune har bistået som bygherre og varetaget projektledelsen.

2013 Arbejdet starter kort før jul
2014 Anlægsdelen står færdig i efteråret
2015 Opførelsen af rekreative elementer er afsluttet.
Læs mere Luk
Barrierer

Modstand mod dyr egenbetaling

Stormflodsrådet tilkendte de ramte husejere 50 procent erstatning. Den anden halvdel af omkostningerne måtte de selv bære.
- Det har været en lang og sej kamp, og vi har ind imellem tvivlet på, om det ville lykkes. Også internt har det været en udfordring at sikre den nødvendige opbakning, for vi skulle jo have alle lodsejere med på at betale. Selv om vores egenbetaling med den offentlige støtte er kommet ned på et niveau, vi kan håndtere, har det været en udfordring at få alle med, fortæller Jonna Andersen fra Omøs Digegruppe.

Digegruppens erfaringer fra det langvarige forløb sammenfatter Jonna Andersen og Svend Erik Hansen i følgende anbefalinger til andre, som måtte være i samme situation som Omø-boerne - på småøer eller andre udsatte kyster:

- Tag fat i kommunen - og få dem til at tage ejerskab for projektet. Skaf allierede. Og sørg for hele tiden at informere grundigt i dit eget bagland, for uden stor opbakning fra lodsejerne lykkes det ikke.

En anden af projektets barrierer var at finde frem til en løsning, som både tog hensyn til effektiv kystsikring og områdets fauna. Den løsning der var mest naturvenlig, var ikke den mest effektive kystsikring. Derfor var det nødvendigt at designe den lodrette spunsvæg med huller, for at imødekomme smådyr og padders passage.
Læs mere Luk