Kort om projektet

Det store skybrud i Aarhus i august 2012 satte en tyk streg under værdien af etableringen af Egå Engsø seks år tidligere. Skybruddet forårsagede betydelige oversvømmelser også af boligområder, men uden det nye vådområde ville et langt større antal huse være blevet ramt.
Status

Egå Engsø bestod første eksamen

Den nye sø har allerede vist sin værdi som buffer i forbindelse med skybrud

I 2006 etablerede Aarhus Kommune vådområdet Egå Engsø nord for Aarhus. Siden har den nye sø vist sin værdi som buffer i forbindelse med skybrud.

Ved skybrud er søen i stand til at tage imod ekstra 1 million kubikmeter regnvand. Det betød, at flere boligområder nedstrøms slap for at blive oversvømmet under det store skybrud, som ramte Aarhus i august 2012. Dengang blev der opmagasineret cirka 600.000 kubikmeter vand i søen.
Baggrund

Begyndte som kamp mod kvælstof

Det var hensynet til at beskytte vandmiljøet mod især kvælstof, som gav ideen til at afvikle en række landbrugsområder for at etablere Egå Engsø.

Folketinget vedtog i 1998 Vandmiljøplan II, som skulle formindske tilførslen af kvælstof til vandmiljøet. Et af midlerne var at genoprette oprindelige åer og vådområder.

Aarhus Kommune benyttede anledningen til at etablere Egå Engsø som et projekt under vandmiljøplan II.

Senere blev Aarhus ramt af flere voldsomme regnvejr, hvilket understregede det nye vådområdes værdi i forbindelse med afledning og forsinkelse af store mængder regn.
Løsning

Landbrug måtte vige for natur

De gamle diger, som beskyttede landbrugsarealerne, blev fjernet. Samtidig blev der anlagt et nyt dige, der forhindrer, at den nye sø kan oversvømme den nærliggende Lystrupvej.

Aarhus Kommune valgte at opkøbe en række private landbrugsarealer i Egådalen. I 2006 kunne de gamle å-diger fjernes, og cirka halvdelen af landvindingsarealet blev oversvømmet.

Resultatet er Egå Engsø på 115 hektar. Middeldybden er cirka 1 meter, og største dybde er 1,7 meter ved normal vandstand.

Vandstanden kan forøges cirka 1 meter ved kraftig regn. Derved kan søen tilbageholde godt 1 million kubikmeter regnvand, som ellers ville bidrage til oversvømmelser, blandt andet af boligområder.

Søen modtager vand fra et 56 kvadratkilometer stort opland.
Gevinster og merværdi

Flere boligområder reddet fra vandet

Selvom Egå Engsø primært blev etableret for at skåne vandmiljøet for næringsstoffer, er dette nærmest en sidegevinst i dag, hvor søens bidrag til klimatilpasningen i Aarhus er tydeligt.

Søndag den 26. august 2012 ramte et skybrud det nordlige Aarhus. DMI målte op mod 51,6 millimeter regn på seks timer. Den normale gennemsnitsnedbør for hele august er 65 millimeter.

Hovedparten af regnen faldt inden for kun tre timer. Flere steder måtte kloakker og afledningskanaler give op over for vandmasserne, og flere boligområder blev oversvømmet.

Skaderne ville dog være blevet langt mere omfattende, hvis ikke det nyetablerede vådområde ved Egå Engsø havde holdt cirka 600.000 kubikmeter regnvand tilbage. Dermed blev flere boligområder længere nede i byen reddet fra at blive oversvømmet.

Egå Engsø har udover klimatilpasningsbidraget også bidraget med en væsentlig kvælstofaflastning på 36 ton nitrat per år.

Endelig har søen en markant rekreativ effekt, som mange kan nyde godt af. Der er rigtig mange mennesker, som bruger søen til gå-, løbe- og cykelture. Derudover er der i tilknytning til søen etableret en spændende legeplads og sheltere, som ligeledes er velbesøgt.

Området tiltrækker også mange fugleinteresserede, som nyder godt af de mange fugle, der har gavn af søen.
Finansiering

For godt 20 millioner kroner sø

Det krævede en betydelig offentlig investering at kompensere de private lodsejere, da Egå Engsø blev etableret. Til gengæld er der ingen ekstra udgift til offentlig drift.

De samlede omkostninger til at etablere Egå Engsø i 2006 beløb sig til godt 20 millioner kroner eksklusiv moms og rekreative anlæg. En væsentlig del af beløbet er erstatninger til de berørte private lodsejere.

Det daværende Aarhus Amt afholdt udgifterne med tilskud fra Aarhus Kommune og den statslige pulje for vådområde-projekter under Vandmiljøplan II.

Ifølge Aarhus Kommune overstiger udgifterne til drift af det nye vådområde ikke de udgifter, som man ellers ville have haft til drift af grønne arealer, veje og andre anlæg i området.
Proces og interessenter

God koordinering var nøglen

Mens den praktiske etablering af det nye vådområde var en relativt enkel sag, var koordinationen straks mere udfordrende.

Den væsentligste involverede instans var Aarhus Amt som projektejer samt myndighed for blandt andet vandløbsloven og loven om naturbeskyttelse.

Undervejs blev Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen involveret som bevilgende myndigheder for vådområde-projekter efter vandmiljøplanerne.

Aarhus Amts vejkontor var entreprenør for jordfordelingen i forbindelse med jordfordelingen for motorvejen Søften-Skødstrup, Moesgaard Museum var myndighed for arkæologiske forhold, Fiskeridirektoratet var myndighed for fiskeriloven.

Derudover blev der inddraget en række lodsejere, interesseorganisationer og konsulenter.

- Selve den praktiske udførelse er relativt enkel, men der kræves en god koordinering for at tilgodese de mange interesser, siger afdelingschef Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand.

Inden anlægsarbejdet kunne starte, måtte man gennem en række myndighedsgodkendelser samt forhandlinger med lodsejere og andre interessenter.

- Der gik fire år fra ideen opstod, til det færdige anlæg var på plads. Der skal afsættes tid til projektering, forhandling med blandt andre lodsejere, myndighedsbehandling, fremskaffelse af de økonomiske midler, gennemførelse af jordfordeling samt anlægsarbejde, siger afdelingschef Claus Møller Pedersen, Aarhus Vand.

Inden første spadestik kunne tages, blev projektet om etableringen af Egå Engsø godkendt efter blandt andet vandløbsloven og loven om naturbeskyttelse.

Til gengæld viste en screening før projektet, at projektet ikke krævede en vurdering af virkninger på miljøet (VVM).
Barrierer

Modstand fra enkelte lodsejere

På trods af modstand fra enkelte lodsejere blev der ikke behov for ekspropriation.

Det er ikke unormalt, at et projekt med så mange forskellige interessenter kan tage flere år. Det er ligeledes ikke usædvanligt, at der vil være modstand fra lokale aktører og især lodsejere.

Med anlæggelsen af Egå Engsø var der enkelte lodsejere, som ikke var glade for projektet. Det lykkedes dog ved forhandling at finde frem til en løsning, der ikke krævede ekspropriation.