Kort om projektet

Hidtil har der været overløb med spildevand til flere vandløb omkring Hjørring, fordi kloakkerne ikke har kunnet stå for presset.

I Folkeparken og Beiths Vænge midt i byen er nu anlagt en bæk, en sø og en eng, der kan tilbageholde og forsinke store mængder regnvand og herved aflaste kloakkerne.

Vådområdet er en del af Hjørring Kommunes klimatilpasningsplan, og fuldt udbygget kan det afvande et område på 20 hektar befæstet areal, eller hvad der svarer til omkring en fjerdedel af Hjørring midtby.

Samtidig har byen fået en mere attraktiv park og et sammenhængende stisystem, der strækker sig fra det åbne land og helt ind til hjertet af byen.
Status

Den kunstigt anlagte bæk, sø og eng blev indviet i 2013

Naturen er vokset til, så bækken gennem Folkeparken samt søen og engen i Beiths Vænge er blevet naturlige at se på.

I 2009 foreslog Hjørring Vandselskab, at man etablerede et regnvandsbassin i et grønt område midt i byen. I 2010 blev forslaget behandlet politisk, og arbejdet med at søge finansiering gik i gang. I 2012 begyndte man at anlægge vådområdet, som blev indviet i juni 2013.

I oktober 2015 kom anlægget på prøve. I Hjørringområdet faldt mellem 50 millimeter og 100 millimeter nedbør på et døgn. Det medførte ingen oversvømmelser i det område, som afleder regn til anlægget.

Når der er fuldt separatkloakeret i området, kan anlægget håndtere en 5-årshændelse. Anlægget er placeret i en naturlig vandløbslavning omgivet af grønne områder, så et eventuelt overløb er ikke problematisk.
Baggrund

Spildevand i vandløbene flere gange om året

Vandløbene omkring Hjørring fik tidligere flere gange om året tilført spildevand, fordi kloaksystemet ikke kunne magte de store mængder regnvand sammen med spildevandet.

Hjørring Vandselskab forelagde i 2009 kommunen den idé at anlægge et regnvandsbassin i et engområde midt i byen som et led i en separatkloakering. Bassinet kunne opmagasinere og tilbageholde store mængder regnvand og på den måde aflaste kloakkerne.

Engområdet lå i byzone, så rent lovmæssigt kunne det bringes i spil, uden at det krævede dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Kort efter var medarbejdere fra flere afdelinger i forvaltningen på kursus i integreret og bæredygtig planlægning af byens vand. Kurset var arrangeret af DANVA og Dansk Byplanlaboratorium. Forslaget fra Hjørring Vandselskab blev brugt som case.

Projektet fik efterfølgende politisk genklang. Det indgik fint i planerne om separatkloakering i Hjørring og var samtidig en meget billigere og bedre løsning end nedgravning af rør.
Løsning

Ny bæk, sø og eng indgår i rekreativ regnvandsløsning

Både bækken i Folkeparken og søen og engen i Beiths Vænge er eksempler på, hvordan behovet for afledning af overfladevand ved separatkloakering kan bruges rekreativt i form af åbne vandløb og søer.

I det centrale Hjørring løber regnvand fra veje og tage nu sammen i en kunstig bæk ned gennem Folkeparken. Bækken har skrånende bredder, som under normale forhold ikke er særligt vandfyldt.

Når det regner, har bækken funktion som et forsinkelsesbassin. Her stiger vandstanden og fylder hele lavningen ud.

Bækken slynger sig gennem parken, der på denne strækning har karakter af en rigtig park med klippede græsplæner og mulighed for opholde sig.

Vandløbet løber under to veje og en jernbane. Langs vandløbet er anlagt en cykel- og gangsti, så man kan komme fra hjertet af Hjørring ud i det åbne land.

Fra Folkeparken løber bækken ud i en større sø i Beiths Vænge, der er næste forsinkelsesbassin. Søen vil altid være vandfyldt, fordi en lav dæmning holder vandet tilbage.

Når vandstanden i søen i forbindelse med kraftig regn når en vis højde, løber vandet over dæmningen og videre til en englavning, der har karakter af mose med lidt vildere natur og naturlige planter fra vådområder som forskellige siv og dunhammere.

Herfra løber vandet videre til naturlige vandløb.

Forsinkelsesbassinerne er vigtige. Hvis al regnvandet fra byens regnvandssystemer ved kraftig regn løb direkte i vandløbene, ville den hydrauliske belastning blive for kraftig, og al vegetation ville blive ’spulet’ bort.

Anlægget er designet til at kunne håndtere en 5-årshændelse.
Gevinster og merværdi

Rekreativ regnvandsløsning for store dele af byen

Bækken, søen og engen opmagasinerer og tilbageholder store mængder regnvand ved kraftige regnskyl. På den måde bliver det eksisterende fællesystem aflastet, og dermed er der sjældnere overløb med opblandet spildevand til vandløbet.

Samtidig har borgerne sparet et tocifret millionbeløb i forhold til en konventionel løsning med nedgravning af rør og etablering af betonbassiner.

Byen har fået en attraktiv og sammenhængende stiforbindelse, der strækker sig fra hjertet af byen ud i det åbne land.

Området har fået en mere varieret natur. Der er mange nye planter langs vandløbet, og der er iagttaget flere nye fuglearter som bjergvipstjert og isfugl.

Projektet er et innovativt udstillingsvindue for alternativ bortskaffelse og anvendelse af regnvand.
Finansiering

Kommune og vandselskab har betalt regningen

Kommunens andel af projektet udgjorde 8,5 millioner kroner, hvoraf statens cykelpulje finansierede 2,9 millioner kroner. Hjørring Vandselskab har haft udgifter for cirka 12 millioner kroner.

Pengene er primært brugt til etablering af sø, vandløb samt nyt overløb fra de eksisterende fællesbassiner til vandløbet. Selskabet har bidraget til tunnellerne svarende til det beløb, man ellers skulle have brugt på at etablere rør til håndtering af de separerede regnvandsmængder.

- Vi har sparet mange penge, men det er svært at gøre op, da vi ikke har gennemregnet alle aspekter af en traditionel, nedgravet rørløsning, fordi den valgte løsning helt åbenlyst var både den bedste og billigste. Dog kan det siges, at vi slipper for at lave fællesbassiner for oplandet Hjørring midtby for cirka 30 millioner kroner, siger Kim Mølgaard Jensen, der er leder af projektering og anlæg i Hjørring Vandselskab.

Teknik- & Miljøområdet i Hjørring Kommune er overordnet ansvarlig drift og vedligeholdelse.
Proces og interessenter

Bredt forankret projektgruppe

Projektgruppen, der styrede projektet fra idéudvikling til realisering og implementering, bestod af repræsentanter fra en række af kommunens forvaltninger samt Hjørring Vandselskab.

Teknik- & Miljøområdet var tovholder og koordinerende i planlægnings- og anlægsfasen.

Fritids- & Kulturområdet var inspirator i forhold til udvikling af sundhedsfremmende tiltag i parken.

Plan og Udvikling sikrede sammenhæng til kommunens strategier, politikker og planer.

Sundhedsområdet var med til at inspirere til innovative og anderledes aktiviteter i parken, som blandt andet kan motivere borgere til fysisk bevægelse.

Hjørring Vandselskab A/S indgik i projektet i forhold til håndtering af regnvand.

Projektet ændrede karakter undervejs. Oprindeligt var det tanken at anlægge en sø i selve Folkeparken, men efter input fra borgere var det tydeligt, at de hellere ville have så stort et græsareal som muligt. Derfor blev søen anlagt i Beiths Vænge.

Oprindeligt var det også tanken at opsætte høje lygtepæle, men mange borgere ønskede et mere diskret lys, og derfor er der nu opsat såkaldte pullertlamper, der kun er 1 meter høje og lyser skråt nedad.

- Borgerne har været meget engagerede. Det er også et af de projekter, vi har fået allermest ros for. Dagligt møder vi folk, der udtrykker deres tilfredshed, siger biolog og naturmedarbejder i Hjørring Kommune Laus Gro-Nielsen.

Projektet er blevet til med tilladelse efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og planloven.
Barrierer

Udfordrende med et stort, tværkommunalt projekt

Projektet tog form kort efter sammenlægningen af kommunerne Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Hjørring. Derfor var det ekstra udfordrende med et stort, tværkommunalt projekt, fordi medarbejdere kom fra flere forskellige kommuner og kulturer.

- Omvendt var det på det tidspunkt også godt med et projekt, der i den grad krævede samarbejde på tværs. Det var helt sikkert en god start, at personer fra de forskellige forvaltninger deltog sammen i den workshop, hvor projektet tog fart, siger biolog og naturmedarbejder i Hjørring Kommune Laus Gro-Nielsen.

Rent teknisk var det en udfordring, at det nye vandløb skulle løbe under to veje og en jernbane.