Status
Cirka tre måneder efter indvielsen af klimabelægningen på Helenevej i maj 2014 blev området ramt af et skybrud. Belægningen klarede prøven, og vandet sivede som planlagt ned i vejen.
2010: Frederiksberg Kommune fremsatte krav om, at Helenevej skulle istandsættes.
Juli 2011: Københavnsområdet blev ramt af et stort skybrud, hvor også området omkring Helenevej var hårdt ramt.
Sensommer 2011: En beboer på vejen foreslog en alternativ, permeabel belægning.
November 2012: Grundejere på Helenevej holdt møde om forslaget. Herefter udviklede Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Forsyning og beboerne på Helenevej sammen med Københavns Universitet SCIENCE et projekt, der skulle sikre, at vejens overflade kunne optage store regnmængder.
Forår 2013: Forundersøgelser, indledende arbejder og ledningsomlægninger gik i gang.
Sommer 2013: Det egentlige belægningsarbejde begyndte.
Arbejdet var færdigt i foråret 2014.
Læs mere
Luk
Baggrund
Ved kraftige regnskyl har området omkring Helenevej gentagne gange været ramt af oversvømmelser. Værst gik det til i sommeren 2011, hvor det massive skybrud forårsagede store ødelæggelser både for kommune og borgere.
Helenevej på indre Frederiksberg ligger i et lavt område. Kloaksystemet på Helenevej var ekstra udfordret, fordi vejen er let skrånede, og fordi det ikke er muligt at lede regnvand videre til grønne områder. Samtidig er det dyrt at etablere traditionelle underjordiske kloakanlæg.
Derfor var der behov for at finde en alternativ løsning til at håndtere store vandmængder lokalt, som kunne aflaste kloaknettet på Frederiksberg.
Læs mere
Luk
Løsning
På Helenevej er asfalten fjernet og i dag erstattet med specielle fliser, fuger og drænlag, der opsuger regnvandet i vejbanen.
Den permeable belægning består af kvadratiske fliser og 15 millimeter brede fuger med fugematerialet ’DrænAf’. Det betyder, at vandet hurtigt siver ned til et 40 centimeter tykt lag af et særligt drængrus, der er udviklet af NCC Roads og Ikast Betonvarefabrik, IBF.
Gruslaget – eller vejkassen, som det hedder, har en porevolumen på 30 procent. Det vil sige, at gruslaget kan optage op til 30 procent vand.
Fra vejkassen siver vandet videre ned i undergrunden.
Vejen har et fald på cirka 60 centimeter fra den ene ende til den anden. For at undgå at vandet ikke samler sig i den ene ende, er der for hver cirka 20 meter lavet en tværgående vandspærre. For enden af det dybeste sted er der et nødoverløb til kloakken.
Under skybruddet over København den 31. august 2014 tog Københavns Universitet målinger på vejen, som dokumenterede vejens effekt.
Med forventer, at vejbelægningens evne til at opsuge vand vil aftage med tiden, fordi fugerne kan stoppe til af små partikler.
NCC har udviklet en maskine, der uden at skade belægningen kan løsne og opsuge cirka halvdelen af fugematerialet, og fugen kan genfyldes med nyt materiale, hvorefter belægningen får sin oprindelige effektivitet tilbage. Man anslår, at vejen har behov for denne behandling med tre til fem års mellemrum for at bevare sin sugeevne.
Anlægget har en forventet levetid på 25 år.
Læs mere
Luk
Gevinster og merværdi
Beboerne på Helenevej har ikke alene fået en vej, der kan opsuge store mængder regnvand. Beboerne er også glade for at have fået en pænere vej.
Med den nye belægning kan vejen lokalt aflede store mængder regn – svarende til en 100-årshændelse.
Foruden at bidrage til en effektiv afhjælpning af nedbørsproblemet er belægningen et billigere alternativ til en ny kloak.
Beboerne på Helenevej har været meget aktive i processen, og ved at vælge en flisebelægning i stedet for asfalt har de fået en vej med et mere hyggeligt udtryk, der appellerer til langsommere kørsel.
Læs mere
Luk
Finansiering
Den nye vejbelægning på Helenevej er et eksempel på, hvordan medfinansieringsordningen kan bane vej for klimatilpasningsprojekter i et samspil mellem borgere, kommune og forsyning.
Den permeable vejomlægning har kostet 920.000 kroner, mens en traditionel løsning med blandt andet udbygning af kloaknettet ville have kostet 3,5 millioner kroner.
Arbejdet er udført under medfinansieringsordningen, og udgifterne er delt mellem Frederiksberg Forsyning og beboerne på vejen.
Ordningen gør det muligt for spildevandforsyningsselskaber at medfinansiere kommunale klimatilpasningsprojekter i veje, vandløb og rekreative områder.
I forbindelse med projektet har vejen skiftet status fra privat til kommunal vej.
Frederiksberg Kommune står får drift og vedligeholdelse.
Frederiksberg Forsyning betaler for den del af driften, der sikrer, at vejen beholder sin permeable funktion.
Læs mere
Luk
Proces og interessenter
Efter skybruddet i 2011 fik en beboer på vejen idéen til, at man måske skulle tænke innovativt i forhold til valg af ny belægning til vejen.
Helenevej var dengang en privat fællesvej, som Frederiksberg Kommune gerne ville overtage, men inden skulle grundejerne sætte vejen i forsvarlig stand.
Københavns Universitet SCIENCE har bidraget væsentligt til udvikling af projektet.
Belægningskonceptet er leveret af NCC Roads, betonvirksomheden IBF og udført af entreprenør Bjarne Staal.
I forbindelse med projektet har blandt andet vandsektorloven, vandmiljøloven, vejloven og planloven været i spil.
Læs mere
Luk
Barrierer
En ny, permeable vejbelægning er ikke en garanti mod vand i kælderen. Det var ikke alle Helenevej opmærksomme på.
Da Helenevej tre måneder efter indvielsen af den nye vej blev ramt af et skybrud, oplevede beboere med et defekt eller manglende højvandslukke, at kloakvand trængte op i kældrene.
Det var en kommunikativ udfordring for forsyningsselskabet at forklare borgerne.
-Som forsyningsselskab kan vi ikke skybrudssikre enkelte ejendomme. Vi investerer i at beskytte Frederiksberg generelt imod oversvømmelser, men det påhviler den enkelte beboer at beskytte deres egen ejendom for eksempel ved at investere i et højvandslukke, siger vandchef Henrik Bay fra Frederiksberg Forsyning.
Læs mere
Luk