Kort om projektet

Lystrup nord for Aarhus blev hårdt ramt af oversvømmelser ved et skybrud i august 2012. Huse og veje stod under vand, der forrettede skader for millioner.

For at forhindre gentagelse ændrer forsyningsselskabet Aarhus Vand og Aarhus Kommune regnvandets vej under skybrud gennem byen på 12 afgørende steder i et projekt, der er færdigt i 2017.

Byen sikres af nye vandforløb, et nyt vejforløb, parker og grønne områder med nye søer og render. Et nyt rør under motorvejen mod øst og en ny passage for regnvand mod vest leder vandet over på den anden side af motorvejen til vådområder, hvor det ikke gør skade.
Status

Lystrup håndterer skybrud over jorden

Cirka 10.000 indbyggere i Lystrup nord for Aarhus får uden at betale én ekstra krone sikret byen mod oversvømmelser inden 2017 - fem år efter det alvorlige skybrud, der satte projektet i gang.

Det sker ved at holde regnvandet på overfladen, forsinke vandmasserne og sikre afløb nedstrøms under en motorvej. Det samlede projekt udgøres af 12 delprojekter, hvoraf de fleste er afsluttet i 2015. Nogle af de synlige resultater er parkanlæg med større biodiversitet, søer, grønne terrassebassiner langs en vej og en vej, der har fået ændret sit forløb for at skabe afløb til et grønt område. Beboere og Aarhus Universitet har været engageret i at øge biodiversiteten i parkerne.

De sidste delløsninger etableres i 2016 og 2017 for at sikre passage af vand under motorvejen syd for byen. Systemet er i 2015 endnu ikke testet ved et større skybrud.
Baggrund

Lystrup – et alsidigt pilotprojekt

Et skybrud forrettede i 2012 oversvømmelser mange steder i Lystrup, som ligger på en bakkeskråning. Byen skæres igennem på tværs af en jernbane og længere nede bremser en motorvej regnvandets naturlige vej. Byen havde behov for en lang række forskellige løsninger inden for klimatilpasning.

Derfor valgte forsyningsselskabet Aarhus Vand og Aarhus Kommune Lystrup som et pilotprojekt, som de kunne lære af, inden de skulle iværksætte klimatilpasning med afledning af regnvand på overfladen andre steder.

Problemstillingerne var blandt andet regnvandsbassiner, der løb over, oversvømmelser fra vandløb, samt en jernbane og en motorvej, der fungerede som barrierer for vandets naturlige forløb.

Samtidig så kommune og forsyningsselskab gode muligheder for synergi i projektet, da det var muligt at skabe mere alsidige rekreative områder.

Det hele kunne finansieres via medfinansieringsreglerne og via den løbende drift.
Løsning

12 delprojekter udgør samlet løsning

Idéen i projektet er at lede vandet derhen, hvor det ikke gør skade ved hjælp af en samlet indsats bestående af 12 delprojekter.

Der er tale om en mangfoldighed af løsninger. Noget vand løber for eksempel nu ud på marker eller tilbageholdes i søer. Et andet sted er kantstenen blot hævet og forhindrer dermed oversvømmelse af omkringliggende huse.

Vandet løber primært to veje ned gennem byen fra nord mod syd og samles ved et motorvejskryds nedstrøms. Her skal vandet fra 2016 og 2017 ledes under motorvejen - hen til en eksisterende faunapassage og via et nyt rør ud på områder, hvor det ikke gør skade. Eksempler på løsninger i øvrigt:

Overfladeafstrømning fra vestlig del af Lystrup:

• Sønderskovvej – mindre terrassebassiner forsinker vandet.

• Sønderskov – et dige leder vand til bæk i stedet for ned mod ejendomme mod syd.

• Hedeskovparken - to bassiner forsinker vandet.

• Lystrupvejs forløb ændret, så vand løber fra vejen ud i en fordybning i terræn.

Vandet fra den vestlige del af Lystrup ender i Gl. Ellebæk, hvor det via en ny betonledning ledes til en eksisterende faunapassage under motorvejen og ud i Egå Engsø.

Overfladeafstrømning fra østlig del af Lystrup:

• Hovmarksparken - et eksisterende bassin udvides og omdannes til en sø, der er så stor, at der er plads til skybrud.

• Majsmarken – et eksisterende bassin udvides og gøres til at vådt bassin.

• Hovmarken – en ny ledning langs Hovmarken leder vand videre til et eksisterende bassin nord for jernbanen.

Vandet fra den østlige del af Lystrup ender i et nyt rør under motorvejen ved Egå Mosevej, der leder vandet over i et vådområde syd for motorvejen.

Projektet er dimensioneret til en 100-årshændelse.
Gevinster og merværdi

Nye grønne områder og dæmpning af hastighed

Ud over at forebygge oversvømmelse ved kommende kraftige regnskyl har projektet har medført et mere varieret dyre- og planteliv i Lystrup.

Lystrup Skole har fået legeområde med bakker, fordi skolen overtog overskudsjord fra udgravning af bassin ved den nærliggende Lystrupvej. For at sikre afvanding er Lystrupvej desuden ændret, så den i dag er snoet på en del af strækningen i stedet for at være helt lige. Det medvirker til, at hastighedsgrænsen på 50 km/timen i højere grad overholdes.
Finansiering

Hel by sikret for 30 millioner kroner

Hele projektet koster 30 millioner kroner i anlæg. Halvdelen finansieres direkte af Aarhus Vand, den anden halvdel finansieres via medfinansieringsreglerne, så projekterne udføres af Aarhus Kommune, men finansieres af Aarhus Vand. Borgerne har ikke fået ekstraudgifter. De betaler deres vandafledningsafgifter, som de plejer.

Projektet er delvist finansieret via de muligheder, som ligger i medfinansieringsreglerne.

Kommunen har optaget lån, og lånet afdrages med penge, som kommer ind fra borgernes løbende indbetalinger af vandafledningsafgift til Aarhus Vand.

Ud over anlægsudgifter er der i projektet driftsudgifter, for eksempel skal de våde bassiner oprenses hver 15. - 25. år. Driftsudgifter til skybrudsløsningerne afholdes af de respektive projektejere.

Almindelig grøn drift af parkerne afholdes som hidtil at ejerne. Skybrudsløsninger som render osv. er lavet, så de ikke kræver mere daglig drift end tidligere.

I projektet ligger desuden muligheden for, at en landmand skal have udbetalt erstatning for tabt høst. Aarhus Vand har indgået en aftale med landmanden om at lede regnvand ud på hans mark. Hvis det skader høsten, får han erstatning for tab af afgrøder.
Proces og interessenter

Samarbejde og ledelsesopbakning skabte god proces

Initiativet til projektet blev taget i begyndelsen af 2013, da det blev muligt at søge penge med afsæt i Medfinansieringsbekendtgørelsen. Ultimo 2013 var pengene frigivet, og borgerne blev inddraget på stort borgermøde.

Projektet blev etableret i et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Vand. Parterne samarbejdede med borgerne i Lystrup gennem byens fællesråd, hvor blandt andet foreninger er repræsenterede. Borgerne var motiverede:

- Projektet kostede dem jo ikke noget, og mange af dem, der involverede sig, var blevet ramt af oversvømmelser i 2012, så de syntes kun, at det kunne gå for langsomt at gøre noget ved det, siger fagchef for klimatilpasning Anne Laustsen, Aarhus Vand.

I 2014 projekterede parterne detaljerne og udførte myndighedsarbejde. Ønsker fra borgerne førte til enkelte ændringer undervejs.

De første delprojekter blev udført i september 2014. Det sidste delprojekt er planlagt gennemført i 2017.

- Det kunne gå så stærkt, fordi der var et godt samarbejde mellem kommunen og Aarhus Vand. Der var også ledelsesmæssig bevågenhed og ønske om, at det her skulle lykkes, selv om der var mange ukendte ting, siger Anne Laustsen.
Barrierer

Ingen uoverkommelige barrierer

Knaster i projektet er overkommet ved at lytte til borgerne, have god dialog mellem parterne og ved opbakning fra ledelsen, så der blev truffet de nødvendige beslutninger undervejs.

Et bassin blev flyttet fra en cirkusplads til en skole, nogle træer blev skånet for fældning, og en rende langs en sti blev opgivet, fordi den medførte for store udgifter til renovering af omgivelserne. Det er de væsentligste praktiske barrierer, der har været i projektet ifølge Anne Laustsen, Aarhus Vand.

I myndighedsarbejdet har der været enkelte udfordringer, blandt andet fordi det skulle afklares, om man skulle kræve rensning af skybrudsvandet. Beslutningen blev, at det skulle man ikke på grund af de relativt små mængder forurenet vand, der vil blive tale om over mange år.

- Der var beslutningskraft og risikovillighed i organisationen. Nogle turde tage en beslutning og sige: Nu kører vi, siger fagchef for klimatilpasning, Anne Laustsen, Aarhus Vand.