Lystrup ved Aarhus sikret mod oversvømmelse

Det sker ved at holde regnvandet på overfladen, forsinke vandmasserne og sikre afløb nedstrøms under en motorvej. Det samlede projekt udgøres af 12 delprojekter, hvoraf de fleste er afsluttet i 2015. Nogle af de synlige resultater er parkanlæg med større biodiversitet, søer, grønne terrassebassiner langs en vej og en vej, der har fået ændret sit forløb for at skabe afløb til et grønt område. Beboere og Aarhus Universitet har været engageret i at øge biodiversiteten i parkerne.

De sidste delløsninger etableres i 2016 og 2017 for at sikre passage af vand under motorvejen syd for byen. Systemet er i 2015 endnu ikke testet ved et større skybrud.

Derfor valgte forsyningsselskabet Aarhus Vand og Aarhus Kommune Lystrup som et pilotprojekt, som de kunne lære af, inden de skulle iværksætte klimatilpasning med afledning af regnvand på overfladen andre steder.

Problemstillingerne var blandt andet regnvandsbassiner, der løb over, oversvømmelser fra vandløb, samt en jernbane og en motorvej, der fungerede som barrierer for vandets naturlige forløb.

Samtidig så kommune og forsyningsselskab gode muligheder for synergi i projektet, da det var muligt at skabe mere alsidige rekreative områder.

Det hele kunne finansieres via medfinansieringsreglerne og via den løbende drift.

Der er tale om en mangfoldighed af løsninger. Noget vand løber for eksempel nu ud på marker eller tilbageholdes i søer. Et andet sted er kantstenen blot hævet og forhindrer dermed oversvømmelse af omkringliggende huse.

Vandet løber primært to veje ned gennem byen fra nord mod syd og samles ved et motorvejskryds nedstrøms. Her skal vandet fra 2016 og 2017 ledes under motorvejen - hen til en eksisterende faunapassage og via et nyt rør ud på områder, hvor det ikke gør skade. Eksempler på løsninger i øvrigt:

Overfladeafstrømning fra vestlig del af Lystrup:

• Sønderskovvej – mindre terrassebassiner forsinker vandet.

• Sønderskov – et dige leder vand til bæk i stedet for ned mod ejendomme mod syd.

• Hedeskovparken - to bassiner forsinker vandet.

• Lystrupvejs forløb ændret, så vand løber fra vejen ud i en fordybning i terræn.

Vandet fra den vestlige del af Lystrup ender i Gl. Ellebæk, hvor det via en ny betonledning ledes til en eksisterende faunapassage under motorvejen og ud i Egå Engsø.

Overfladeafstrømning fra østlig del af Lystrup:

• Hovmarksparken - et eksisterende bassin udvides og omdannes til en sø, der er så stor, at der er plads til skybrud.

• Majsmarken – et eksisterende bassin udvides og gøres til at vådt bassin.

• Hovmarken – en ny ledning langs Hovmarken leder vand videre til et eksisterende bassin nord for jernbanen.

Vandet fra den østlige del af Lystrup ender i et nyt rør under motorvejen ved Egå Mosevej, der leder vandet over i et vådområde syd for motorvejen.

Projektet er dimensioneret til en 100-årshændelse.

Lystrup Skole har fået legeområde med bakker, fordi skolen overtog overskudsjord fra udgravning af bassin ved den nærliggende Lystrupvej. For at sikre afvanding er Lystrupvej desuden ændret, så den i dag er snoet på en del af strækningen i stedet for at være helt lige. Det medvirker til, at hastighedsgrænsen på 50 km/timen i højere grad overholdes.

Projektet er delvist finansieret via de muligheder, som ligger i medfinansieringsreglerne.

Kommunen har optaget lån, og lånet afdrages med penge, som kommer ind fra borgernes løbende indbetalinger af vandafledningsafgift til Aarhus Vand.

Ud over anlægsudgifter er der i projektet driftsudgifter, for eksempel skal de våde bassiner oprenses hver 15. - 25. år. Driftsudgifter til skybrudsløsningerne afholdes af de respektive projektejere.

Almindelig grøn drift af parkerne afholdes som hidtil at ejerne. Skybrudsløsninger som render osv. er lavet, så de ikke kræver mere daglig drift end tidligere.

I projektet ligger desuden muligheden for, at en landmand skal have udbetalt erstatning for tabt høst. Aarhus Vand har indgået en aftale med landmanden om at lede regnvand ud på hans mark. Hvis det skader høsten, får han erstatning for tab af afgrøder.

Projektet blev etableret i et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Vand. Parterne samarbejdede med borgerne i Lystrup gennem byens fællesråd, hvor blandt andet foreninger er repræsenterede. Borgerne var motiverede:

- Projektet kostede dem jo ikke noget, og mange af dem, der involverede sig, var blevet ramt af oversvømmelser i 2012, så de syntes kun, at det kunne gå for langsomt at gøre noget ved det, siger fagchef for klimatilpasning Anne Laustsen, Aarhus Vand.

I 2014 projekterede parterne detaljerne og udførte myndighedsarbejde. Ønsker fra borgerne førte til enkelte ændringer undervejs.

De første delprojekter blev udført i september 2014. Det sidste delprojekt er planlagt gennemført i 2017.

- Det kunne gå så stærkt, fordi der var et godt samarbejde mellem kommunen og Aarhus Vand. Der var også ledelsesmæssig bevågenhed og ønske om, at det her skulle lykkes, selv om der var mange ukendte ting, siger Anne Laustsen.

Et bassin blev flyttet fra en cirkusplads til en skole, nogle træer blev skånet for fældning, og en rende langs en sti blev opgivet, fordi den medførte for store udgifter til renovering af omgivelserne. Det er de væsentligste praktiske barrierer, der har været i projektet ifølge Anne Laustsen, Aarhus Vand.

I myndighedsarbejdet har der været enkelte udfordringer, blandt andet fordi det skulle afklares, om man skulle kræve rensning af skybrudsvandet. Beslutningen blev, at det skulle man ikke på grund af de relativt små mængder forurenet vand, der vil blive tale om over mange år.

- Der var beslutningskraft og risikovillighed i organisationen. Nogle turde tage en beslutning og sige: Nu kører vi, siger fagchef for klimatilpasning, Anne Laustsen, Aarhus Vand.